Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Motorsavsmassakren i de danske skove

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Mange tror, at det kun er i fjerne lande, at træfældning har uoverskuelige konsekvenser med omfattende uddøen og katastrofal tilbagegang for dyre-, plante- og svampearter - men det sker også herhjemme i meget bekymrende omfang, selv om det desværre ikke har mediernes og politikernes opmærksomhed.

Ganske vist plantes en del ny skov i Danmark, men det gavner i bedste fald artsrigdommen om århundreder, og inden da vil utallige arter være uigenkaldeligt tabt. Hvis vi skal standse den markante artstilbagegang i Danmark, er det vigtigste ikke at plante nye træer, men derimod at bevare de gamle. Vi skal med andre ord lade gamle træer få lov til at ældes og nedbrydes naturligt i stedet for at fælde dem af kortsigtede profithensyn.

Det er således ikke forureningen, der er den største trussel mod de danske skoves artsrigdom - det er en alt, alt for intensiv skovdrift.

Og det er vanskeligt at overdrive perspektiverne her. Flere forskere har påpeget, at arternes globale uddøen er en endnu større katastrofe end klimaforandringerne. Professor i biologi ved Københavns Universitet, Carsten Rahbek, har f.eks. fastslået, »at dyr og planter lige nu forsvinder med en intensitet næsten 1.000 gange større end normalt. Et niveau for massedød, man ikke har set siden dinosaurerne uddøde.« (Politiken, 16.6.2010).

Og Danmark er ikke et uskyldigt smørhul - tværtimod klarer vi os ekstraordinært miserabelt i europæisk perspektiv, hvad angår bestræbelserne på at vende udviklingen. På en skala fra 1 til 100, hvor 100 er maksimum i det såkaldte Enviromental Performance Index (der sætter tal på indsatsen), scorede Danmark f.eks. kun 14 i 2010. Langt under det europæiske gennemsnit (35) og endnu længere under topscoreren Sverige (58).

De danske skoves mangel på døde og døende træer er et centralt og bekymrende problem. Livsgrundlaget for ca. 20-30 procent af alle skovarter er dødt ved og gamle træer, og når veterantræer bliver fældet og fjernet i så voldsomt omfang herhjemme, får vi en unaturligt artsfattig skov.

Derfor hjælper det f.eks. heller intet som helst, at Naturstyrelsen senest har udsat kæmpebillen eghjort i Jægersborg Dyrehave ved København under stort mediecirkus og masser af regeringspolitisk spin. Det er fuldkommen uden betydning for artstilbagegangen og sender alene et helt misvisende signal om, at regeringen GØR noget for at standse den voldsomme artstilbagegang. De fleste medier hoppede da også i med begge ben og leverede ren reklame-dækning, da fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr præsenterede den fotogene bille for pressen.

Da jeg for nylig påpegede dette i en klumme i Politiken, fik jeg imidlertid forstkandidat Anders Erik Billeschou på nakken - han mente nemlig at vide, at det står glimrende til i de danske skove.

Vi tager den lige fra begyndelsen af - jeg skrev bl.a.: »Eghjorten var tidligere vidt udbredt i Danmark, men har været forsvundet et halvt århundrede, fordi den er afhængig af lysåben løvskov med døende og dødt ved, som er blevet en stor sjældenhed herhjemme. Men i stedet for at sikre og udbrede denne trængte naturtype til talrige arters gavn bruger man masser af ressorucer på at skabe én beskyttet bolig til én isoleret art i én dyrehave - altimens naturens almene forarmelse fortsætter. Et af problemerne er, at selv om hensynet til biodiversitet er begyndt at fylde mere i moderne skovdrift, går man desværre stadig motorsavsgrassat på alt for mange af landets gamle træer for at score lette kroner på tømmer.« (Politiken, 14.6.2013).

Det fik som nævnt forstkandidat Billeschou til at se rødt og påstå, at »Rune Engelbreth Larsen afslører nye sider af sit alsidige talent« ved at gå »efter at score lette point på en ganske tynd historie« (Politiken, 18.6.2013). Og så affyrer han kanonen: »Men det er åbenbart forbigået hans opmærksomhed, at der ikke findes arter i Danmark, der er afhængige af urørt skov. Ikke én eneste! Det er Aarhus Universitet enig i. (...) Der er jo mange gamle træer og masser af dødt ved derude i vores dejlige skove, parker, alleer og mange andre steder. Jeg tror, det rækker.«

Billeschou »tror det rækker«, og så er den skov rundbarberet, ikke sandt? Godaw mand motorsav.

I modsætning til Billeschous forsikringer er det desværre aldeles forkert, at »Aarhus Universitet« kan tages til indtægt for dette forvrængede skønmaleri, ligesom det er aldeles forkert, at de gamle træer og det døde ved, som situationen er i dag, »rækker«.

I et efterfølgende debatindlæg piller tre forskere da også fuldkommen Billeschous rablerier fra hinanden. Postdoc i makroøkologi Jacob Heilmann-Clausen, lektor i makroøkologi Hans Henrik Bruun og seniorforsker i vildtbiologi og biodiversitet Rasmus Ejrnæs skriver bl.a.:

»Sandheden er, at der er en skrigende mangel. Kig lige med på fakta: Ser man på stående og liggende døde stammer og grene, ville der naturligt findes mellem 75 og 250 m3 dødt ved per hektar under danske forhold. Den danske skovstatistik viser, at den faktiske gennemsnit ligger på beskedne 5,1 m3, altså 15-50 gange under det naturlige niveau. Og så viser statistikken, at størstedelen af det døde ved er stående døde nåletræer, som kun har meget begrænset værdi for den biologiske mangfoldighed.« (Politiken, 21.6.2013).

Og til påstanden om, at »Aarhus Universitet« er enige i, at der ikke findes »én eneste art« herhjemme, der er afhængig af urørt skov, skriver forskerne: »Dette er naturligvis lodret forkert. (...) Når ingen seriøs forsker har sat navn på arter, der kræver urørt skov, skyldes det, at spørgsmålet er forkert stillet. Arterne kræver gamle træer og dødt ved; det er deres levesteder. Og urørt skov er det mest omkostningseffektive virkemiddel til at sikre disse levesteder i tilstrækkelig mængde. Derom er eksperterne enige. Eksperterne er også enige om, at den største trussel mod skovenes biodiversitet er forstlig drift og ikke forurening.«

Summa summarum: Hvis politikere - og andre - ønsker en natur, der er rig på en mangfoldighed af arter, er det ikke mindst de gamle træer i de danske skove, vi skal lade være med at fælde, men lade ældes og nedbrydes naturligt. Der skal med andre ord udlægges en langt større del af af de danske skove som urørt skov. I dag har er der ca. én procent af det danske skovareal, der er urørt løvskov, hvilket kun svarer til én promille vores landareal.

Så lad os parkere Billeschous inkompetence og den overivrige motorsavsmentalitet i den historiske parkeringskælder og begynde at lytte til eksperter og forskere i stedet.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 22.6.2013

NYT PROJEKT

Klik på billedet og læs mere om projektet DEN DANSKE NATURS GENKOMST