Danske politikere tør ikke kritisere Saudiarabisk tortur
Af Rune Engelbreth Larsen 
Når ekstremister kan finde på at halshugge mennesker i det 21. århundrede, er det klart, at især danske partiledere og udenrigsordførere oprøres og udtrykker deres rasende kritik mod de ansvarlige, hvis muligheden byder sig - ikke sandt?
Når kvinder rutinemæssigt undertrykkes, når homoseksuelle straffes med døden alene for deres seksualitet, og når antallet af dødsdømte uden fair rettergang og ofte under tortur for længst har passeret et trecifret antal, vil samtlige danske partiledere og udenrigsordførere vel benytte enhver given lejlighed til at tage afstand - især hvis muligheden ligefrem serveres for dem, ikke sandt?
Nej, åbenbart ikke.
Blodigt barbari udført af et totalitært saudisk regime møder ikke tilnærmelsesvis samme forargelse som de selvsamme misgerninger udført af Islamisk Stat.
Tag f.eks. De Konservatives Naser Khader. En folketingspolitiker, der har erstattet stort set alt andet politisk engagement med sin kamp mod islamistisk ekstremisme - så længe det da ikke bliver for politisk ubekvemt.
Khader har således ikke villet støtte Dansk PEN og Amnesty International, der har appelleret til samtlige danske folketingsmedlemmer om at underskrive et protestbrev til Saudi-Arabiens konge for løslade bloggeren Raif Badawi og advokaten Waleed Abu al-Khair, der er idømt brutale straffe, blot for at bruge deres ytringsfrihed.
Og disse uhyggelige enkeltsager er endda kun toppen af toppen af toppen af isbjerget.
I 2014 henrettede Saudi Arabien 87, og i 2015 nærmer landet sig det dobbelte antal. Et sværd, et hug, og så ruller endnu et hoved. Tidligere i år offentliggjorde Middle East Eye en sammenlignende liste over brutale straffe i såvel Saudi Arabien som Islamisk Stat og påpegede, at de var så godt som sammenfaldende.
Men hvor Naser Khader tordner mod ISIS' blodige brutalitet, freder han altså det magtfulde og velkonsoliderede totalitære, halshuggende, kvindeundertrykkende, torturivrige og generelt menneskerettighedskrænkende regime i Saudi Arabien.
Og Khader står ikke alene med sin dobbeltmoral.
Blandt de kun 26 folketingspolitikere, der har underskrevet brevet, glimrer således samtlige folketingsmedlemmer fra De Konservative, samtlige folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti - og samtlige folketingsmedlemmer fra Socialdemokratiet med deres fravær.
Så er der eddermame mere konsistens og rygrad at hente i Sverige, som mange af de samme politikere ellers gerne håner for landets humanistiske inklusion af forfulgte medmennesker. Men Sverige har været langt mere klare og kontante i mælet over for de saudiske bødler og deres menneskerettighedskrænkelser end de danske politikere.
Derfor kære medier: Vil I ikke nok interviewe Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl eller partiets udenrigsordfører Søren Espersen, De Konservatives formand Søren Pape eller partiets menneskerettighedsordfører Naser Khader og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen eller partiets udenrigsordfører Ole Hækkerup for at få en forklaring? Og selvfølgelig ved samme lejlighed spørge Dansk PEN og Amnesty International, hvad organisationerne har at sige om brevet og den forgæves henvendelse til 153 folketingspolitikere?
Skal danske folketingspolitikere forblive diskrete og tavse over for tortur, stokkeslag og offentlig halshugning, når det sker i Saudi Arabien og kun protestere indigneret, når det foregår under Islamisk Stats kontrol?
Og så længe Dansk PEN's og Amnesty Internationals protestbrev ikke er underskrevet af flere folketingspolitikere, kan vi så ikke blive enige om, at ingen medier nogen sinde atter behøver spilde ét sekund på at eksponere Naser Khader eller én eneste af de øvrige 153 MF'ere, hvis de ønsker at kritisere én eneste misgerning begået af islamister - medmindre vi først orienteres om (og de konfronteres med) deres åbenlyse hykleri?
Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 9.12.2015
