Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Nyt dansk Foraar

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I digtet »Dansk Foraar« falder Sophus Claussen i svime over Danmarks lysegrønne årstid:

Jeg attraar de spirende Urter
og trækker dog Vejret saa frit,
hænger ved dette Klæde
af Grønt broderet med Hvidt.

Jo, hvis man skulle have glemt det (og det kan vel hænde for én og anden), så er der lykkeligvis andet i livet end politik, f.eks. natur og kunst.

»Der er paa Jord ikke Fyrstepragt / saa skøn som Ungbøgens Foraarspragt,« skrev Axel Juel, og hvor meget blegner ikke også samtidens »fyrstepragt« – den endeløse politiske spin og demagogernes stemplinger af tidens syndebukke – når bøgen springer ud?

Om noget minder foråret om den kunstneriske åres kulturhistoriske afhængighed af naturen og landskabet, for årstiden giver både landskabet, kunsten og sindet nyt liv. Foråret er »en fornyet verden«, hvor »lykke gennem alting går«, som Morten Børup udbrød omkr. 1500 i Danmarks første renæssanceglimt. Det er selve »Livets Gnist«, der »Sig hvirvler nu mod Himlens Tag i tusind' grønne Flammmer«, hed det i J.P. Jacobsens digt »Vaar«, og et lille århundred senere begejstredes Frank Jæger ligeledes over, hvordan solen antænder foråret ved at sætte »gnist i vinternattens tag«.

Karen Blixen skrev uforglemmeligt om det danske forårs skønhed i Syv fantastiske Fortællinger: »Saa pludselig, i Løbet af nogle faa Dage, hvælver Maj Maaned en Kuppel over vore Hoveder, og skaber et Tilflugtssted, et lønligt Fristed for alle Menneskehjerter. Det unge lyse, silkefine Løv springer ud hist og her som smaa Dun, hele nyudsprungne Grene stikkes ud som lette Flag, der vajer, smaa Vinger, som Skoven prøver – 'Skoven flyver'.«

Blixen var i sin ungdom i fuld gang med en løbebane som vordende billedkunstner og kunne også senere i livet, da hun havde skiftet metier til forfatter, lade sig inspirere af malerkunstens mestre: »Jeg har altid haft svært ved at se, hvordan et Landskab egentlig saa ud, hvis jeg ikke af en stor Maler har faaet Nøglen til det. Jeg har inderligst følt og erkendt et Lands særegne Natur dér, hvor den er blevet mig fortolket af en Maler.«

Tilsvarende beskrev Otto Gelsted, hvordan han først for alvor så naturen takket være fynske billedkunstnere: »Jeg lærte af Johannes Larsens Billeder at se Hættemaagerne vippe i de krappe Bølger, der danner et Mønster af brunt og blaat udenfor den oversvømmede Taarbystrand, hvor Regnbygerne trækker og Pytterne blinker i Solen. Og jeg lærte at se med [Fritz] Sybergs Øjne paa de nedsneede Pløjemarker med blaalig Tøsne mellem de brune Muldknolde og gule Pilehegnskoste op over de buede Gærdevolde under lys, blaa Himmel med lette, røgfarvede Skyer!«

Digtere og billedkunstnere har både før og siden lovprist og afbildet landskaber, der har præget andre kunstnere, sat spor i historien og atter inspireret nye beskuere – forhåbentlig også til at værne om den natur, vi har tilbage, og genoprette noget af den, vi har tabt.

Kunst og natur hænger sammen – eller har gjort det i betydningsfulde dele af vores kulturarv. Johannes V. Jensen bemærkede ligefrem, at J.T. Lundby ikke alene var den første til at anvende oldtidens mindesmærker i sine landskabsmalerier, men at han »jo i det hele taget, tilligemed P.C. Skovgaard, opfandt Sjælland«. Digteren Johannes Jørgensen lod Odense Å forstå, at »et under med dig er sket«, da han fastslog: »En verden kender dit navn, fordi / en digter på dig har sét!«

Hvor meget skylder vi f.eks. ikke også Blicher vores oplevelse og forståelse af Himmelbjergets og hedens betydning for Jyllands – og Danmarks – landskabskarakter? Og hvor integreret er ikke bl.a. Oehlenschläger, Aakjær og Thøger Larsen i konturerne af et fælles indre naturbillede? Hvad enten det sker bevidst eller ad omveje, ser vi i nogen grad stadig væk Danmark gennem billedkunstneres lærreder eller ordkunstneres skrifter og finder her en stor del af den arv, som tilhører enhver, der sætter pris på dansk kunst og natur.

Her finder vi en åben 'danskhed', der både kan berige kollektivt og inspirere individuelt i stedet for at diktere, ensrette og patentere en snæver nationalpolitisk agenda.Og hvem ved, hvad kunsten og naturen gøder af nye spirer, som vil vokse op og præge det kommende Danmark?

Gå ud og nyd naturen og årstiden. Kan hænde, at du bliver lige så betaget som Sophus Claussen i digtet »Dansk Foraar«, og at du kommer hjem med mere, end du aner – som han antyder i digtet »Nyt Foraar«:

Smyk op dit Hus med Løv. Hvem ved: den nye Tid,
som altid er paa Vej,
– den gaar ad grønne Stier – maaske den kommer hid
og just behøver dig ...

Rune Engelbreth Larsen
Modpol: Politiken, 2.5.2009