Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Rudeskår

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Min elskede, nætterne er dine. Ubetinget.
Som ved skabelsens første morgen er dine kærtegn
blødere end ild, varmere end regn
natten er din, som den første gang jeg fandt dig
- i morgendisen,
men dine hænder er kolde nu, dit favntag er ben,
kødet hænger fra i trevler.
Du gik, og jeg blev her (...)
Nu lyder der ingen fodtrin - sengen er gold
min hjerne er som metal og stilheden er skinger,
men indimellem -
indimellem drysser dine kys ned
fra stjernerne.

Nana Rømer Dorph-Petersen: Rudeskår (2011)

Der var engang en lidt gal, men usædvanligt mild århusiansk digter, som hed Torben Dorph-Petersen. Dorph, som han blev kaldt, døde i 2005, kun 45 år gammel. Han debuterede på eget forlag i 2001 med 'Kærlighedens partisaner' og nåede selv at udgive tre digtsamlinger på Ravnens Forlag – yderligere to er siden udgivet posthumt.

Det var gennem digtene, at han overvandt sin skizofreni, men det var hos sin hustru, at han fandt lykken. I 2003 skrev han til Nana:

Dagenes overflod
af lys
falder tilbage
mod mit ansigt.
Så min skygge
forsvinde
i dine klare
øjne.

Rudeskår Nana Rømer Dorph-Petersen har videreført Ravnens Forlag, hvor hun har udgivet sine egne digte siden Dorphs død – senest Rudeskår, der er illustreret af Paul M. Cederdorff og layoutet af Astrid Glahn. Og der er god grund til at nævne dem, for det er en fin og farverig udgivelse, som er blevet til i et kreativt samarbejde alle tre imellem.

I et land, hvor digtsamlinger er næsten usælgelige og af samme grund ofte må spises af med det billigst tænkelige tryk og skabelon-layout, er det opmuntrende, når vilkårene trodses og det visuelle udtryk tænkes med i udgivelsens helhed. Det sker sjældent på de etablerede forlag, men det sker til tider i periferien og undergrunden, hvor upåagtede blomster af og til springer ud.

Digtene falder i syv dele efter de syv ugedage, der danner ramme om sanselige, melankolske, smertefulde og håbefulde øjebliksbilleder af flydende sindsstemninger og overvældende kærlighed, og som uanmassende trækker tråde til skabelsesberetningens syv dage. Savnet af Dorph skinner igennem sine steder, både smerteligt og smukt, men Nana Rømer Dorph-Petersen står ikke stille og går ikke i stå –

tiden trækker spor over
hudens eng
vi knapper hinanden
i ryggen
maskerne smelter
i lyset.

Ikke kun visuelt, men også musikalsk forstår hun at understøtte og udvide sine digte. Det er ganske vist ikke sjældent, at digtere læser op til musik, men det er sjældent, at musikken for alvor flyder sammen med ordene og beriger dem som andet og mere end 'underlægningsmusik'.

Det var til gengæld tilfældet, da Rudeskår blev præsenteret på Løves Bog- og Vincafé, der har tilført den hårdt trængte litterære scene i Århus nyt blod i kraft af en lang række oplæsningsarrangementer. Med sig havde Nana guitaristen Don Martin, hvis dragende lydbilleder gav associationerne vinger uden på noget tidspunkt at skygge for digtene.

Don Martin, der har en fortid i børnerockbandet og -bevægelsen Parkering Forbudt, lod den musikalske poesi fylde lokalet fra væg til væg i en grad, så man bagefter gerne havde ønsket sig en CD indlagt i digtsamlingen.

Men ordene kan også tale for sig selv:

En duft af savn og græs. Uro, længsel, drift. Isblomster smelter i min varme hånd, roden er sanseligt hengivet. Gnistrende slynger du tæppet om dig, skubber vandfadet videre, fri. En rose af navn blæser med vindens kraft, mens mørket stryger din kind. Tiden er en anden nu, og den syrlige smag forsvinder. Tæppet er en andens nu, billedet er rynket i kanten.

Vi hvisker

vore navne

ud.

Og så kan man næsten høre musikken alligevel, ikke?

Paul M. Cederdorff: 'Opstandelse'

Paul M. Cederdorff: »Opstandelse«

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 10.2.2011