Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Glædelig jul, Flavia

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Dér står de så og vinker farvel til hinanden, den lille familie. Josef, Maria og Jesus. Maria må nemlig ikke bo i Danmark, for hun har kun været her i ti år. Ganske vist er både Josef og det lille Jesusbarn født her, men det rager politikerne langsomt.

Nåja, der er selvfølgelig ikke tale om den hellige familie, selv om enhver familie vel burde være tilstrækkeligt hellig til, at ingen kunne drømme om at tvinge velfungerende børn og forældre fra hinanden eller ud af landet, blot fordi en mor tilfældigvis ikke har et dansk pas.

Men det gør vi i Danmark. Flavia Oregon var imidlertid så heldig at få sin historie i medierne, så hun får en vis respit. Men som hun selv bemærker: »Min sag er kun ét eksempel på, hvor urimelige reglerne og lovgivningen er.«

Og det er jo kernen i det hele. Den barbariske deportationspolitik og det kuldegysende kafkaske sagsforløb, der følger Flavias og mange andres sager, hviler på en årelang kæde af populistisk kynisme.

Indvandrerhetz har tegnet den tidsånd, som regeringen stadig ikke tør tage et fundamentalt opgør med. En tidsånd, der slog rod i 1990'erne, hvor Krarup, Kjærsgaard og Camre pionerede dehumaniseringen af indvandrere i almindelighed og muslimer i særdeleshed. En muslim er nemlig ikke et individ i Dansk Folkepartis optik, men kun en plet i én stor islamisk masse, der formerer sig med dyrisk hast, mens klonerne venter på at blive mange nok til at skylle os ud i Nordsøen.

En tidsånd, som blev fodret af medier, der svælgede i nogle få tvangsægteskaber og ikke-eksisterende pigeomskæringer, mens Dansk Folkeparti rask væk løj om gruppevoldtægter, som om fænomenet var indvandret med indvandrerne.

En tidsånd, som fik lidt 'pænere' politikere til at skamride ordet »integrationsproblemer« som en politisk-retorisk skraldespand af diskriminations-påskud: En hvid dansker, der foretager sig noget kriminelt er og bliver således et blot individ, der foretager sig noget kriminelt. Men en brun dansker, der foretager sig noget kriminelt, er derimod repræsentativ for noget radikalt andet og frygtindgydende - for fremmede, indvandrere eller muslimer, der ikke kan »integreres«.

Dette dobbeltbogholderi går stadig igen i store dele af den politiske retorik og den landsdækkende presse.

Efter et voldsorgie på en fodboldbane kan en pæredansk fodboldhooligan f.eks. udtale: »Du skal vise, at du vil ofre blod, sved og tårer og lange fænselsstraffe. Ellers er du ikke en rigtig fan for mig.« (TV2 Nyhederne, 29.11.2012). Men Inger Støjbjerg skriger ikke »skrid ad helvede til« eller »skrub af« til et »taberland«. Ingen farer op over hans kulturbaggrund. Ingen italesætter hans etnicitet eller religion. Ingen taler om »integrationsproblemer«.

Hvorfor? Fordi han er hvid. Fordi han er pæredansk. Han får lov til at forblive et individ. Han får lov til at blive i landet.

Hvis han var brun, ville helvede bryde løs. En sump af generaliseringer og værtshusretorik ville vælte ud af gabet på en række politikere. Net-'debattører' ville oppiske et had imod 'islamificeringen' af vort fædreland. Pæne beslutningstagere og mainstreammedier, som ikke er udstyret med samme afstumpede politiske retorik, men trækker på samme afstumpede tankegang, ville rase over »integrationsproblemer«.

Men tjener dette tilforladelige stempel, »integrationsproblemer«, ikke dybest set den selvsamme funktion i italesættelsen af »de fremmede«, som det belastede race-stempel tjente tidligere? Racismens ånd er jo ikke væk, kun race-retorikken.

I sidste ende går der en lige linje fra Kjærsgaards dehumanisering til Søvndals og Støjbjergs rendestensretorik om »taberlande« og om at »skride ad helvede til«.

Det er den tidsånd, der har forgrenet sig gennem proportionsforvrængende nyhedshistorier og indirekte 'begrunder' kynisk diskriminations- og deportationslovgivning. Den tidsånd, som nu rammer Flavia og så mange andre mødre, fædre og børn, der smides ud af landet. Fordi de er udanske. Fordi der gælder andre regler for familier med en udansk far eller mor.

Hånd i hånd har propagandisters utilslørede muslimhad og populisters selektive pladder om 'integrationsproblemer' og 'taberlande' fremavlet en afstumpet tidsånd, der ikke blot gør et manglende juletræ i Kokkedal til landsdækkende Breaking News om islamificeringens fremmarch, men også reducerer basal medmenneskelighed til et nudansk fremmedord.

Tør man så håbe, at Flavia har åbnet politikernes øjne lidt?

Ja, håbe tør man vel. Så glædelig jul, Flavia. Glædelig jul indvandrere, udlændinge, muslimer, flygtninge og andre fremmede. Med og uden juletræ.

Hjælp os med at gøre Danmark til et rarere og rummeligere sted at være. Vi har hårdt brug for jer.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 24.12.2012