Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Den radikale højrefløj stormer frem

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I oktober 2014 annoncerede Lars Hedegaard sit kandidatur til Folketinget som løsgænger. På Jyllands-Posten var man så elskværdige at trykke hele hans valgprogram i avisen, så hundredtusinder af læsere kunne stifte bekendtskab med hans antiislamiske omdrejningspunkt i detalje - en usædvanlig rundhåndet gestus, som nyopstillede politikere vist sjældent har set før.

Nu viser det sig, at knap 13 procent af vælgerne savner et parti til højre for Dansk Folkeparti, så det må glæde Hedegaard yderligere.

Blandt de mange andre mindre bevægelser, foreninger og grupperinger til højre for Dansk Folkeparti er den danske udløber af Pediga med den tidligere kandidat for Dansk Folkeparti Nicolai Sennels i spidsen. Med tiden måske et nyt bud på at opsluge potentialet til højre for DF?

Selv om Sennels gør en mægtig indsats for at fremstå som alt andet end en eksponent for en højreradikalisme til højre for Dansk Folkepartis højreradikalisme, ved i det mindste enhver journalist, hvor han står.

Sennels har været en tilbagevendende stemme på den antimuslimske fløj i 6-7 år. Han fik ligeledes rundhåndet mediehjælp for nogle år siden til at booste sit pseudofaglige antimuslimske propagandaskrift Blandt kriminelle muslimer (2009), en blanding af fantasifuld muslimpanik og surrealistiske generaliseringer.

Angivelig skrevet på baggrund af samtaler med ca. 150 stærkt socialt og psykisk belastede unge med indvandrerbaggrund, ud fra hvilke han drog en række svimlende konklusioner om muslimer i al almindelighed, bl.a. at »både den kulturelle ekstremisme og den religiøse ekstremisme er helt almindelig i muslimske kredse«, og at muslimens grundfølelse er at sammenligne med en vred revolvermand: »Når man arbejder psykologisk med muslimer, bliver det klart, at man ikke sådan bare kan opfordre en muslim til at lægge sin vrede fra sig. Det ville svare til at bede en revolvermand om at lægge pistolerne hjemme på kommoden, inden han skal hen på saloonen ...«

Ifølge DF's organisationskonsulent Steen Thomsen har partiet da også måttet holde øje med, om 'islamkritikken' »kammer over« for Sennels, og der har »har uden tvivl været debatindlæg, hvor det har været for meget« (Politiken, 19.1.2013).

Det er dog næppe alt, der er røget gennem filteret. I en kommentar til et blogindlæg i Jyllands-Posten skrev han f.eks.: »Jeg kan ikke lide islam og alle, som mener at islam bør have en plads i verden. Jeg bryder mig heller ikke om de negative konsekvenser, som muslimsk indvandring har ført med sig. Men jeg hader ikke alle muslimer. Obama er en af dem, jeg ikke bryder mig om, og som jeg mener er blandt de mange, som burde rejse hjem, hvor han kommer fra.« (JP.dk, 12.10.2009).

I et aktuelt TV2-interview i forbindelse med Pegida-demonstrationen gav Sennels indtryk af, at initiativet blot handler om almindelige »middelklassedanskere«, der har »siddet foran tv'et« og nu er blevet bekymrede for islam. Til Politiken tv udtaler han: »De tror, at vi gør det her af had eller racisme eller med dårlig motivation ... vi er humanister, ikk'?«

Sammenlign med Sennels' bog, hvor han bl.a. fastslår: »Muslimer og danskere er så forskellige, at vi aldrig vil kunne leve sammen uden at skulle gøre vold på vores egen og hinandens kulturer og værdier.« Eller et debatindlæg samme år: »Efter 40 år med konstant stigende problemer med muslimske indvandrere i Europa, er det nu klart for enhver: Integration af muslimer i vestlige samfund kan ikke lade sig gøre.« (Fyens Stiftstidende, 29.4.2009).

Ingen ved, om de 13 procent, der ligger til højre for DF, føler sig beslægtet med Sennels og Hedegaard, men sandsynligheden taler vel for det. Om Hedegaard så kan profitere af det, er en anden sag - men potentialet er så afgjort til stede, og han er det mest oplagte bud.

Så meget desto mere tankevækkende er Sennels' selviscenesættelse som den fladeste leverpostej i interview efter interview efter Pegida-demonstrationen.

Den slags maskerader forfalder Hedegaard ikke til. Han har rygraden til at formulere sig lige så klart og utvetydigt, som han altid har gjort. Man ved, hvad man har, og hvad man får, mens Sennels' projekt er anderledes fedtet ind i en påtaget og ukontroversiel sødme, der alligevel ikke holder en millimeter.

Til højre for DF er det foreløbig også kun Hedegaard, der stiller op til Folketinget, men der er andre, der meget gerne vil repræsentere de tilsyneladende 13 procent, der ikke finder det højreradikale DF højreradikalt nok.

Det gælder f.eks. Danskernes Parti, som man kan læse på deres hjemmeside: »Vort parti eksisterer alene af den årsag, at Dansk Folkeparti har svigtet fælt. Da de var parlamentarisk grundlag for VK-regeringen i 2001-2011 oplevede vi en rekordhøj indvandring og flere end 83.000 ikke-vestlige indvandrere fik dansk statsborgerskab. Det er ikke en stram udlændingepolitik, det er masseindvandring.« Siden 2012 har Danskernes Parti ført deres egen lille kampagne: »Skift DF ud med Danskernes Parti«.

Punkt 2 på deres program lyder sådan her: »Vi vil hjemsende ikke-vestlige personer fra Danmark og stoppe den ikke-vestlige indvandring med det formål at bevare det danske folk.«

Danskernes Parti vil hjemsende ikke-vestlige personer. Altså intet mindre end etnisk udrensning. Tak for kaffe.

Det ligger imidlertid ikke langt fra tanker, der også har været fremme i DF, først og fremmest bragt til torvs af Mogens Camre, der allerede i 2004 fastslog: »Lad mig sige det klart: Muslimer skal bo i muslimland - og det er ikke her.« (Årsmødetale til Dansk Folkepartis landsmøde, 19.9.2004).

Ekstra Bladet noterede, hvordan de forsamlede DF'ere »næsten eksploderede i begejstring«. Det er over ti år siden.

Jojo, der har længe været potentiale til en yderligere radikalisering af DF.

To år senere udtalte Camre til en Grundlovstale: »Nok har Dansk Folkeparti fået strammet indvandrerlovgivningen, men det er langt fra nok. Vores samfund har en voksende underklasse af mennesker, som aldrig vil blive integreret, men som dag for dag vil rive det danske samfund i stykker, fordi den islamiske kultur ødelægger ethvert samfund. Islam hører ikke til i Europa og vores første prioritet må være at repatriere muslimerne.« (Grundlovstale: Rhododendronparken, Brønderslev, 5.6.2006).

Mogens Camre vil repatriere muslimerne. Atlså intet mindre end religiøs udrensning. Tak for kaffe.

Ikke underligt, at både Camre og Danskernes Parti tilsyneladende var blandt Sennels' Pegida-demonstranter. Højreradikalseringen i DF har i lang tid været på vej endnu længere ud end DF, men har manglet en seriøs og samlende platform.

Men det er selvfølgelig problematisk, hvis f.eks. en Lars Hedegaard får så megen held med sit projekt, at han ikke alene kommer i Folketinget, men måske til et efterfølgende valg også følges af mange flere i et nyt parti, der for alvor går på strandhugst efter DF's vælgere. Ligesom DF har gjort det i så mange andre partier.

Hidtil har Helle Thorning-Schmidts svar været at følge trop mod højre med nogle skridts afstand. Går DF til højre, følger S efter - med nogle skridts afstand, men skridt for skridt. I årevis har strategien været at kopiere DF (med nogle skridts afstand) for at undgå at tabe socialemokratiske vælgere til DF, men valg efter valg efter valg har denne strategi tabt, tabt og tabt. DF er eksploderet, og Socialdemokratiet er på et danmarkshistorisk lavpunkt.

I stedet for at få stemmer har Socialdemokraternes strategi legitimeret DF som originalen, mens de selv er fremstået som den nølende kopivare.

Proportioner, nuancer, fakta og saglighed i debatten om indvandrere, flygtninge og muslimer får stadig værre kår, mens konfrontatoriske politikere får stadig større opbakning. Radikaliseringsprocesser på 'begge sider' nærer hinanden - flere ekstreme muslimer giver vind i sejlene til flere højreekstremister, og omvendt. Populistiske politikere svarer ved at udhule frihedsrettighederne og/eller gå i muslimpanik, hvilket giver højreekstremisterne mere gejst og radikaliserer radikaliserede muslimer yderligere.

Og imens radikaliseringen buldrer frem med panikoverskrifter, aggressive provokationer og lette fjendebilleder, glemmer de fleste vælgere alt om brutaliseringen af de ledige. Imens glemmer de fleste vælgere alt om samfundets stigende ulighed og afviklingen af velfærdssamfundets solidariske sikkerhedsnet. Imens glemmer de fleste vælgere alt om en natur, der aldrig nogen sinde i historien har haft det så ringe som i dag.

Skidesmart. Skideuhyggeligt.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 21.1.2015



Warning: include() [function.include]: http:// wrapper is disabled in the server configuration by allow_url_include=0 in /var/www/humanisme.dk/public_html/2015/0121-01.php on line 102

Warning: include(http://www.humanisme.dk/include/bottom.php) [function.include]: failed to open stream: no suitable wrapper could be found in /var/www/humanisme.dk/public_html/2015/0121-01.php on line 102

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'http://www.humanisme.dk/include/bottom.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/humanisme.dk/public_html/2015/0121-01.php on line 102

Warning: include() [function.include]: http:// wrapper is disabled in the server configuration by allow_url_include=0 in /var/www/humanisme.dk/public_html/2015/0121-01.php on line 106

Warning: include(http://www.humanisme.dk/include/googleanalytics.php) [function.include]: failed to open stream: no suitable wrapper could be found in /var/www/humanisme.dk/public_html/2015/0121-01.php on line 106

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'http://www.humanisme.dk/include/googleanalytics.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/humanisme.dk/public_html/2015/0121-01.php on line 106