Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Afghanistans badebro

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

I knap tolv år har Danmark været i krig i Afghanistan, og ingen tror længere på, at krigen kan vindes. Alligevel fortsætter vi med at sende danske soldater i døden og øge antallet af dræbte og lemlæstede afghanere, ikke blot som følge af fejlskud og fejlbombninger, men også i kraft af vore alliancer med lokale gangstere, der excellerer i magtmisbrug.

Som det ivrigt fremhæves af bl.a. udenrigsminister Villy Søvndal og udviklingsminister Christian Friis Bach, er der imidlertid også sket fremskridt: otte ud af ti afghanere har nu adgang til sundhedsklinikker, og 7-8 millioner børn kommer i skole (en tidobling i forhold til 2001).

På dette skrøbelige fundament med indskudte sidebemærkninger, der »erkender fejl og mangler«, fastholdes Danmarks krig som et værn om afghanske solstrålehistorier.

Men står resultater og fremskridt mål med indsats og tilbageskridt?

I mere end et tiår har Danmark alene brugt knap 10 milliarder kroner på krigsindsatsen og godt 3 milliarder kroner på udviklingshjælpen til Afghanistan. Amerikanske forskere fra Browns Universitet udregnede i 2011 USA's samlede omkostninger til krigene i Irak og Afghanistan til ca. 4 billioner dollars, hvilket svarer til 21.000.000.000.000 kroner (Politiken, 30.6.2011). Enogtyvetusind milliarder kroner.

Til sammenligning budgetteres de samlede statsudgifter herhjemme til 690 milliarder kroner i 2013 - man kunne altså afholde samtlige offentlige udgifter i Danmark i adskillige år for det beløb, USA har brugt i Afghanistan, og hvormed de allierede kun har forbedret skolegangen og sundhedsvæsnet til standarder, der ligger langt, langt under de danske.

Lægehjælpen kan ligge meget langt væk, og transporten foregår ikke sjældent på æselryg. Talrige kvinder dør fortsat i barselssengen, gennemsnitslevealderen er kun 45 år, og Afghanistan er fortsat et af verdens allerfattigste og mest korrupte lande.

Fremskridtene efter næsten tolv års krig og udviklingsbistand er med andre ord så forsvindende mikroskopiske i forhold til de astronomiske summer, der er anvendt, at det grænser til propaganda, når Søvndal og Friis Bach forvansker resultaterne til den lille skønsang om på-den-ene-og-på-den-anden-side. Det svarer til, at USA efter at have brugt dollars nok til éttusind Storebæltsbroer kun havde færdiggjort en lille badebro ved Nyborg Strand, hvorefter de danske ministre ville bedyre, at vi sandelig kan være stolte af at have ydet et uundværligt bidrag til de forbedrede badeforhold på Fyn.

Mon ikke utallige lande kunne have fået langt mere markante løft i levestandard og sundhed for de alllieredes tusindvis af miliarder kroner, hvis ikke de var bundet til bomber og kanoner?

De spildte milliarder er historien om en blodig besættelse, som nok har skaffet de danske og amerikanske tropper 'venner' blandt dele af magtapparatet, storby-middelklassen og udvalgte krigsherrer i Afghanistan, men som hovedparten af befolkningen meget hellere så på det første fly hjem end bag patruljerende tanks. Det er historien om millioner af fortvivlede fattige, millioner af fordrevne flygtninge og et fremgangsrigt Taleban.

Og det er historien om en årelang militærkontrol med danske medier, som i det meste af krigen har besøgt landet i Forsvarets pansrede mandskabsvogne og lånt spalteplas til grædende danske enker, men ikke givet os et nærbillede af de civile afghanere, der lider under den besættelse, som Søvndal & Co. forsvarer. For på-den-ene-og-så-på-den-anden-side fik de jo den dér badebro, ikke sandt?

Hvad de virkelig har fået, ser vi et betydeligt klarere billede af i den dansk-afghanske journalist Nagieb Khajas smukke, tragiske, sørgmodige, dybsindige, fortvivlende, humoristiske og informative dokumentarfilm, 'Mit Afghanistan', der netop er blevet vist på DR2. En sjælden journalistisk perle, der undtagelsesvist giver os et autentisk billede af afghanernes tilværelse.

Og en dokumentarfilm, som også viser, med hvilken hul retorik velmenende officerer belærer afghanerne som endnu en opdateret 'Tintin i Congo', og hvordan afstumpede samarbejdspartnere i ly af det udenlandske militær legitimerer deres lokale autoritære regimer.

Så meget desto mere underlødigt er det, når ministre og krigstilhængere afkræver krigens kritikere et »konstruktivt« alternativ til den nuværende militærindsats, for hvad skal vi »ellers gøre« end dét, vi gør?

Svaret er enkelt: Vi skal la' vær'. Vi skal hente alle soldater hjem hurtigst muligt. Nogle gange er kuren værre end sygdommen, og hvis 'kuren' er vestlig militærindgriben, er patienten Afghanistan ganske enkelt bedre stillet uden medicinen.

Vores fortsatte tilstedeværelse øger ikke sikkerheden og svækker ikke Taleban. Den er vel snarere at sammenligne med effekten af landbrugets overdrevne antibiotika-forbrug - alt dét, vi gerne ville bekæmpe, bliver blot multiresistent over for alt dét, vi bekæmper det med.

APROPOS

Banebrydende journalistisk pionérarbejde i Afghanistan

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 7.2.2013