Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Frihed til frivillig købesex, hjælp ud af tvangsprostitution

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Fire ministre (Karen Hækkerup, Manu Sareen, Morten Bødskov og Holger K. Nielsen) skriver i en kronik, hvorfor regeringen ikke vil indføre et forbud imod købesex: »Vi bekymrer os om, om et forbud har en virkning for den gruppe, vi gerne vil beskytte. Der er ikke noget, der tyder på, at et forbud vil have en positiv effekt.« (Politiken, 21.11.2012).

Forbud mod købesex gør mere skade end gavn, for det sender større dele af prostitutionen ud i mørket, hvor det bliver farligere end før.

Så enkelt er det, selv om problemstillingen bag er kompleks og kan få nogle helt op i det røde felt. Men regeringen har truffet den rigtige beslutning.

Der er stadig dem, der tror, at der er mange tusinde tvangsprostituerede i Danmark, at de lever livet mellem hårdkogte alfonser og tørre tæv, tvunget til noget, de dybest set selv foragter. Som modbillede opstilles til tider den lykkelige luder, der tilfredsstilles af at tilfredsstille en hvilken som helst tilfældig kunde.

Sandheden er, at der er tvangsprostituerede, som lever en frygteligt miserabel tilværelse, og at der er frivillige prostituerede, som er tilfredse med at være prostitueret, men at de fleste selvfølgelig befinder sig imellem yderpunkterne.

Rapporten »Prostitution i Danmark« (2011) fra SFI løfter sløret for en meget nuanceret virkelighed blandt de prostituerede.

Undersøgelsen anslår, at der er ca. 1.600 klinikprostituerede i Danmark, ca. 600 udenlandske gadeprostituerede, ca. 900 escortprostituerede, hvortil kommer mindst 100 mandlige escortprostituerede og såkaldte champagnepiger på strip-barer. Omfanget opgøres altså til godt 3.200 prostituerede i Danmark.

Der er stor spredning, hvad angår alder og uddannelsesniveau, om end escort- og klinikprostituerede tilsyneladende generelt er bedre uddannede end gadeprostituerede. Gennemsnitligt 18 procent af de prostituerede har oplevet vold fra kunder mindst én gang i 2010, og det er især gadeprostituerede, der er udsat. 97 procent af de klinikprostituerede har ikke oplevet vold.

I det hele taget er det tydeligvis langt sikrere og forbundet med større tilfredshed at være klinikprostitueret end at være gadeprostitueret, hvilket vel næppe kommer bag på nogen. Næsten alle gadeprostituerede (96 procent) har overvejet at kvitte prostitutionen, hvilket kun er tilfældet for en tredjedel af de klinikprostituerede.

Endvidere fremgår det, at for 67 procent af de kvindelige klinikprostitueredes vedkommende er prostitutionen en del af deres egen seksualitet, og at det samme gælder for 53 procent af de mandlige. Den tilsvarende andel for gadeprostituerede er 0 procent. Nul.

Men kun 11 procent af de prostituerede ville stoppe med at sælge sex, hvis der blev indført et købeforbud, de øvrige ville enten ikke ændre adfærd eller bare skjule det bedre. Af de kvindelige escortprostituerede svarer 98 procent, at de er uenige eller meget uenige i, at køb af sex bør kriminaliseres (2 procent svarer 'ved ikke'), hvor det tilsvarende tal for klinkprostituerede og gadeprostituerede er 97 og 50 procent.

Regeringens position flugter meget pænt med, hvad man kan udlede af undersøgelsens resultater: et forbud mod købesex gavner ikke og ønskes kun af de færreste.

Af undersøgelsen fremgår det i øvrigt: »Det er således vigtigt at anerkende nogle prostitueredes ønske om at blive i prostitution. I stedet for at offergøre dem bør man imødekomme dem som hele mennesker ...«

Helt anderledes med det store flertal af gadeprostituerede, der gerne vil ud af prostitutionen, men dér har indsatsen spillet fallit.

Ministrene konkluderer i det hele taget med rette i kronikken, at ufrivillig prostitution er et socialt problem. Mere rådgivning, afvænning, psykologhjælp osv. er udmærket, men det er også vigtigt, at politikerne tør kigge mere åbent i retning af sexarbejdernes organisation SIO, der både før og siden har slået til lyd for en række af de pointer, SFI-rapporten fremhæver, men som selvfølgelig derudover også har et førstehåndskendskab til de prostitueredes vilkår.

Det er således ikke nok at ville hjælpe tvangsprostituerede ud af prostitution, der er også behov for at forbedre forholdene for dem, der frivilligt har valgt sexarbejde. Det kræver et opgør med stigmatiseringen af frivillig prostitution, herunder at sexarbejdere får samme rettigheder og muligheder som andre arbejdstagere.

For uanset hvad man synes om prostitution, handler det vel om at beskytte de prostituerede ved at mindske skadevirkningerne? Ligesom det handler om at beskytte andre arbejdstagere imod andre skadevirkninger.

Derfor er det også de prostitueredes egne individuelle behov, der skal lyttes til. Politikerne skal hjælpe dem, der vil ud af prostitution, til at komme ud af det på meget bedre vilkår end i dag, og de skal hjælpe dem, der vil blive i prostitution, til at blive på meget bedre vilkår end i dag.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 21.11.2012