Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Karikaturer på skemaet - også karikaturen Khader?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

De Konservative vil gerne detailbestemme, hvad der skal være historiepensum, og mon ikke det trængte spærregrænseparti har ledt med lys og mørkelygte efter et emne, der kan få medieopmærksomhed?

I hvert fald er valget faldet på Muhammedkarikaturerne, som skal være obligatorisk undervisning i folkeskolen.

Det er selvfølgelig et populistisk stunt og intet andet. Mon ikke masser af børn og unge stifter bekendtskab med den ene og anden karikaturkrise i andre fag? Eller på senere uddannelser? Og mon ikke lærerne kan finde ud af at disponere stoffet. Og hvis ikke - hvad er vel mere omtalt, eksponeret, analyseret, diskuteret, gentaget og udbasuneret i Danmark de seneste 10 år end Muhammedkarikaturer? Er det virkelig dér, dannelseshullet i det moderne Danmark er størst?

At De Konservative måske hellere skulle bekymre sig en hel del mere om at sikre de basale skolekundskaber, før historieundervisningen fast forward-spoler frem til det 21. århundrede, er deres egen godmodige folketingskandidat Naser Khader vist et illustrativt eksempel på.

Han stiller op til folketingsvalget af rigtig mange grunde, »det er meget i dybden«, forklarer han til Michael Jeppesen i et tv-program på DR2 den 1. marts.

Det er nemlig meget vigtigt i dansk politik at se nærmere på Mellemøsten og religion, der er Khaders »hjerteblod«, kan vi forstå. Og de sidste 3-4 år »har jeg fået gode erfaringer og indsigter, som man godt kan bruge i beslutningsprocessen,« forklarer han til Jeppesen.

Spændende.

Khader, der nu er Mellemøstenekspert og politisk religionsrådgiver, springer så senere til en analyse af evolutionsteorien, der sætter gamle Darwin godt og grundigt på plads:

Michael Jeppesen: »Men evolution er jo heller ikke tilfældigheder?«

Naser Khader: »Øøh ... Neeej ... Og ja ... Altså hvis vi stammer fra aberne, hvorfor er der stadig den dag i dag aber? Og hvornår bliver de til mennesker? De aber, vi har i dag.«

Forhåbentlig er det ikke den kommende skolepolitiske, uddannelsespolitiske eller videnskabspolitiske ordfører, vi hører her - men som kirkepolitisk ordfører kunne det måske sætte kulør på folketingsdebatterne?

Men må jeg ikke i al stilfærdighed anbefale De Konservative om at sikre et generelt højere dannelsesniveau og en grundigere skolelærdom i evolutionsteorien, før de misbruger skoleskemaet til at føre populistisk indenrigspolitik - og måske anmoder Khader om at tage en tur på skolebænken igen, før han okkuperer en taburet på Christiansborg?

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 6.3.2015