Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Smoking gun? Blix kritiserer vestligt hastværk i Syrien

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

De færreste har vel glemt balladen om de påståede irakiske masseødelæggelsevåben i 2003, hvor chefen for FN's våbeninspektører i Irak, Hans Blix, var en torn i øjet på daværende præsident George W. Bush. Der blev nemlig aldrig fundet de masseødelæggelsesvåben, som Bush, Blair, Fogh & Co. så hårdnakket insisterede på (at vide), at Saddam Hussein var i besiddelse af.

Efter den eskalerede borgerkrig i Syrien, hvor kemiske våben ganske evident er til stede og er blevet anvendt, er problemstillingen en anden. Det handler i denne sammenhæng om at finde ud af, hvem der står bag det uhyggelige kemiske angreb i Ghouta, hvor hundredvis af civile er blevet dræbt.

For ét er, hvad der er den mest hensigtsmæssige reaktion på den syriske tragedie, der er et komplekst morads med diktatoren Bshar al-Assad i spindets centrum; men eftersom man intet har gjort indtil videre, kan det næppe være altafgørende at kaste sig ud i en lynbeslutning, så længe ansvaret for det kemiske angreb ikke er definitivt placeret?

Endnu har ingen fremlagt bevis på noget, men den amerikanske udenrigsminister John Kerry nøjes med at fastslå, at der »stort set ingen tvivl« er om, at den syriske regering er ansvarlig. Det er samme Kerry, der som senator i 2003 insisterede på at afvente FN's våbeninspektører og godkendelse af FN.

I dag har han lært at tale udenom: »Alle, der siger, at beviserne er fabrikerede, skal tjekke deres egen moral,« bedyrer han - men spørgsmålet er jo ikke, om »beviser« er »fabrikeret«, men at ingen beviser er fremlagt.

En efterretningsrapport til den britiske regering, der bygger på åbne kilder, fastslår, at der ikke er »troværdige efterretninger eller andre beviser, der underbygger påstande om, at oppositionen besidder kemiske våben«.

Men skal manglen på beviser på, at syriske oppositionskræfter kunne have gennemført angrebet, være vigtigere end manglen på beviser på, at den syriske regering har? Eller var det måske snarere en idé at vente, til hændelsen var opklaret? Eller i det mindste bedre belyst?

Kan man definitivt afvise, at nogen har stjålet kemiske våben i Syrien eller fået dem andetsteds fra for netop at tvinge USA til at reagere i håbet om, at amerikanske angreb kan ændre på styrkeforholdene til Assads ulempe?

Samvittighedsløse kynikere, der er parate til at ofre civile, og for hvem målet helliger midlerne, findes på alle sider af konflikten.

Det korte af det lange er, at vi endnu ikke ved, hvem der står bag, så hvis dét skal være bestemmende for at gå i krig, er det afgørende vel ikke, om krydsermissilerne affyres nu eller om nogle uger?

Situationen i Syrien i 2013 afviger som nævnt fra situationen i Irak i 2003, især fordi det syriske regime ubestrideligt er i besiddelse af kemiske våben, men hvis brugen af kemiske våben er udslagsgivende, bør vel ikke blot den nuværende amerikanske regering, men også dens danske støtteregering om nogen være belært af propagandaløgnene fra 2003 og i det mindste være tilbageholdende, indtil der kan drages en entydig konklusion.

Og når præsident Barack Obama ligefrem begynder at trække et Bush/Blair-'argument' op af hatten for pludselig at advare imod, at Syriens kemiske våben kan benyttes mod mål i USA, bliver det ekstra problematisk.

For hvis dette er et realistisk trusselsscenario, har det været det hele tiden. Hvis der vitterlig er en overhængende fare for, at syriske våben bruges mod mål i USA, ville man selvsagt have reageret for længst og ikke 'afvente' en massakre i Syrien.

At dette kort trækkes netop nu, minder påfaldende om Blairs vilde påstande, da han i 2003 advarede om, at irakiske masseødelæggelsesvåben kunne nå vestlige mål.

Derfor er det måske også værd at tage Hans Blix's aktuelle vurderinger med i overvejelserne: »The indications are certainly in the direction of the use of chemical weapons. Also, the circumstantial evidence points to the Assad regime carrying out the use of such weapons. However, since the Western powers have asked for United Nations inspections - and Syria has accepted and inspectors have been put in the field - we all should wait to see the report of the inspectors before action is taken. As we've seen before, the political dynamics are running ahead of due process.« (Huffington Post, 26.8.2013).

Om de mulige ligheder med Irak anno 2003 tilføjer han: »Then, too, the Americans and their allies asked for inspections for mass destruction weapons. Then, too, they said, 'forget it, we have enough evidence on our own to act. We are the world police. Our publics are demanding immediate action!' I do not go along with the statement by the U.S. that 'it is too late' for Syria now to cooperate. That is a poor excuse for taking military action. Only last March, the West was satisfied with inspections concerning the use of chemical weapons. Why can't they wait again now? In one month when you have accurate tissue samples we will know for sure exactly which kind of chemical weapons have been used and who possesses such weapons.«

Hvorfor ikke afvente resultatet af undersøgelserne, før vi overhovedet strides om, hvilken reaktion der er den mest hensigtsmæssige? Det nytter ikke at sige, at den syriske borgerkrig så bare vil koste flere ofre, for det vil den i alle tilfælde - det er jo slet ikke et forsøg på at STANDSE konflikten, der er i støbeskeen fra USA's side.

Det er med andre ord vanskeligt ikke at konkludere, at hverken den amerikanske eller danske regering bekymrer sig meget om en redelig og gennemskuelig proces eller bevisførelse før en beslutning så alvorlig som at kaste bomber.

Det gjorde de ikke i 2003, og det gør de åbenbart heller ikke i 2013.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 29.8.2013