Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Kranførere uden ytringsfrihed? Fyret for kritiske SMS'er

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Har lønmodtagere lov til at ytre sig kritisk om forholdene på deres arbejdsplads i private SMS'er? Selvfølgelig, skulle man mene.

Men hvis man er kranfører på Aarhus Havn, kan man åbenbart bortvises, hvis arbejdsgiveren vælger at tjekke ens private tekstbeskeder og finder, at de rummer kritisabelt indhold.

Ja, det er en Aarhus-historie, men det er forbløffende nok en sand historie.

Frants B. Rasmussen, der var sikkerhedsrepræsentant for havnens kranførere, havde ligesom sine kolleger fået udleveret en mobiltelefon af sin arbejdsgiver uden nogen klausuler - han kunne med andre ord benytte den til hvad som helst, herunder private samtaler og SMS'er.

Da mobiltelefonen imidlertid skulle ombyttes, valgte havnedirektør Bjarne Mathiesen uden videre at aflæse telefonens ca. 1.000 tekstbeskeder, hvoriblandt der ikke alene var korrespondance med private venner, familie og bekendte, men også med adskillige arbejdskolleger om fortrolige forhold, herunder sygefravær og drøftelser af de omfattende arbejdsmiljøproblemer på haven.

Havnedirektøren anfører som grundlag for bortvisningen bl.a., at tekstbeskederne afslører en »medarbejderkultur«, der er »meget afvigende fra den virksomhedskultur, som vi ønsker fremmet ved Aarhus Havn«. På baggrund af aflæsningen af de pågældende SMS'er er tre kranførere således bortvist: Frants B. Rasmussen, Kai Villadsen og endnu en sikkerhedsrepræsentant, Keld Sørensen.

Formand for Aarhus Havns bestyrelse er kommunens socialdemokratiske borgmester, Jacob Bundsgaard, der overraskende nok bakker havnedirektørens indgreb op. Borgmesteren bemærker i et notat om sagen den 12.12.2012, at der de seneste måneder har været store problemer på havnen, og han kæder SMS-aflæsningen sammen med, at byrådsmedlemmer og havnens kunder har modtaget anonyme emails underskrevet 'kranførerne' med - hold fast! - »deres version af forløbet«.

Av. Den går ikke ...!

Ganske vist er de pågældende kranførere ikke bortvist for noget så formasteligt, som at NOGEN orienterer byens beslutningetagere og havnens samarbejdspartnere om kranførernes »version af forløbet«, men for indholdet af SMS'er til og fra kolleger.

Bundsgaard synes dog bevidst om, at fremfærden er lovligt langt ude, for han understreger, at det er »en helt særlig situation«.

Dermed bringer den århusianske borgmester sig imidlertid på linje med sin havnedirektør i overtrædelsen af ytringsfriheden ud fra enhver umiddelbar forståelse af denne, al den stund der netop er tale om private meningstilkendegivelser og beskeder.

Men mere specifikt er det straffelovens § 263, der er i spil. Ifølge denne kan man straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, hvis man »uberettiget bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet« (stk. 1).

Det virker temmelig oplagt, at dette er tilfældet i denne sag, når man bemærker, at selv POLITIET ikke er berettiget til at ransage mobiltelefoner uden forudgående kendelse fra en domstol. Heller ikke i et så juridisk uspecifikt felt som borgmesterens påstand om »en helt særlig situation«.

Skulle en arbejdsgiver med andre ord være mere berettiget end ordensmagten til at gøre sig bekendt med private meddelelser uden en dommers medvirken (meddelelser, hvis lovlighed vel at mærke ikke er blevet betvivlet)?

På den baggrund har advokat Bjarne Overmark på vegne af 27 kranførere på Aarhus Havn valgt at politianmelde havnedirektøren og borgmesteren for brud på brevhemmeligheden. Endvidere har samtlige kranførere på havnen understreget, at de ikke kender noget til påstanden om 'mobning' mellem kolleger.

Den bortviste kranfører Keld Sørensen forklarer i et brev om sagen bl.a.:

»Der har ikke været mobning i mellem kollegaerne. Direktøren har jo ikke en gang undersøgt om der er nogen, der klager over at blive mobbet. Vi har haft en langvarig konflikt, hvor ledelsen prøvede med stort held at slide os op. 14 ud af 30 mand gik ned med stres, jeg selv blev indlagt med blå blink med mistanke om en blodprop i hjernen. Vi har selvfølgelig kæmpet imod bl.a. en lønnedgang på 112.000 kr., som udspillet var i gennemsnit, og betydeligt ringere arbejdsvilkår. (...)

Vi nægtede ikke at arbejde over, men vi tabte lysten til at arbejde mere over end de vagter vi havde 1/3 af året og de rådighedsvagter vi havde i 56 timer på en uge. Folkene reagerer kraftigt mod at blive tvunget til lange vagter, uanset hvad de havde af undskyldninger for ikke at tage på arbejde, bl.a. en fest i forbindelse med en konfirmation.

Der har i øvrigt igennem en årrække været et utroligt dårligt psykisk arbejdsmiljø på havnen især i de grupper der var i 'marken'. Det viser 5 elendige trivselsraporter tydeligt, den sidste nærmest katastrofalt dårlig.«

Men borgmesteren synes ikke interesseret i andet end havnedirektørens fremstilling og slutter altså op om et klart indgreb i ytringsfriheden med efterfølgende fyringer.

Af et svar fra Justitsministeriet til Christian Juhl (EL) den 19.12.2012 fremgår imidlertid, at selv om ministeriet ikke på forhånd kan vurdere den konkrete sag, er det en generelle vurdering, »at aflæsning af andre personers SMS-beskeder efter omstændighederne efter Justitsministeriets opfattelse kan udgøre en overtrædelse af straffelovens § 263«.

Det skal blive interessant at se, hvordan debatten - og juraen - forholder sig i det lange løb. Hvis en arbejdsgiver er mere berettiget end politiet til på egen tilskyndelse at skaffe sig adgang til helt private beskeder, og hvis man kan blive FYRET for i en uoffentliggjort PRIVAT besked at MENE og TILKENDEGIVE, at der er højst kritisable forhold på sin arbejdsplads, er der unægtelig vendt radikalt op og ned på enhver umiddelbar opfattelse af brevhemmeligheden og ytringsfriheden.

I samfundet i almindelighed og på arbejdsmarkedet i særdeleshed.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 9.1.2013