Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Hedegaard og Harrit

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I et kritisk interview i Deadline bad Martin Krasnik for nylig Lars Hedegaard forholde sig til Danmarks »islamificering«, som Hedegaard i årevis har udbredt sig om. Det skulle Krasnik nok aldrig have gjort.

På den islamfjendtlige fløj blev han mødt med rødglødende foragt, selv om han heller aldrig har lagt fingrene imellem i sin kritik af islamistiske fortrædeligheder.

Men på Snaphanen.dk kalder en forarget læser nu Krasnik for den »rødhårede ungkommunist«, og en anden fastslår, at det snart »er på tide at være lige så skeptisk overfor jøders loyalitet som over for muslimers«. Endvidere gøres »selvmordsjøder som Melchior og kulturradicoole kosmopolitbøsser som Krasnik« til eksempler på, hvorfor »jøderne ikke er en assimileret del af det danske folk«, og der tordnes imod »jøderne på DR's redaktion« og de »race- og kultur-fremmede indvandrergrupper, uanset om det er jøder, muslimer eller voodoo-negre«.

Tak for kaffe.

Lone Nørgaard, der raser ud på netavisen 180Grader, søger 'forklaringen' på Krasniks tilsyneladende forræderi - og finder den: han må selvfølgelig tilhøre de DR-medarbejdere, der »nødigt vil miste avancementsmuligheder, anerkendelse og abefestinvitationer«.

Jo, niveauet er formidabelt.

Og igen er flere kommentarer groteske. En læser spørger f.eks., om Krasnik er en »selvhadende jøde«, mens en anden mener, at han repræsenterer »den jødiske kulturs dårlige sider«.

I en anden boldgade, men med samme indignation anklages Krasnik af Søren Krarup sågar for »mordforsøg« på Hedegaard, og han beskyldes for ikke at fatte sondringen mellem muslimer og islam (Berlingske, 18.3.2013). Hedegaard bedyrede nemlig under interviewet: »Jeg har egentlig aldrig snakket om muslimer.«

Virkelig? Kan man f.eks. som Hedegaard hævde, at danskere »i den umiddelbart forestående fremtid« vil blive tvunget til at konvertere til islam i »kampe om den territorielle kontrol« (Tidehverv 2004), uden at det »egentlig« er muslimer, man hænger ud? Taler Hedegaard heller ikke om muslimer, når han udtaler: »De hader endda hinanden. Når de er færdige med at dræbe os, vil de begynde at dræbe hinanden, som vi ser i forskellige lande som Irak.« (Toronto, 1.10.2010).

Den slags generer vist ikke Hedegaards meningsfæller. I stedet raser de over, at Krasnik skulle have skjult intentionen om et kritisk interview - Hedegaard skulle med andre ord have troet, at han stillede op til et »ukritisk« interview? Og Krasniks venlige invitation til programmet skulle altså have paralyseret ham, så han kom til kort, spørgsmål efter spørgsmål?

F.eks. da han ikke engang formåede at afvise absurditeter fra det konspiratoriske overdrev, som at Barack Obama i virkeligheden skjuler sin 'muslimske identitet'?

Forståeligt at Hedegaards meningsfæller hellere vil tale om Krasniks spørgsmål end om Hedegaards svar.

DR fastholder, at Hedegaard selvfølgelig var fuldt orienteret om, at det ville blive et kritisk interview og alt andet ville da også have været skandaløst.

Det afgørende er dog, at Krasnik med velforberedt ro simpelthen rundbarberede Hedegaads manglende vilje eller evne til at forklare de krigsscenarier, han selv har udbredt. Scenarier, hvor danske institutioner beskyldes for at være »omdannet til bastioner for vore fjender«, og hvor islamkritikere opfordres til at tage ved lære af modstandsbevægelsens »modus operandi« og oprette »parallelle institutioner«, mens man analyserer islamisk strategi »som objektive militære problemer, ligesom enhver generalstab ville bestræbe sig på at analysere fjendens manøvrer på slagmarken« (Bruxelles, 18.10.2007).

Den slags optræder Hedegaard med i udlandet, hvilket naturligvis ikke bare er 'islamkritik', men i bedste fald politisk paranoia.

Og minder paranoiaen ikke om noget? Beskyldninger om, at journalister, politikere og forskere af »karrierehensyn« rotter sig sammen og undertrykker sandheden?

Jo, samme mønster trives i et andet parallelsamfund, skønt indhold og virkemidler er usammenlignelige: den såkaldte sandhedsbevægelse.

En lille promille videnskabsfolk, der hævder, at Osama bin Laden ikke stod bag terrorangrebet i 2001, ophøjes her til sandhedsvidner på bekostning af det massive flertal af eksperter. Og tusinder spilder deres tid på dette vrøvl, hvor de kunne engagere sig i 117 andre sager af samfundskritisk relevans.

Weekendavisens Søren K. Villemoes har kaldt sandhedsbevægelsens fyrtårn, den pensionerede kemiker Niels Harrit, for en »tosse«, og for denne ordinære polemiske karakteristik vil den sarte pensionist i ramme alvor trække ham i retten for injurier.

Oprigtig talt: hvis ikke man kan tåle at blive kaldt »tosse« uden at gå til domstolene, har man kun bekræftet betegnelsens træfsikkerhed.

Ét er mediekritik og systemkritik, noget andet de islamforagtende sandhedsvidner og den konspirationsteoretiske sandhedsbevægelse. De lever i hver deres argumentresistente osteklokke, begge overbeviste om at være forfulgte eller fortiet af skumle journalister og en magtfuld og ondskabsfuld kulturelite.

Det ville være ustyrligt komisk, hvis ikke det var så afsindigt tosset.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 21.3.2013