Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Statens motorsave forarmer vores natur

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Naturstyrelsen har mange dygtige medarbejdere og naturformidlere, der gør en stor indsats for dansk natur, selv om vilkårene desværre erforringet af flere fyringsrunder og politikernes generelle underprioritering af natur og biodiversitet.

Samme naturgavnlige indsats gælder dog ikke hele styrelsens top, hvor nogle er mere end ivrige for at overtale politikerne til at fastholde en omfattende statslig skovdrift med fatale konsekvenser for mange truede arter.

Ganske vist er der også eksempler på eksperimenter og fremsynede skovmedarbejdere, der nogle steder går i modsat retning, blandt andet i dele af Gribskov, men den naturforarmende tilgangsvinkel er fortsat det overordnede diktat i langt hovedparten af Naturstyrelsens 120.000 hektar statsskov.

Hvorfor i alverden tillader vi staten at forarme store dele af vores allesammens natur?

Svaret er, at dele af Naturstyrelsens top hele tiden fremlægger en hårdnakket påstand om, at staten tjener spandevis af millioner på at fælde gamle træer - og i dét regnestykke tæller de truede arter og den forarmede natur åbenbart ikke meget.

Det er dog for nylig blevet endnu mere tvivlsomt, hvor meget - eller hvor lidt - staten reelt tjener på den destruktive fremfærd i skovene, hvilket vi straks skal vende tilbage til.

Vigtigt er det dog først at minde om, at i naturlige skove, hvor træerne ikke bliver fældet og fjernet, men får lov til at ældes, dø og forrådne på stedet, bevares livsbetingelserne for en rig mangfoldighed af dyr, planter og svampe, som er afhængige af dødt ved.

Under danske forhold rummer en naturlig skov således mellem 74 og 168 kubikmeter dødt ved pr. hektar, men på grund af de dødsens effektive motorsave og andre maskiner i statens skovdrift er næsten trefjerdedele af de danske skove simpelthen fuldkommen støvsuget. Der er simpelthen intet. Nul.

Og kigger man på landsgennemsnittet ligger det kun på ca. 6 kubikmeter dødt ved pr. hektar - altså meget, meget langt under det naturlige niveau.

Så meget desto mere kuriøst er det, at Naturstyrelsen den 28. januar har præsenteret en dugfrisk undersøgelse af den forventede forøgelse af dødt ved, hvor man ud fra diverse forudsætninger tænkes at kunne nå op på 27 kubikmeter i gennemsnit i statsskovene om hundrede år. Ja, alting tager tid, uanset hvad, men dette vil fortsat være væsentligt mindre end i naturlige skove - derfor er der simpelthen brug for en helt ny statslig skovstrategi med meget større vægt på biodiversitet i de udgangsbetingelser, vi skaber i dag.

Derfor har forskere i årevis presset på for at indstille en meget stor del af statens tømmerproduktion, så vi i det mindste i statsskovene sætter de truede arter højest og over tid kan få meget mere dødt ved i meget mere naturlige skove. Det vil forenklet sige, at genetablere naturlig skov uden skovdrift (såkaldt urørt skov) - med øget artsrigdom og oplevelsesrigdom til følge.

Alligevel har Naturstyrelsen blot udlagt små frimærker af statens løvskovsarealer til urørt skov, og ifølge den stort anlagte Naturplan Danmark er det kun tanken at øge dette areal med yderligere 250 hektar inden 2020. Man undlader med andre ord bevidst at gøre brug af et af de vigtigste tiltag til at standse udryddelsen af truede arter i skovene - og man slipper utvivlsomt kun afsted med det ved at insistere på, at staten tjener bunkevis af millioner på det.

Og så er vi der igen - gør staten det?

Så sent som i efteråret 2014 kunne miljøminister Kirsten Brosbøl og Naturstyrelsens vicedirektør Peter Ilsøe oplyse Folketinget om, at Naturstyrelsens skovdrift indbringer staten hele 100 mio. kr. om året (svar til Folketingets Miljøudvalg, 9.9.2014).

Et meget imponerende og forbløffende rundt beløb, ikke sandt?

Og dog. Det var ikke et beløb, alle åd lige så råt som miljøminister Kirsten Brosbøl, og derfor skrev jeg dengang:

»Ifølge Ilsøe havde Naturstyrelsen i 2013 indtægter på 250 mio. kr. og udgifter på 150 mio. kr. til skovdrift, men gad vide, hvor mange - eller rettere hvor få - udgifter, Naturstyrelsen medregner for at nå frem dette fabelagtigt flotte overskud? I 2013 havde man således fællesomkostninger for hele 446 mio. kr., så spørgsmålet er jo, hvor stor en del, der reelt kan knyttes til skovdriften? Det kunne være på sin plads med en uvildig udredning heraf«. (Politiken.dk, 7.10.2014).

Denne uvildige udredning har vi stadig ikke fået. Men til gengæld har Altinget.dk bedt Naturstyrelsen om et regnskab, der tager højde for fællesudgifterne - som glimrede ved deres fravær i miljøminister Kirsten Brosbøls og vicedirektør Peter Ilsøes svar til Folketingets Miljøudvalg - og pludselig viser det sig sandelig, at påstanden om de 100 millioner kroners overskud vitterlig var overordentlig upræcis og diskutabel.

Nu fremgår det nemlig, at der kun er et årligt overskud på 50 millioner kroner. Altså et fejlskud på 100 procent! I et svar til Folketinget.

Ups.

Hvordan kan man regne så meget galt? Fordi man som nævnt endelig medregner (en del af) Naturstyrelsens fællesudgifter, der bandt andet dækker ejendomsskatter, administration og løntillæg til funktionærer - eller som Altinget.dk beretter: »I forhold til skovdriften kommer Naturstyrelsen frem til, at en mindre del af de samlede fællesudgifter på 445,6 millioner kroner om året har forbindelse til tømmerproduktionen«.

Men kan vi så regne med det nye skøn? Lad mig svare med et spørgsmål: Hvorfor skulle vi?

Ifølge de nye regnskabsoplysninger er det bekvemt nok kun 14 procent af Naturstyrelsens årlige fællesudgifter på 445,6 mio. kr., der er relateret til tømmerproduktionen - er det realistisk? Hvis det f.eks. blot er det dobbelte, betyder det jo, at statslig skovdrift simpelthen giver underskud, og så forsvinder det sidste 'argument' for Naturstyrelsens systematiske forarmelse af naturen i store dele af statsskovene.

Naturstyrelsen har som bekendt tidligere forholdt sig kreativt til fakta, både når vi taler naturtilstand og økonomi i forbindelse med skovene.

2007: Hvem husker ikke skovsminkeskandalen, hvor Naturstyrelsen forsøgte at presse forskere til at ændre deres konklusioner om skovenes ringe tilstand? Det afviste de, men det forhindrede dog ikke daværende miljøminister Troels Lund Poulsen i at fuske og alligevel indberette »gunstig bevaringsstatus« i en indberetning til EU - og i yderligere modstrid med fakta tilmed hævde, at Danmarks Mijløundersøgelser (DMU) var kilden til vurderingen.

2013: Seks år senere skulle skovenes tilstand atter indberettes til EU, og embedsmænd i Naturstyrelsen fastholdt i måneder, at man skulle indberette »ukendt bevaringsstatus« (jf. Politiken, 19.12.2013). Heldigvis fik forskerne det sidste ord, og dennegang blev den officielle vurdering »stærkt ugunstig« bevaringsstatus.

2014: Naturstyrelsen fik skarp kritik af Rigsrevisionen for uregelmæssigheder i bogføringen og for at opfinde fiktive konti, der skulle dække over løbende bugetoverskridelser. Rigsrevisionen fandt differencer på hundreder af millioner kroner mellem forskellige af styrelsens systemer og konkluderede, at »den regnskabsmæssige forvaltning har været usædvanlig svag,« hvilket medførte den ringest tænkelige karakter (»ikke tilfredsstillende«). Naturstyrelsens daværende direktør Niels Christensen blev fyret.

Og så er vi ved at være fremme ved i dag. I oktober 2014 hed det, som tidligere nævnt, i et officielt svar til Folketinget, at Naturstyrelsens skovdrift havde et overskud på 100 mio. kr. om året, hvilket efter kritik nu er blevet til det halve.

Men vi har stadig ikke fået de uvildige beregninger, jeg efterlyste i oktober 2014. Måske er overskuddet endnu mindre - måske er det væk - når uvildige eksperter ser nærmere på styrelsens fællesudgifter på 445,6 mio. kr.?

Og vi skal i den sammenhæng ikke glemme, at de Miljøøkonomiske Vismænd allerede har anbefalet, at Naturstyrelsen udlægger 39.000 hektar til urørt løvskov og rydder 8.000 hektar nåleskov, således at tømmerproduktionen indstilles i 47.000 hektar statsskov - knap halvdelen af de skove, som jo er vores allesammens fælles skove.

Hvad end staten kan tjene 0,25 eller 50 mio. kr. om året på naturforarmende fremfærd i statsskovene, er det jo i alle tilfælde peanuts i den store sammenhæng og dermed en ufattelig billig pris for al den natur, man kunne give et nødvendigt løft ved at lægge motorsavene på hylden.

I alle tilfælde taler vi om håndører i det store regnskab og om et meget lille 'offer' for staten, hvis man virkelig ville gavne naturen. Og i alle tilfælde er det absurd, at statens motorsave systematisk forarmer naturen i de skove, vi allesammen er medejere af, og hvor mange af vores mest truede arter af samme grund er under voldsomt pres.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 29.1.2015