Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Beskyttelsespenge til landbruget?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Forestil dig et samfund, hvor borgere er tvunget til at betale beskyttelsespenge til kriminelle bander for ikke at få smadret butikker eller blive overfaldet. Uhyggeligt, ikke? Men sådanne samfund findes desværre.

Forestil dig så et andet samfund, hvis borgere er tvunget til at betale indflydelsestunge grupper for at begrænse den gift, de i kolossale mængder hælder i grundvandet, hvorfra drikkevandet hentes.

Absurd, ikke? Men det er dét samfund, du bor i. For vi skal sandsynligvis allesammen betale »kompensation« til landbruget, hvis de skal holde bare lidt igen med giften. Det vender jeg tilbage til.

At problemet er grelt, illustrerer det faktum, at vi som følge af gift i grundvandet har måttet lukke to vandboringer hver eneste uge i de seneste femten år! Og det er ikke kun gamle og nu forbudte giftstoffer, der flyder i drikkevandsboringerne, men også de sprøjtegifte, der spredes i dag. Især Københavns drikkevand er i farezonen.

Samfundsøkonomisk er det heller ikke billigt: »Det koster 2-5 millioner kroner at etablere end ny boring, og det bliver stadig sværere at finde rent drikkevand«, påpeger Lars Fischer, der er projektchef i de danske vandværkers forening, Danva (Politiken, 20.5.2012).

Og man behøver ikke være kemiker for at konstatere, at det ikke er rare sager for miljø eller natur, der er tale om. Et lille kig i udgivelsen Planteværns- og markjournal 2012, der bl.a. beskriver en række af landbrugets sprøjtegifte, er nærmest surrealistisk læsning og burde slet og ret hedde Giftbiblen. Nogle af giftmidlerne har bizart forskønnende navne såsom »Atlantis«, »Broadway«, »Prestige« og »Harmony«, men bag etiketterne gemmer sig en mindre harmonisk virkelighed. Under punktet »Risikosætninger« kan man om flere af midlerne læse, at de kan forøge kræftrisikoen, give skade på forplatningsevnen og graviditeten. Om giften »Aproach« hedder det f.eks., at den er farlig ved indånding og indtagelse, kan irritere huden, give risiko for alvorlige øjeskader og overfølsomhed, og at den er »meget giftig« for organismer i vand.

Burde den ikke snarere hedde »Don't approach«?

For ca. 95 procent af samtlige produkter fremhæves det, at de kan »forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet«, hvorfor der angives forskellig sprøjtningsafstand på 2-20 meter til vandløb og søer.

Om »Basagran M75« hedder det ligeledes, at det er »meget giftigt« for vandorganismer og kan foråsage »uønskede langtidsvirkninger« - gæt engang, hvor stor sprøjteafstand, der anbefales til vandmiljøer i dette tilfælde? Nul meter. Nul.

Bare gift løs til kanten af vandløbet?

Ikke overraskende konstaterede Rigsrevisionen i 2011, at sikringen af grundvandet i 2004-2010 var »helt utilstrækkelig og præget af væsentlige mangler«. Der skal med andre ord ryddes drastisk op efter den foregående regerings giftige passivitet, og i øjeblikket overvejer en Natur- og Landbrugskommission så, om man vil anbefale obligatoriske beskytteseszoner omkring drikkevandsboringerne, og hvilken erstatning landbruget i givet fald skal have.

Erstatning? Ja, vi skal altså i en krisetid betale landbruget endnu mere end de milliarder af støttemidler, der i forvejen tilflyder erhvervet, som »erstatning«? Vi skal betale for ikke at få gift i drikkevandsboringerne? Er det ikke dét, man i lyssky erhverv ville kalde beskyttelsespenge?

Det er imidlertid ikke et nyt princip i landbrugets verden. I 2009 betalte Esbjerg Kommune f.eks. over en halv million kroner til en landmand for at sikre en vandboring, ellers ville han nemlig ikke undlade at sprede sin gift, som kunne ende i det lokale drikkevand.

Ærlig talt: Hvilket Absurdistan er landbrugssamfundet ikke ved at udvikles til, siden vi overhovedet tillader dette arsenal af farlige gifte, altimens vi seriøst diskuterer at betale giftsprederne for ikke at sprede deres gift for tæt på drikkevandsboringer, der hører til vore allermest basale livsfornødenheder? Burde vi ikke udskrive en regning, frem for en check?

Men staten vil åbenbart fortsætte med at vænne også de mest urentable landbrug til, at de bare kan hæve ved kasse 1, hvilket næppe kan gavne de landmænd, som aldrig kunne drømme om at hælde gift ud ved en drikkevandsboring, endsige kræve beskyttelsespenge for at la' vær'.

Jeg gad godt se politikernes reaktion på den borger, der krævede beskyttelsespenge for ikke at pisse i sin nabos drikkevand? Det er jo dybest set dette groteske scenario, der accepteres i dag, blot handler det ikke om lidt pis, men om kolossale mængder sprøjtegift med flere og flere lukkede drikkevandsboringer til følge.

Hvor meget grundvand skal egentlig forgiftes, før politikerne vil kræve ansvarlighed og stille kontante krav til landbruget?

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 29.5.2012