Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Möger fik transformeret SF fra vagthund til magthund

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

»Vi vil ikke længere være vagthund, men magthund.« (Politiken, 18.4.2012).

Sådan konstaterede SF's daværende næstformand og nuværende skatteminister Thor Möger Pedersen for to år siden. Det netop overståede landsmøde i SF er kulminationen på denne strategi, som han i tæt parløb med ikke mindst Ole Sohn og Villy Søvndal har stået i spidsen for i de senere år.

Meta Fuglsang vandt en jordskredssejr på SF's landsmøde, hvor hun fik suverænt flest stemmer til partiets landsledelse, og hvis Søvndal havde ment ét ord om at »samle partiet«, som han har messet igen og igen op til og under landsmødet, lå den oplagte manøvre lige for (og har ligget lige for, siden Tesfaye overhovedet meldte sig som næsformandskandidat): én næstformand, der repræsenterer partiets humanistiske linje, som mener, at SF har givet køb på for megen solidaritet, og én næstformand, der repræsenterer den hidtidige ledelsesstrategi, som har fået partiet i regering (på en kurs, der har slået bunden ud af vælger- og medlemsskaren).

Sådan samler man uenighederne. Kompromis. Dialog. Brobygning.

Men i stedet har Søvndal & Möger valgt at suge enhver partimagt til sig. Søvndal belønner 'vennerne', når ministerposterne skal uddeles, yndlingssønnen Möger kommer til højbords, skønt han er dumpet af SF-vælgerne, og selv om hans strategi har været en fatal splittelse og et kolossalt indflydelsestab.

Modsat de politiske myter, som Möger selv gladeligt abonnerer på og udbreder, har SF's tidligere mere solidariske kurs før haft stor realpolitisk indflydelse på socialdemokratiske regeringer, præget dagsordenen og debatten og bygget bro mellem venstrefløjen og Socialdemokraterne.

Men i de senere år har partiledelsen imidlertid fravalgt de ledige og marginaliserede befolkningsgrupper ud fra den samme politiske magt-logik, hvormed man i valgperioden 2007-2011 fravalgte indvandrere, og sammen med Thorning-Schmidt lagde sig stadig tættere op ad Søren Pind og Pia Kjærsgaard - den logik, der tror, at man kan 'regne' sig frem til vælgerfremgang.

Paralyseret af DF's stemmetal opdagede derfor hverken SF's eller Socialdemokraternes ledelse nogen sinde det skred, der allerede havde været i gang i befolkningen væk fra strammerkursen siden 2007, og den generelt stigende tolerance over for etniske minoriteter det forløbne tiår - en populistisk magtkalkule tegnede i stedet retningen.

Efter SF's regeringsdeltagelse (og valgnederlag) har partiledelsen ud fra en lignende kortsigtet matematik konstateret, at man skal 'vinde' lønmodtagervælgerne (der som Möger rosende udtrykker det, smører »leverpostejmadder« til madpakkerne om morgenen) ved at marginalisere de mere spraglede og splittede vælgergrupper blandt de ledige.

Men manøvren er ikke alene for gennemskueligt magtfikseret, den står også i klar kontrast til SF's rygrad. Det er det, SF's interne kritikere ved og protesterer imod. Ikke at man er gået i regering. Ikke at det koster kompromisser med De Radikale og Socialdemokraterne. Ikke at man må sluge kameler. Igen: Det er regeringskompromissets vilkår.

Problemet er, at SF nærmest har udslettet partiets profil i en årelang periode under Mögers strategi og dermed allerede placerede sig i den dårligst tænkelige udsalgsposition under regeringsforhandlingerne, og siden er det kun gået endnu værre.

Og imens man ikke alene er gået på nødvendigt kompromis, men ligefrem har synkroniseret partipolitikken med Thorning-Schmidt 100 procent, har der til gengæld ikke været plads til blot et mikroskopisk kompromis med SF's kritiske fløj. ALT er slugt af Søvndal & Möger.

I den nyvalgte landsledelse lagde Søvndal hele sit formandspres ind på at gennemtvinge sin egen næstformandskonstellation, så partiledelsen ikke blot fik én, men TO ledelsesmarionetter som nye næstformænd. Stik imod partiformandens hidtidige løfter gjorde han det her klart, hvilke to næstformænd landsledelsen skulle vælge - og at Fuglsang skulle vrages.

LÆS: Søvndal brød løfte ved valg til næstformand

Uden den fjerneste kompromis-vilje har Søvndal & Möger nu også fået næsten total kontrol over det parti, hvis splittelse de har forestået og udvidet hele vejen.

Som tidligere ledelsesmedlem Annika Smith skrev på Facebook: »Er rigtig ked af, at næstformandsvalget ikke blev 'som venner vi dele'. Det blev Thor, der tog det hele.«

»Det er ikke medlemmerne, der har flyttet sig, det er partiets ledelse. Alle kan se, at de vil flytte os længere mod højre,« fastslår SF'eren Lene Linnemann, der er medlem af regionsrådet i Nordjylland. »Jeg er frustreret og ked af det. Ledelsen siger, at vi er et enigt parti. Det er vi overhovedet ikke,« siger Berit Byg, der er byrådsmedlem for SF i Vesthimmerlands Kommune (TV2 Nordjylland, 16.4.2012).

Tove Lodal, der er 30-årigt SF-medlem, valgte allerede på landsmødet at melde sig ud af partiet med en håndskreven afskedssalut til Søvndal. På Facebook opsummerer hun:

»Efter 30 års medlemsskab har jeg i dag på SF's Landsmøde meldt mig ud af SF med brev til Villy efter at han fra talerstolen i sin afsluttende tale sagde at også de der er på overførselsindkomst skal være med til at betale for skattelettelser til de der er i arbejde, præcis som også hans skatteminister siger. Dét var dråben der fik bægeret til at flyde over! Et er at han er nødt til at sige det officielt af hensyn til S og R, men at han også står og siger det som SF's formand kan jeg slet, slet ikke acceptere. Så nu er det slut!!!«

Det er gået, som daværende næstformand og nuværende skatteminister Thor Möger Pedersen ville det for to år siden: Vagthunden SF er væk, magthunden Möger regerer.

APROPOS

> SF - udvikling eller afvikling?

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 17.4.2012