Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Naturen taber igen - hvad vil Naturstyrelsen egentlig?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Nu er den gal igen. Naturstyrelsens top er endnu engang udsat for målrettet beskydning fra forskerside for at manipulere i naturdebatten, og man spørger sig selv: Får det aldrig ende?

I årenes løb har Naturstyrelsen ganske vist iværksat mange store og små naturgavnlige initiativer ud fra visionære ideer og på baggrund af stor lydhørhed over for den faglige ekspertise, ligesom en stor skare af medarbejdere landet over både forvalter og formidler naturarealer så optimalt, det lader sig gøre, inden for de snævre politiske rammer.

Men. For der er desværre også et meget afgørende og tilbagevendende 'men'. Lige siden skovsminkesagen i 2007 om den fordækte forskønnelse af skovens naturtilstand har Naturstyrelsen flere gange været arnested for manipulatiorisk spin i den naturpolitiske debat.

På baggrund af års debat har f.eks. professor Carsten Rahbek fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima udtalt, at Naturstyrelsens strategi for at fremme skovnaturen har været »dundrende naiv fra dag ét« (Altinget.dk, 13.8.2013).

Igen i maj 2015 påpegede han, at der ikke var tale om enkeltstående tilfælde: Naturstyrelsen har »ikke helt sjældent« bidraget til skovdebatten »med indspark til biologiske udtalelser, der er naturvidenskabeligt faktuelt forkerte« (Altinget.dk, 27.5.2015). Så er det sagt.

Og så rykker vi et halvt år frem og nærmer os i dag, hvor en stribe forskere atter kritiserer Naturstyrelsen for »tendentiøs rådgivning« og manipulation.

Baggrunden er et netop offentliggjort notat, som Naturstyrelsen producerede til daværende miljøminister Kirsten Brosbøl, netop som skovdebatten blussede op igen for et lille år siden.

I februar 2015 foreslog Venstre således, at tyve procent af de danske statsskove (ca. 21.000 hektar eller 210 kvadratkilometer) skulle udlægges til såkaldt urørt skov - det vil sige at overlade skove til naturen for at skabe et frirum for de motorsave, der eliminerer levesteder og fortrænger skovarter i voldsomt omfang. Hvis vi undlader at fælde træerne, får de lov til at leve meget længere, forfalde og forrådne som dødt ved, der giver liv til talløse organismer, som en naturlig skov er rig på.

Det ville være det største skridt i retning af de 47.000 hektar urørt skov, som de Miljøøkonomiske Vismænd har anbefalet i 2012, og var dermed det mest ambitiøse naturpolitiske forslag i mange, mange år.

Til sammenligning tilbød Thorning-Schmidts daværende regering kun 250 hektar urørt statsskov i Naturplan Danmark, altså blot én ligegyldig procent af Venstres forslag.

I februar 2015 bad Brosbøl derfor Naturstyrelsen om at »få regnet på, hvad 20 procent urørt skov vil koste«.

Naturstyrelsen producerede et notat, der betoner, at et stop for fældning af løvskov i denne størrelsesorden ville koste staten 32-38 mio. kr. om året i tabt tømmerproduktion - men man standsede ikke dér. Dernæst gav styrelsen sig også i kast med at agere naturpolitikere i en stærkt tendentiøs udmelding, der tydeligvis havde til formål at undgå den omlægning til urørt skov, som forskere i årevis har indskærpet vigtigheden af.

Det er muligvis forståeligt ud fra en politik om at fastholde så mange medarbejdere med motorsave som muligt - men for naturdebattens faglighed er det skidt, og for skovnaturen er det fatalt.

Naturstyrelsen vælger således at »bemærke«, 1) at urørt skov »ikke løser problemerne i sig selv« som virkemiddel til at standse artstabet, og 2) at en rapport fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet viser, »at mængden af dødt ved« på Naturstyrelsens arealer allerede er voksende ud fra de initiativer, man har sat i værk, og at den vil vokse markant over de næste 100 år uden at udlægge mere urørt skov.

Det er manipulation, så det klodser.

En stribe biodiversitetsforskere ved både Københavns og Aarhus Universitet (Hans Henrik Bruun, Jacob Heilmann-Clausen, Rasmus Ejrnæs, Anders Højgård Petersen og Carsten Rahbek) har i en analyse påpeget, at der er »alvorlige problemer« ved den fremstilling, som Naturstyrelsen nu igen bruger til at hvidvaske effekten af sine egne skovtiltag: »Vores gennemgang af analyser og tolkninger viser, at den ikke lever op til god faglig praksis og derved tegner et misvisende billede.

Er det sjusk eller fusk? Alle fejlene påvirker i hvert fald rapporten i samme retning, mod én bestemt konklusion. Det er ydermere uheldigt, at én af rapportens forfattere er embedsmand i Naturstyrelsen.« (Politiken, 4.3.2015).

Frem for blot at levere oplysninger om indtægtstabet på manglende tømmerproduktion, som var det eneste, miljøminister Brosbøl bad om, planter Naturstyrelsen igen sit eget politiske spin i et tendentiøst og selektivt notat, der læner sig op ad en stærkt kritisabel rapport for at kunne bagatelisere urørt skovs betydning for skovarternes overlevelse.

Og når Naturstyrelsen endvidere anfører, at 21.000 hektar urørt skov slet ikke løser alle naturens problemer, endsige redder alle truede skovarter, rammer man forbi fageksperterne og forplumrer de reelle problemstillinger. Ingen forsker har påstået den slags, og derfor er det selvfølgelig heller ikke dette uopnåelige mål, som urørt skov isoleret set skal vurderes ud fra.

»Naturstyrelsen fortier fakta, og rådgivningen er tendentiøs,« lyder det fra biodiversitetsforsker Hans Henrik Bruun, der ser notatet som et eksempel på den berygtede »mørkelygte« i selektivt spin. Han bemærker, at det er »påfaldende, at man ikke nævner, at urørt skov er det mest omkostningseffektive virkemiddel« til at løfte naturtilstanden. »Det er svært at se som neutral og retvisende rådgivning af ministeren,« tilføjer seniorforsker Rasmus Ejrnæs. Og professor Carsten Rahbek: »Enten ved Naturstyrelsen ikke, hvad den snakker om, eller også svarer man udenom med vilje.« (Altinget.dk, 9.12.2015).

Så er det sagt. Igen.

Naturstyrelsens vicedirektør Peter Ilsøe afviser al kritik, anklager en vismandsrapport for at være »forenklet«, og graver Naturstyrelsens årelange grøft til centrale forskermiljøer dybere.

Men senest har også tidligere miljøminister Ida Auken understreget, at hun er særdeles bekendt med disse problemer i styrelsen: »Forskernes kritik gør indtryk. Og jeg måtte også selv som minister tage et opgør med Naturstyrelsen, da vi skulle indmelde skovenes tilstand til EU.« (Altinget, 16.12.2015).

Dvæl lige lidt ved dette: En miljøminister, der måtte tage »et opgør« med egne embedsmænd i Naturstyrelsen for at følge forskeres faglige vurdering.

Og nu er Naturstyrelsen så rykket ud med næste udmelding i den naturpolitiske skovkrig - man vil have »klarhed« over definitionen på urørt skov, beretter Altinget: »Ifølge styrelsen hersker der en begrebsforvirring i debatten. På den ene side er der nogen, der forstår urørt skov som et område, der er uberørt af mennesker, mens andre mener, at det udelukkende betyder et stop af kommerciel udnyttelse af skoven.«

Men der er klarhed - hvis man slukker mørkelygten. ingen påstår, at urørt skov er »uberørt af mennesker«. Urørt skov er 1) et fuldstændigt stop for kommerciel udnyttelse af skoven, men 2) med fuld offentlig adgang og 3) med mulighed for alskens yderligere tiltag for at gavne skovnaturen. Det fremgår sågar af Naturstyrelsens egen definition på »principper for urørt skov« i styrelsens 'Strategi for de danske naturskove' fra 1992, at urørt skov kan inkludere a) genoprettelse af skovens naturlige vandstand, b) mindre naturplejeindgreb, c) hegning for foryngelse af vegetationen, og d) aktiv skabelse af lysbrønde.

Og i maj 2015 fastslog seks forskere (Rahbek, Svenning, Ejrnæs, Heilmann-Clausen, Bruun og D.D. Hansen) følgende: »Urørt skov er skovområder udpeget til biodiversitetsformål uden omkostningstung naturpleje. Urørt skov betyder, at der ikke drives skovdrift. Urørt skov udelukker hverken mennesker, græssende dyr eller naturgenopretning.« Hvis der er »begrebsforvirring« i Naturstyrelsen, så tag en snak over en kop kaffe med forskerne.

Kernen i problemet er, at Naturstyrelsen både skal passe på skovnaturen og tjene penge på skovnaturen, og politikerne er nødt til at fravælge en af delene (i det mindste i langt større udstrækning).

De truede arter findes især i gamle løvskove, der samtidig er mest værd som tømmer - men er det virkelig for stort et 'offer', at staten indstiller sin konkurrenceforvridende tømmerproduktion, overlader den slags til private skovejere og lader vore allesammens statsskove være ren natur?

Vi taler om peanuts her. Selv hvis Naturstyrelsens beregninger er korrekte, og det koster 32-38 mio. kr. i tabte indtægter at friholde de 21.000 hektar statsskov, der er af størst naturgavn, er det ingenting i statsbudgettet.

Og så medtænker man ikke engang de nye potentielle indtægter, f.eks. at jagtlejen kan forøges, eller at mere ambitiøse projekter (f.eks. støtte fra Den Danske Naturfond eller private fonde i form af etableringsudgifter) kunne opkvalificere store sammenhængende skovarealer på naturens præmisser, gerne med fritgående vildheste og elge til yderligere naturgavn og som et markant trækplaster for den grønne turisme.

God natur er oplevelsesrig natur og et boost for lokalområdet. Tænk på Filsø, den vestjyske kæmpesø på knap 10 kvadratkilometer, der blev genskabt i 2012, og som allerede i 2014 toppede listen over topattraktationer ved Henne Strand - mere populær end stranden!

Tænk på udsættelsen af bisoner i Almindingen, der alene i sommeren 2014 tiltrak over 80.000 naturgæster. Tænk på udsættelsen af vildheste på Sydlangeland, der tiltrækker over 50.000 naturgæster om året. Tænk på den kolossale interesse, der allerede er for elgene, der er på vej til Lille Vildmose i Nordjylland.

Potentialet er stort for at lade en ny type indtægter gå hånd i hånd med formidabel og spektakulær natur i særklasse - muligheden er der. Hvis vi vil.

Hvis grønne organisationer vågner op og lytter til forskernes elementære vurderinger af de virkemidler, der gavner naturen bedst - og lægger pres på politikere såvel som på Naturstyrelsens top.

Vi kunne få meget mere artsrig og oplevelsesrig dansk natur for de håndører, det koster i det store helhedsbillede.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 16.12.2015