Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Henrik Qvortrup - fra svineri til kujoneri

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Henrik Qvortrup. Tidligere medlem af chefredaktionen på BT. Tidligere chefredaktør på Se og Hør. Tidligere spindoktor for Anders Fogh Rasmussen. Nuværende 'neutral' politisk kommentator i tide og utide på TV2.

En politisk kommentator, der uden skyggen af modspørgsmål aften efter aften udlægger, fortolker, perspektiverer, afdækker og analyserer de politiske agendaer. Forklarer seerne, hvorfor den og den politiker gør sådan og sådan. Fælder domme over, hvilken politiker der klarer sig godt, og hvem der vinder og taber den og den sag.

Neutralt. Upartisk. Holdningsløst. Eller hvad?

Selvfølgelig ikke. Det er det mest misvisende set-up, som både TV2 og DR som fast rutine gør brug af, når de stikker mikrofonen i snuden på en 'neutral' kommentator, der uden et modspørgsmål og uden skyggen af fremlæggelse af den pågældendes politiske baggrund lirer 'objektive' statements af.

Selvfølgelig er f.eks. Qvortrup, Engell og Kristiansen ikke dumme rapportører, som bare udbasunerer standardagendaer fra Venstre og De Konservative, blot fordi de har en fortid som hårdkogte politiske aktører i disse partier - men lige så selvfølgeligt er de ikke for fem flade ører objektive. Det er der INGEN, der er. Men der er UDVALGTE ex-spindoktorer, der bekvemt fremstilles sådan i medierne.

De er som alle andre selvindlysende farvet og præget af deres grundsyn, også hvor de redeligt forsøger at fralægge dem i aktuelle analyser og kommentarer. På rygraden sidder naturligvis perspektiver og rammer for, hvad der er 'politisk realistisk', og hvad der er 'godt politisk håndværk', ligesom præferencer i forhold til toppolitikere i formandsvalg, kampagner o.lign. sjældent er til at tage fejl af.

Men TV2 og DR udstyrer dem med en orakel-status, selv om man udmærket kunne trække på den politiske indsigt, som flere af de anvendte orakler vitterligt har, hvis man blot interviewede dem på samme vilkår som ethvert andet kritisk interview, for de er naturligvis også selv politiske aktører.

Nogle har tilmed en forhistorie som direkte manipulatoriske, så det grænser til det samvittighedsløse. Det er Henrik Qvortrup måske det mest udtalte eksempel på, når man erindrer, hvordan han qua chefredaktør for Se og Hør sørgede for at afværge et truende valgproblem for hans tidligere boss, daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, der stod til at blive afhængig af Ny Alliances fremstormende mandater.

Og den, der ikke erindrer det, kan ved selvsyn få genopfrisket hukommelsen om denne ualmindelig beskidte manøvre i det fremragende DR-program, »Hængt ud på forsiden«. Lad så være, at man i denne sammenhæng, der med rette giver Naser Khader oprejsning for en modbydelig medie-svinestreg, ikke omhandler det helt igennem selvforskyldte politisk morads, han har bragt sig i gennem talrige utroværdige partiskift og et bemærkelsesværdigt populistisk vendekåberi.

Men intet af dette ændrer ved den kendsgerning, at Qvortrup i den afgørende valgkamp i oktober 2007 tilsværtede ham med en modbydeligt tyndbenet 'historie' om, at han havde fået udført sort arbejde, baseret på en betalt anonym kilde, som intet som helst kunne dokumentere. Overhovedet.

Alligevel fulgte TV2 og DR snart trop, og ikke-historiens kvarte fjer ynglede lastvognelæs af kaglende høns, der skandaliserede Khader og derigenennem Ny Alliance. Med frastødende papparazzi-iver forsøgte daværende Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen tilmed at provokere ham på det groveste, og Khaders helt igennem forståelige, menneskelige, velplacerede og 110 procent retfærdige udbrud »dit svin« til Qvotrup i en telefonsamtale, blev ligeledes urimeligt gjort til en skandale i sig selv.

Well, nu kan vi til Qvortrups svineri anno 2007 tilføje hans ynkelige kujoneri anno 2012 - den nuværende politisk neutrale TV2-kommentator stak af og turde ikke engang stille op i programmet og forsvare og forklare sig!

Den mand, der tjent tykt på at grave mudder op og udstille mennesker med dét selvopfundne 'mandat', at 'kendte' skal finde sig i det, fordi de er 'offentlige personer', stikker selv hovedet dybt ned i mudderet for at gemme sig.

En sort skamplet på ham selv og en sort skamplet på TV2 og DR, at de løb med på mediesvineriet.

APROPOS

> Midtbanepolitisk klump-spin

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 9.10.2012