Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Lejesvende

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

»Hvis ingen af os nogen sinde læste en bog, som var 'farlig', havde en ven, som var 'anderledes,' eller tilsluttede sig en organisation, som ønskede 'forandring', ville vi alle være den slags mennesker, som Joe McCarthy ønsker.« (Edward R. Murrow, 1954).

»Jagten på de røde lejesvende« er titlen på en ny dokumentarserie på DR2, som ikke handler om, men derimod er en DEL af klapjagten på den håndfuld røde DR-journalister, der for et lille halvt århundrede siden havde læst 'farlige' bøger. Og ganske vist er det vanskeligt at overse, at den venstreorienterede slagside i visse medarbejderes programpolitik sine steder var lige så ufrivilligt komisk, som den enkelte steder var direkte propagandistisk i sin blindhed over for totalitære regimer i Østblokken – men myten om den indoktrinerende effekt overgår virkeligheden med adskillige længder.

Efter minutiøst at have scannet 1970'erne – et helt tiår – er dokumentarseriens høst af rød propaganda jo forbløffende mager.

Første udsendelse måtte sågar bruge en hel del tid på artikler og forhold, der ikke havde spor med DR at gøre, ligesom der blev dvælet ved et indslag, hvor Cirkeline solidariserer sig med Black Panther, skønt dette ikke engang blev sendt – selvcensuren var for effektiv.

Men det fylder naturligvis alt sammen.

Avisudklip og fotografier af flere af datidens venstreorienterede DR-medarbejdere er hængt op (og hængt ud) på væggen i et omhyggeligt designet studie, så kameraet ikke kan undgå at fange den formastelige bande af »lejesvende« igen og igen.

Helt grotesk bliver det, når Jens Nauntofte grilles uden at vide, på hvilke præmisser han deltager. Og bedre bliver det ikke af, at det ikke er hans virke som DR-medarbejder, han skal stå til regnskab for (der var åbenbart intet som helst at grave frem) – derimod hænges han ud for det, han havde ment og skrevet som studerende og som freelance-journalist for Information. Forklaringen fra chefen for DR's kulturredaktion, Søren Mikael Rasmussen, er lige så selvafslørende, som den er modbydelig: Nauntofte »har ligesom indgået i den suppe ... eller i den her emnekreds, hvor folk har set røde lejesvende,« og »det er lige så interessant at se, hvilken bagage han kom ind i det her med.« (Politiken, 20.9.2010).

Hvem fanden taler han om – en terrorist?

Dokumentarserien bliver en bekræftelse af den ensidige jagt, som Erhard Jakobsen og hans aktive lyttere og tv-mccarthyister forestod, da de så rødt overalt. Hvad det var for en tid, er der ikke gjort noget for at forklare eller perspektivere – at Erhard Jakobsen f.eks. betragtede den amerikanske tv-soap 'Dallas' som »venstreorienterede personers ondsindede tilsvining af amerikanske familier«, kunne ellers nok sætte tiden og tingene lidt i perspektiv, ikke sandt?

Det kunne vel også have givet seerne en bredere indsigt i datiden, at selv Per Stig Møller i 1970 kunne skrive i Berlingske, at »konservatismen bør lære af de dårlige erfaringer med liberalismen og vende sig mod Mao og kollektivismen efter ny inspiration«, idet Adam Smith burde »bringes til overensstemmelse med Maos lille røde«.

Seriens tredje og sidste del vender så kanonen om og skyder på regeringspolitikere, der pressede DR under Irak-krigen, og her bliver det Per Stig Møllers tur til at komme op i det røde felt. Det er selvfølgelig vigtigt, at en public service-kanal kigger kritisk i alle retninger – men lanceringen, vægtningen og prioriteringen er udelukkende blæst op omkring nutidens politiske sejrherrers frydefulde tilsværtning af de røde.

Generalsekretær Kenneth Plummer har sandelig ret, når han i forbindelse med dokumentarserien bedyrer, at DR »arbejder på en helt anden måde nu«.

Ja, vi erindrer os Plummers pinagtige personlige undskyldning til Pia Kjærsgaard og programcensur, da en radiogæst i april 2009 havde tilskrevet hende udsagnet: »De fremmede formerer sig som rotter.« DR skulle ikke blot præcisere, at Kjærsgaard i virkeligheden havde sagt, at de fremmede »formerer sig som kaniner«, nej, hele udsagnet skulle udraderes for tid og evighed, og Plummer gik personligt bodsgang til den forurettede partileder. Jo, DR »arbejder på en helt anden måde nu«.

Vi får næppe heller historien om de »blå lejesvende« – de rutinemæssige mikrofonholderinterview med visse ex-politikere og ex-spindoktorer fra Venstre og Konservative, der adskillige gange dagligt fungerer som DR's og TV2s 'neutrale' politiske kommentatorer. Det afgørende her er lige så lidt deres som de rødes partipolitiske forhistorie, men hvorfor skal f.eks. Henrik Qvortrup og Hans Engell ikke interviewes kritisk i stedet for at agere neutrale orakler, der docerer dagens politiske tekst?

Lad os få et kritisk historisk og journalistisk indblik i public service-kanalerne og den politiske tidsånd fra tiår til tiår, frem for denne selvtilfredse lystjagt på en lille håndfuld bekvemme mistænkte fra 1970'erne.

Rune Engelbreth
Politiken, 25.9.2010