Exit Erwin Neutzsky-Wulff

Af Rune Engelbreth Larsen

Samarbejdet med forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff, der havde fungeret som rådgiver for tidsskriftet Faklen, ophørte i januar 1999, og seks tidligere redaktionsmedlemmer forlod ved den lejlighed redaktionen …

Bruddet i Faklens redaktion afstedkom en del opmærksomhed i pressen et par uger i slutningen af januar og begyndelsen af februar. Camilla Brodersen, Tania Brogaard, Cecilia Brynskov, Martin Brynskov, Anne Kristine Jakobsen og Jakob Stensgaard forlod redaktionen og fulgte forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff. I pressens behandlaing af sagen hed det bl.a.:

»I efteråret gav forfatteren udtryk for, at han ikke længere interesserede sig for den politiske situation i landet. I december foretog han en kovending og kom på banen igen med nogle meget personcentrerede udspil. Vores indtryk var, at hans private behov skulle gå forud for udgivelsen af Faklen. Det kunne jeg og mine meningsfæller ikke acceptere, siger Rune Engelbreth Larsen.« (Århus Stiftstidende, 28.1.).

»'Redaktøren har fjernet sig fra Faklen og Neutzsky-Wulff', siger Cecilia Brynskov. Hun bekræfter, at det er meningen, at flere af de nu forhenværende redaktionsmedlemmer vil flytte sammen med Erwin Neutzsky-Wulff, der i øjeblikket er husvild i København.« (JP-Århus, 28.1.).

Erwin Neutzsky-Wulff »hævder, at han har truffet samtlige beslutninger på Faklen siden begyndelsen, og de tilbageværende medlemmer af Faklens redaktion var, siger han, 'en kreds omkring kredsen, som vi ikke troede på hverken kunne læse eller skrive'.« (Politiken, 28.1.).

»Faklen blev meget involveret i udarbejdelsen af en nyoversættelse af det Gamle Testamente, efter at Faklen fik medhold i en lang række kritikpunkter over for den nyoversættelse af Bibelen, der udkom i 1992 (…) 'Der sker nok ikke rigtig noget med den nyoversættelse nu,' vurderer Neutzsky-Wulff. 'Pludselig udviklede arbejdet sig i en sekterisk, uvidenskabelig retning.'« (Politiken, 28.1.).

»'Tror du virkelig, at ti akademikere, hvoraf flere af dem er professorer, ville binde an med et projekt, der udviklede sig i sekterisk retning?' spørger kommissionens Jens-André P. Herbener retorisk.« (Politiken, 29.1.).

»Neutzsky-Wulff og hans udbrydergruppe påstår, at redaktørens kone mener, hun har fået en overnaturlig åbenbaring eller vision, hvori hun har set, at hun selv og forfatteren falder døde om. Desuden mener udbryderne, at Rune Engelbreth og hans kone, Uta, er i gang med at danne en mystisk, islamisk sekt, hvis hovedformål er at få bygget en stormoské i Århus. Ifølge forfatteren og hans proselytter vil fru Uta opkaste sig selv til kultfører med guddommelige forbindelser.« (Ekstra Bladet, 29.1.).

»- Herligt, lyder det med barnlig glæde fra forfatteren. - Herligt, at det nu endelig er lønningsdag. Langt om længe får jeg æren for det blad, jeg startede og traf alle beslutningerne på. Nu kommer det endelig frem, at det hele tiden var mig, der sad i chefstolen, skønt tilbagetrukket og i skjul for offentligheden. Fra nu af er Faklen slukket. For hele redaktionen er gået fra redaktøren, griner Neutzsky-Wulff og henviser til de seks redaktionsmedlemmer, plus ham selv, der forleden gik fra bladet og smækkede med døren, idet de råbte skældsord efter redaktøren og hans hustru.« (Ekstra Bladet, 30.1.).

Interview med Erwin Neutzsky-Wulff: »'Der er ikke to sider i denne sag! Rune var højreorienteret, såkaldt apolitisk okkultist, før jeg skabte Faklen, mens jeg også var rød i 1992, da no one else was. Jeg er Faklen.'« (Information, 4.2.).

»Rune Engelbreth Larsen bestrider Neutzsky-Wulffs påstand om, at han skulle have været højreorienteret okkultist. Han har altid været venstreorienteret, siger han, og anfører som belæg, at han allerede i 1987 selv startede en SFU-afdeling i Ribe. 'Mine politiske synspunkter har intet med okkultisme at gøre, men jeg har beskæftiget mig indgående med Neutzsky-Wulffs erkendelsesteori, og den er jeg stadig enig i.'« (Information, 5.2.).

»Chano Jørgen Kristensen er ikke medlem af redaktionen. Han er blot aktivist og sælger blade, sætter plakater op og skriver læserbreve på bladets vegne til andre medier. Han fortæller, at han sidste uge blev bedt om at skrive under på en pressemeddelelse til fordel for Neutzsky-Wulff. Han fik at vide, at det var en god idé at skrive under, fordi Erwin Neutzsky-Wulff ville gå over i litteraturhistorien, og hvis ikke man støttede ham i denne situation, ville man også selv gå over i litteraturhistorien som en person, der har forrådt forfatteren. 'De sagde, at hvis ikke jeg skrev under, ville min vej være lukket til evig tid. Jeg fik meget dramatisk at vide, at hvis jeg om fem år skulle få problemer med en dæmon, så ville jeg ikke kunne få hjælp af Erwin Neutzsky-Wulff, medmindre jeg skrev under', siger Chano Jørgen Kristensen. Han tror heller ikke, han vil få brug for hjælp. Han har aldrig mødt en dæmon, og hans interesse i Faklen er rent politisk, oplyser han.« (Politiken, 6.2.).

Interview med Erwin Neutzsky-Wulff: »De folk, som er blevet hos Faklen, er dem, som tidligere bare suttede på frimærker, og på min tilbagetrækning reagerer de som vragede elskere.« (Jyllands-Posten, 7.2.).

Tja - hvad skal man i grunden tro?

Var Neutzsky-Wulff Faklen, som han og de aftrådte redaktionsmedlemmer hævder, eller var han tilknyttet bladet som rådgiver, som beskrevet i Faklens egen pressemeddelelse om sagen? Krævede vi af Neutzsky-Wulff, at han skulle være »kultfører«, eller forlangte han selv ubetinget autoritet? Er Faklen slukket?

Døm selv.

Bladet fortsætter, og den redaktionelle linje forbliver den samme.

Faklen vil til stadighed dokumentere og analysere de foruroligende politiske tendenser, der skaber flere og flere udstødte og udhængte i dagens samfund. Vi vil fortsat fokusere på den omsiggribende forringelse af retssystemet, den voksende sociale skævhed og den stadig mere intensive hetz mod indvandrere.

Og vi vil fortsat belyse emner af naturvidenskabelig, historisk og filosofisk karakter, som på hver deres måde også er en del af samtidsbilledets kulturelle helhed, ud fra det humanistiske grundsyn, at dannelse er relevant for dannelsens egen skyld, og at viden er det bedste våben mod fordomme af enhver slags.

Derfor gentager vi gerne, hvad vi skrev på forsiden af nr. 1, for ligesom for de forrige numre vil dette fortsat være retningsgivende for de kommende: »Tiden er inde til en offensiv humanisme; en humanisme baseret på tolerance, en tolerance baseret på kulturrelativisme, og en kulturrelativisme baseret på dannelse - velkommen til Faklen.«

Faklen udsendte den 27.1. pressemeddelelsen herunder til venstre. De udtrådte medlemmer af Faklens redaktion kaldte sig »Faklens Gamle Redaktion« og udsendte senere samme dag en pressemeddelelse, der bar titlen: »Faklen er slukket!« [Pressemeddelelserne blev bragt i samme nummer og er gengivet nedenfor.]

Faklen nr. 11, 2001

PRESSEMEDDELELSE AF ERWIN NEUTZSKY-WULFF: FAKLEN ER SLUKKET

Da den pressemeddelelse, der dags dato er blevet udsendt af de sørgelige rester af Faklens redaktion, er notorisk forkert, anser vi, som repræsenterer stort set alle aktive medlemmer, det for rimeligt at udsende en berigtigelse. Det er således ukorrekt, at Erwin Neutzsky-Wulff, som det taktisk er blevet fremstillet (selv om det næppe nogen sinde har narret særlig mange), blot var »den største inspirationskilde i samtiden«.

Erwin Neutzsky-Wulff var Faklen. Han lagde bladets linie og traf alle de overordnede beslutninger. Dette kunne have været en trivialitet i en forholdsvis homogen gruppe med fælles mål, men sådan var det ikke. Det er imidlertid også vigtigt at pointere, at hans autoritet udelukkende byggede på tillid til hans viden og evner. Der var således mange slagsmål i Faklen, han vandt bare dem alle sammen.

Det største overhovedet kom straks, da han ønskede, at Faklen, hvis medlemmer alle anså sig for upolitiske, skulle affiliere sig med venstrefløjen. »Venstreorienteret« var på det tidspunkt noget nær det værste skældsord i denne kreds, jævnfør den sædvanlige (mis)opfattelse af Neutzsky-Wulffs forfatterskab.

Heller ikke betegnelsen »humanisme« faldt i synderlig god jord. Men Erwin insisterede og sørgede for, at Faklen ikke blot blev en faktor på venstrefløjen, men en særdeles vigtig sådan. Imod dette erklærede mål arbejdede hele tiden en vis tendens til mysticisme (igen inspireret af en overfortolkning af den religionsfilosofiske del af forfatterskabet - man må huske, at alle i redaktionen åndede Neutzsky-Wulff) og et stigende krav til Neutzsky-Wulff om at optræde som kult-leder. Da han afviste dette, faldt valget - af årsager, som stadig står uklare for os - på Rune Engelbreth Larsens kone.

Selv om hendes første dispositioner (at opgive Faklen og blive islamisk lobby i stedet) mødtes med mindre end entusiasme af redaktøren, anser vi det ikke desto mindre ikke for muligt at arbejde i et sådant regi. Humanisme og socialisme er for os mere end en taktisk fernis, og vi har derfor foretrukket at trække os ud af Faklens Potemkin-kulisser.

Vi havde håbet, at den videnskabelige bibeloversættelse ville kunne fortsætte upåvirket, men har måttet konstatere, at også den er blevet underlagt Faklens nye dagsorden. Vi tror dog og håber, at Faklen har gjort sin gavn. Måske andre vil være i stand til at finde den fine balance mellem diskussionsklubben og sekten. Faklen er slukket.

»Faklens gamle redaktion«

PRESSEMEDDELELSE FRA FAKLEN:
FAKLEN SIGER FARVEL TIL ERWIN NEUTZSKY-WULFF

Det samfundskritiske tidsskrift Faklen, der i januar har rundet nr. 10, blev startet af en kreds af studerende fra Aarhus Universitet i 1996. Formålet var at advare mod højredrejningen af samfundet og støtte udstødte samfundsgrupper, som sjældent kommer til orde på deres egne præmisser i den øvrige presse. Fundamentet for bladet er humanistisk og relativistisk.

I dag, efter godt to år, har Faklen placeret sig i en lille, men vigtig niche i pressebilledet som et venstreorienteret, samfundskritisk projekt, der har videreført denne linje.

I Faklen nr. 2 uddybes om inspirationen til Faklens fundament: "En humanisme og relativisme, der kunne opregnes utallige inspirationskilder til, også blandt ikke-humanister og ikke-relativister - lige fra Bakunin til Brandes, fra Heisenberg til Heidegger, Kant til Kierkegaard, Marlowe til Marx, Platon til Petrarca, Shakespeare til Spengler og fra Vergil til Voltaire. Og i vor egen samtid ikke alene, men ikke mindst Neutzsky-Wulff."

Forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff, der i sin seneste roman (Døden, 1996) advarer mod de foruroligende fremtidsperspektiver af den aktuelle højredrejning, var en afgørende inspirationskilde og har stået bladet nær, siden han fik præsenteret projektets koncept i sommeren 1996. Som en personlig ven af redaktøren har han fungeret som en kærkommen rådgiver, som redaktionen har fået værdifulde råd af. Kontakten til bladet har dog været stærkt aftagende i sidste halvdel af 1998, og forfatteren gav da også her udtryk for, at han ikke længere interesserede sig for landets politiske situation.

Imidlertid foretog forfatteren i begyndelsen af december 1998 pludselig en uventet kovending i et forsøg på at blive mere og andet end en rådgiver for bladet, hvilket i løbet af de følgende uger førte til en reorganisering af Faklens redaktion.

Faklen skylder Neutzsky-Wulff og hans forfatterskab meget, men Faklen er sin egen, og redaktionen er bladets øverste instans, og det ønskede redaktøren og hovedparten af redaktionen, at den vedblev at være.

En del af redaktionen har imidlertid nu trukket sig ud. Det drejer sig om Camilla Brodersen, Tania Brogaard, Cecilia Brynskov, Martin Brynskov, Anne Kristine Jakobsen og Jakob Stensgaard.

Vi siger tak for det hidtidige samarbejde og ønsker dem fortsat held og lykke fremover. Tilsvarende ønsker vi også forfatteren Neutzsky-Wulff fortsat held og lykke fremover, og slår gerne fast, at hans forfatterskab ikke vil ophøre med at være en blivende inspiration for Faklen.

Bortset fra praktiske forandringer i redaktionens sammensætning og arbejdsopgaver, vil der ikke være nogen ændringer i Faklen - den redaktionelle linje forbliver den samme.

FAKLEN

NOTE: Syv af de daværende tretten redaktionsmedlemmer, deriblandt redaktøren og layouteren, førte Faklen videre efter bruddet i januar 1999, og nye redaktionsmedlemmer kom til. Kun to af de seks redaktionsmedlemmer, der havde valgt at følge Erwin Neutzsky-Wulff, forblev en del af forfatterens kreds i mere end et år - da havde allerede yderligere fire brudt med ham. Efter bruddet fortsatte Faklen som trykt tidsskrift i yderligere to et halvt år og som webtidsskrift i yderligere tolv år.