Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Antisemitisme i danske medier

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

... 2009 er 70-året for Anden Verdenskrigs udbrud, hvor nazismen bl.a. kulminerede i et gennemsystematiseret folkemord på seks millioner jøder. Utallige politikere og forskere har siden spurgt sig selv, hvordan det nogen sinde kunne komme så vidt, og hvorfor det nazistiske magtapparats massakrer i reglen blev udført med så blind lydighed - og i så voldsom skala.

Det var Hitlers overbevisning, at jøderne var selve roden til alt ondt, »verdenspesten« og »folkeslagenes racetuberkulose«, og denne indstilling spredte og forgrenede sig som en løbeild over en kort årrække. Men det var ikke Hitler, der opfandt antisemitismen- nazisterne moderniserede så at sige blot et kulturhistorisk træk, som med tilbagevendende aggressivitet er blusset op i Europa de foregående to årtusinder. I løbet af et par årtier i det tyvende århundrede blev jødehadet imidlertid ikke alene intensiveret til en nationalistisk selvfølgelighed, det blev radikaliseret med koncentrationslejrenes monstrøse konsekvenser.

Ét af svarene på, hvordan det kunne lade sig gøre, skal findes i den nazistiske propagandas indædte vedholdenhed og kolossale udbredelse. Dæmoniseringen af jødedommen fjernede alle individuelle karaktertræk og dehumaniserede en hel befolkningsgruppe, så enhver jøde efterhånden fremstod som en uskelnelig brik i en kollektiv trussel, hvis blotte tilstedeværelse undergravede det tyske samfund. Effekten var grænseoverskridende i mere end én forstand- det genopblussede jødehad spredte sig i mange lande, også i Danmark, hvor dele af offentligheden og pressen red med på bølgen.

Brandts i Odense sætter fokus på disse mørke sider i dansk pressehistorie med en informativ udstilling: »Jødehad i danske medier.« Med nøgtern klarhed skitseres udviklingen fra antisemitismens kirkehistoriske rødder og helt frem til i dag, men udstillingens primære fokus er jødernes omskiftelige historie i Danmark fra begyndelsen af 1600-tallet, og først og fremmest med centrum i mediernes eksponering af jødehadet de forgangne 200 år.

Ved siden af antisemitiske kirkeblade, film og bøger har en række danske medier gennem denne periode lagt spalteplads til jødehadske karikaturer og kommentarer, ligesom både politikere og intellektuelle har bidraget til at stemple jøderne som en kollektiv trussel mod det danske samfund ved at fremstille et helt befolkningsmindretal som ondskabsfulde, gridske og farlige fanatikere.

Oprindelig havde propagandaen ingen fast politisk afsender, og indtil Første Verdenskrig trivedes antisemitismen både på venstre- og højrefløjen - f.eks. blev Det Radikale Venstre stemplet som et »jødeparti«, mens dagbladet Politiken i visse kredse måtte trækkes med etiketten »jødepresse«.

...

Vittighedsbladet Punch fremhævede konstant Georg Brandes' jødiske baggrund

Ikke desto mindre har også Politiken en bemærkelsesværdig jødehadsk leder på samvittigheden. Den 7. september 1913 kunne man under overskriften »Den polsk-russiske Indvandring« læse, at »andre Landes Proletarbefolkning strømmer til os, fordi her er gratis Læge, Medicin, Oplysning og mange andre Goder af materiel og aandelig Art«. Endvidere hedder det, at jøderne er »meget fattige og i aandelig og legemlig Kultur langt tilbage«, at de »savner Assimilationstrang« og ikke bryder sig om at lære dansk. Lederskribenten advarer mod det »stedse voksende fremmed Element« og kræver skærpede sikkerhedsforanstaltninger: »Der maa bedre og skarpere Tilsyn med alle disse tusinder; der maa holdes Kontrol med, at de ernærer sig paa lovlig Maade ved ærligt Arbejde, ellers kan vi ikke have med dem at gøre.«

I mellemkrigstiden indskrænkede det politiske jødehad sig til nazisterne og de højreekstreme grupperinger, men propagandistiske karikatuerer og kommentarer blev fortsat trykt i dagblade med tilknytning til Venstre og Det Konservative Folkeparti. Hyppigst i jyske aviser, skønt de fleste danske jøder boede i hovedstadsområdet.

... Efter at nazisterne havde vundet valget i Tyskland i 1933, fulgte nye bølger af jødiske flygtninge, men de danske politikere reagerede med gentagne stramninger af udlændingeloven for at forhindre dem i at komme til Danmark - i nogle tilfælde sendte man sågar flygtninge retur til Gestapo.

Udtalt antisemitisme var imidlertid ikke god tone blandt politikere og presse i 1930'ernes Danmark, og med undtagelse af den nazistiske avis Fædrelandet og enkelte borgerlige dagblade var medierne blevet mere tilbageholdende med antisemitiske karikaturer og kommentarer.

Berygtet er fortsat den lederartikel, som Jyllands-Posten bragte den 15. november 1938 som reaktion på Krystalnatten en uges tid forinden, hvor jøder var blevet overfaldet mange steder i Nazityskland. Avisen stillede sig på de tyske magthaveres side og viste sågar forståelse for etnisk udrensning, sålænge det foregik forholdsvis samvittighedsfuldt: »I alle Tilfælde er det ikke nok, at Tyskland skiller sig af med Jøderne. Det maa gøres paa en saadan Maade, at Menneskehedens Samvittighed ikke belastes for haardt, og således, at Tyskland ikke taber noget af den Respekt, som det havde vundet i alle Lande og alle Kredse.«

Skønt antisemitismen i almindelighed var ildeset i Danmark, og lederartiklen ikke er repræsentativ for tidens generelle mediebillede, fulgte dog ingen dansk protest af betydning oven på Krystalnatten. Tusind danske studenter afholdt et fælles protestmøde, og 149 storkøbenhavnske præster offentliggjorde en fælles protestskrivelse med overskriften »De Udstødte«, men derudover forblev Krystalnatten en bagatel i den danske presse og offentlighed.

Overså man i det store hele dette forvarsel i 1938, overså man det imidlertid af gode grunde ikke, da den nazistiske hær rullede over den danske grænse halvandet år senere, og da den efterfølgende jødejagt satte ind. Under besættelsestiden oplevede de danske nazister kronede dage, selv om partiets realpolitiske betydning forblev forsvindende. På sit højeste havde DNSAP ca. 19.000 medlemmer og et stemmeantal på ca. 43.000, men den politiske udgivelsesvirksomhed var høj. Ved siden af dagbladet Fædrelandet udkom en række nazistiske tidsskrifter og publikationer, der ofte havde antisemitisk propaganda som omdrejningspunkt. Et af dem var Kamptegnet (en dansk udgave af den tyske propaganda-avis, Der Stürmer) med mottoet »Danmark for Danskerne«, og én af forsiderne proklamerede sensationalistisk: »Jøderne regerer i Danmark!«

Overskriften, der stammer fra oktober 1941, er et illustrativt eksempel på, hvor virkelighedsfraværende propaganda kan være, uden at det tilsyneladende anfægter afsenderen.

... Udstillingen »Jødehad i danske medier« består af en række forklarende plancher, originaltekster og hundredvis af jødefjendske karikaturer fra danske medier af nazistisk og ikke-nazistisk observans, der altsammen giver et skræmmende billede af stereotypiens og dæmoniseringens tilbagevendende og selvforstærkende karakter. Pest-billedet, der var hyppigt brugt om jødedommen af de tyske nazister, fandt bl.a. vej til Danmark i følgende vers: »En pest gaar over Landet, / intet Hus den gaar forbi, / den drager over Vandet: / Jøde og Frimureri.«

Jødiske helligskrifter blev brugt til at mistænkeliggøre jøder i fremstillinger af Moses (eller jøden i almindelighed) som en ondskabsfuld og krumnæset rabbiner, der vil tvinge os alle sammen under åget af den strengest tænkelige version af Moseloven.

En karikatur med overskriften »Mord og Sabotage!« viser jøden med de sædvanlige fortegnede mellemøstlige træk, mens han skummelt trækker sin pistol. Bag ham står det jødiske helligskrift Talmud med påtegnet Davidsstjerne - ingen skulle være i tvivl om, at jødedommen både legitimerer og motiverer mord og sabotage. Karikaturen er forsynet med ordene: »I ly bag Talmud Jøden frit / sin grumme Rædselsgerning øver; / han har Patent som Storbandit, / som Sabotør, som Morder, Røver.«

... Udstillingen på Brandts Klædefabrik er blevet til i samarbejde mellem Danmarks Mediemuseum og lektor Therkel Stræde samt en gruppe historiestuderende fra Syddansk Universitet. Selv om det nazistisk orienterede jødehad udgør et rystende klimaks, fører den os hele vejen fra middelalderens kalkmalerier over besættelsestidens karikaturtegninger og til højreorienteret og venstreorienteret antisemitisme i vore dage.

Det er mere end tankevækkende fodnoter til danmarkshistorien, som her udfoldes, og udstillingen burde turnere fra by til by, så ikke mindst skoleelever fra hele landet får mulighed for at se med. Sjældent har så meget historisk materiale om dette emne været samlet, og det er oplagt også at fastholde dette i mere blivende form, f.eks. som grundlag for en omfattende og rigt illustreret bogudgivelse eller måske en dokumentarudsendelse til tv.

Som beskuer kan man ikke gå derfra uden at reflektere over grænseeksempler, hvor legitim kritik af en religion eller en religiøs minoritet balancerer eller overskrider grænsen til stereotyp foragt og propaganda. Men at det i reglen er lige så let at se forskel på dæmoniserende propaganda og selv nok så kras religionskritik, er også ret åbenlyst, efter en intens tur gennem århundreders jødehad i Danmark.

Desværre viser udstillingens eksempler fra en hstorisk tilbagevendende tendens netop også nødvendigheden af den tilbagevendende afdækning af de propagandametoder og debatstrukturer, hvormed et befolkningsmindretal gentagne gange dæmoniseres og marginaliseres som bekvemme syndebuke. Også i dét perspektiv er oplevelsen i Brandts Klædefabrik ikke blot historisk relevant, men tillige politisk aktuel.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 13.1.2009


LÆS OGSÅ: Antisemitiske og antimuslimske propaganda-mekanismer