Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Løgneren, bedrageren, manipulatoren Fogh

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Lad os sige det, som det er: Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen løj og manipulerede flere gange i sin tid som statsminister, og at han tilsyneladende også har løjet om sine planer om at komme bort fra statsministerposten ved hjælp af krigsmanipulatoren George W. Bush's mellemkomst, fuldender kun billedet af en nyere tids mest manipulatoriske og magtfuldkomne toppolitikere i Danmark.

At den konservative kommentator Michael Ehrenreich så mener, at det er »helt i orden«, at Fogh gik efter NATO-topposten ved at bede sin krigsven Bush om hjælp, fortæller blot, at Ehrnereich her vælger rollen som politisk rygklapper, for ikke at sige nyttig idiot.

Det handler jo ikke om, hvorvidt Fogh gik efter en international toppost eller ej - det er naturligvis ikke særlig odiøst, at en toppolitiker går efter en international toppost, og det er heller ikke odiøst at trække på sit netværk, der i dette tilfælde rummer en amerikansk præsident.

Men dét er jo heller SLET ikke HELE sagen.

Det problematiske er for det FØRSTE, at Fogh og Bush ikke 'bare' var en statsminister og en præsident, der talte internationale topposter, men at de var en statsminister og en præsident, der havde løjet deres egne befolkninger i krig - og at DEN post, de handlede i porten, var en BELØNNING for Foghs rolle i netop dette fordækte spil.

Det problematiske er for det ANDET, at Fogh løj om sine planer over for den danske offentlighed ved at benægte enhver snak om, at han overhovedet skulle ønske at komme væk fra statsministerposten - altimens han tiggede sin krigskammerat om hjælp til at få topposten i NATO.

Men kunne han andet? Naturligvis. Han kunne og burde have indrømmet, at han ikke var afvisende over for internationale topposter - uden at gå i detaljer - men valgte i stedet at benægte og benægte. Maskespil falder ham åbenbart let.

Dertil kommer for det TREDJE, at Ehrenreich uden ét gram kritisk sans bare heroiserer krigsløgneren Fogh, som om han ved sit bedrag har gjort os alle en stor, stor tjeneste: »Man skal huske, at det var en dansk interesse, at han forsøgte at få posten, og det er rigtig godt for Danmark, at vi har den.« (Ritzau, 29.8.2013).

Ud fra hvilke kriterier? Er posten som NATO's generalsekretær god for Danmark, KOSTE hvad det vil?

Det kan man jo mene - men man kan ikke have ét gram redelighed eller skyggen af politisk-analytisk sans i behold uden samtidig som minimum at medgive, at en sådan vurdering selvfølgelig er og bliver en politisk betinget vurdering, der selektivt fravælger ovenstående yderst relevante mellemregninger.

Fogh har hævet Danmarks anseelse blandt USA's generaler og toppolitikere, men ødelagt den i andre dele af verden - hvilket selvfølgelig gør Ehrenreichs unuancerede vurdering påfaldende ensidig.

Men at Ehrenreich samtidig vælger at se bort fra, at den selv samme Fogh, som han udtrykker sin beundring for, som nævnt er en politiker, der har løjet og manipuleret sig gennem nøglebegivenheder i sin statsministerkarriere, er ensidigt grænsende til det absurde.

I 2002-2004 løj Fogh om Guantanamobasen ved gentagne gange at påstå, at fangerne blev behandlet »i overensstemmelse med principperne i Genèvekonventionen«, skønt den danske regering allerede i februar 2002 var blevet underrettet om Bush's forbehold over for Genèvekonventionen.

I 2005-2006 mørkelagde Fogh en lang række dramatiske advarsler om karikaturkrisens eskalering over for Udenrigspolitisk Nævn.

Men hvad ingen kan have overset eller glemt er og bliver, at Fogh løj om Iraks påståede masseødelæggelsesvåben i 2003. Fogh sagde således IKKE: »Vi har HØRT fra amerikanerne, at irakerne har masseødelæggelsesvåben ...«, nej, Fogh fastslog med syvtommersøm: »Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det.«

Dét er naturligvis det samme som at hævde, at han kendte til beviser. Han talte om VIDEN, og når en statsminister taler om VIDEN i forbindelse med masseødelæggelsesvåben, lægger han selvfølgelig et tungtvejende lod i sine egne standpunkters vægtskål.

Men som bekendt vidste han det slet ikke. Han løj.

Og modsat en udbredt myte går indholdet af det nævnte udsagn vitterlig på den aktuelle situation i Irak anno 2003, for statsministeren fastholder ganske utvetydigt i 2003, at Irak HAR masseødelæggelsesvåben, og at han VED det. Det kan altså ikke bortforklares som et udsagn om 1990'ernes irakiske masseødelæggelsesvåben, sådan som nogle har forsøgt at komme ham til undsætning, men er og bliver påstanden om eksistensen af irakiske masseødelæggelsesvåben i 2003.

Summa summarum: Det var og er en løgn, punktum.

Og så får vi alligevel endnu engang myten om, at Fogh har givet Danmark en særskilt international 'indflydelse' ved at føre en 'aktivistisk udenrigspolitik'.

Husk på, at 1) 'aktivistisk' er her en nysproglig omskrivning af 'militaristisk'. Man kan jo sagtens føre en aktivistisk (i betydningen: indgribende og selvstændig) udenrigspolitik, uden at føre den med bomber og kanoner, der sender danske soldater og udenlandske civile i døden.

Og husk på, at der 2) ikke er en skid 'indflydelse' ved bare at gøre, hvad der bliver sagt. Men det er dét, Fogh har gjort: Bush har sagt »hop«, og Fogh har hoppet, og Bush har løjet om »masseødelæggelsesvåben«, og Fogh har løjet om masseødelæggelsesvåben.

Mere bacon-salg til USA og en toppost til Fogh? Ja. Men mere 'indflydelse'? Nej.

Længere er den ikke.

Men det er altså denne kyniske karrierepolitiker og manipulator, vi nu skal 'takke', fordi hans bedrag har ført ham til tops i NATO?

Det er denne politiker, der løj os med i Irakkrigen - en krig med et uoverskueligt antal civile dødsofre - men hvis amerikanske belønning med en NATO-toppost ifølge Ehrenreichs vurdering er »rigtig godt« for Danmark, altimens selv samme Fogh ikke blot fortiede, men benægtede alle sådanne planer over for den danske befolkning.

Og hvor er og var også dét dog såre symptomatisk for politikeren Fogh.

Godt for ham, at han har en nogen til at skønmale eftermælet, men trist for os andre, at Ritzau ikke engang stiller klakøren et kritisk spørgsmål.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 29.7.2013