Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Løkke har en DREAM

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Jo flere arbejdsløse, desto flere kommer i arbejde. Tro det eller ej, men dét er de vises sten, hvis vi skal tro de økonomiske vismænd. Eller med overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsens ord: »Når arbejdsstyrken vokser, så følger beskæftigelsen med op.« (Politiken, 9.1.2011).

Altså: Tag kontanthjælpen fra 10.000 kontanthjælpsmodtagere, og 10.000 arbejdsløse kommer i arbejde. Afskaf efterlønnen for de 100.000 efterlønnere og abracadabra – 100.000 arbejdsløse bliver lønmodtagere.

Fantastisk, ikke sandt?! Det er her tv-prædikanterne ville hæve åsynet mod himlen og udbryde: »Halleluja – praise the Lord!« De økonomiske vismænd nøjes måske med at sende en takkebøn til Adam Smiths »usynlige hånd«.

Men hvordan kan begavede mennesker tro på noget, der er så tosset, mens 170.000 er arbejdsløse? Fordi troen bygger på en upopulær effekt, der ikke siges alt for højt (hvilket vi vender tilbage til), og fordi man ikke vil erkende, at den er bundet op på historiske og ideologiske præmisser, variabler og ubekendte, der imidlertid er alt andet end absolutte.

Illusionsnummeret består for det første i fremstillingen af, at øget arbejdsudbud i sig selv kan øge beskæftigelsen, som var det en veritabel naturlov, frem for indrømmelsen af, at det er en liberalistisk præmis, der i forvejen er indbygget i den liberalistiske model, man har valgt at tro på – den såkaldte DREAM-model. Og for det andet i den snedige påstand, at der skam slet ikke findes andre løsninger end at lade efterlønnere betale for en krise, som andre har skabt. Herved blokeres bastant for ethvert alternativ.

Men kan et øget arbejdsudbud overhovedet øge beskæftigelsen? Overvismandens argument er, at der skete en voldsom forøgelse af arbejdsstyrken fra to til næsten tre millioner, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, men at vi ikke har en million arbejdsløse i dag af den grund – tryllekunsten er altså mulig?

Sagen er imidlertid den, at dette skete under utallige andre historiske brydninger i den nationale og globale udvikling i anden halvdel af det 20. århundrede med komplekse velfærdsstrategier, nye kønsroller og makroøkonomiske forandringer over årtier. Dertil kommer, at kvindernes nye arbejdsliv helt ekstraordinært skabte ganske særegne jobs, bl.a. i kraft af det store behov for børnepasning, hvilket igen forøgede flere familiers købekraft og forbrug. Denne historisk skelsættende omvæltning kan derfor på ingen som helst måde sammenlignes med effekten af f.eks. at udhule dagpengene og tvinge 100.000 efterlønnere over tres år ud på arbejdsmarkedet.

Selv om befolkningen ældes, vil dette uundgåelige fald i arbejdsstyrken slet ikke give nok plads til efterlønnerne på arbejdsmarkedet, hvor der er alt for stort overskud af hænder.

Derfor er det en anden og mere indirekte effekt, regeringen først efterstræber: Lønnen skal presses i bund. Eller klokkeklart udtrykt af chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Erik Simonsen: »Ved at afskaffe efterlønnen, kan vi bremse lønstigningerne.« (Avisen.dk, 19.1.2011).

Dét er ærlig snak. Vi skal producere billigere, så vi kan forbedre konkurrenceevnen, og derfor skal de lediges vilkår forringes så meget, at lønmodtagerne af frygt for arbejdsløshedens usselhed tvinges ned i løn. Det er dét, Løkkes liberalistiske DREAM går ud på.

Men det skal dysses ned, og vi forventes tilmed at sluge de mest overfladiske floskler, som når f.eks. PFA Pensions direktør Henrik Heideby docerer: »Alle erfaringer viser, at man får det bedre af at gå på arbejde.« (TV2 News, 25.1.2011). Gør man? Vel ikke, når man bliver fysisk eller psykisk nedslidt, Hr. direktør. Vi forventes at sluge luftkasteller som 'seniorførtidspensionen', der reelt ikke ændrer et komma ved kommunernes praksis for tildeling, som det allerede er påvist af Kristian Madsen. Og vi forventes at sluge statsministerens manipulatoriske udlægning: »Alternativet er, at vi kommer til at spare på sygehuse, uddannelse og forskning, og det vil jeg ikke.« (Pressemøde, 25.1.2011).

Skinbarligt vælgerbedrag.

Den ærlige version ville lyde: »Alternativet kunne være, at vi eksempelvis kommer til at tilbagerulle skattelettelserne til de rigeste, fjerne milliardstøtten til landbruget, skære i milliardbevillingerne til militæret eller hæve ejendomsværdiskatten, og det vil jeg ikke.«

Nej, liberalisterne i regeringen vil hellere fjerne efterløn og udhule overførselsindkomster, men har ikke rygrad til at sige lige ud, at dette blot er ét blandt flere redskaber i den politisk-økonomiske værktøjskasse. De tør ikke stå ved, at de slet og ret tænker ideologisk.

Tilbage står, at Løkkes DREAM ikke engang tilnærmelsesvis lukker hullet i statskassen. Til gengæld presser den lønnen, freder de velbjærgede og øger uligheden.

»Længe leve velfærden,« udbasunerer statsministeren med pokerfjæs i store annoncer. Længe leve vildledningen, som 'vismændene' velvilligt bidrager til.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 29.1.2010