Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Søvndal er imod tortur, men ...

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

»Den som mægter at udholde Torturen, og den som bukker under for Samme - lyve kunne de Begge. En aftvungen Bekjendelse kan aldrig være paalidelig Sandhed.« (St.St. Blicher).

Når politikere taler udenom, må vi hjælpe dem på vej med præcision og hukommelse: »Regeringen burde have sendt ét eneste positivt og værdigt signal: Nej til tortur! Nej til torturoplysninger!« (Information, 19.10.2007). Så klar i mælet var Villy Søvndal i 2007.

Som oppositionspolitiker hudflettede han og Annika Smith ikke alene VK-regeringens »dobbeltmoral«, da den på den ene side ville indføre et eksplicit forbud mod tortur i dansk lov, men på den anden side ville »takke ja til torturoplysninger fra fremmede efterretningstjenester«; han skar også hykleriets figenblad, »terrorbekæmpelse«, ud i pap: »Men i kampen mod terror kan den vestlige verden tilsyneladende hæve sig over egne idealer.« Han havde også et andet ord for den daværende torturpolitik: »Signalforvirring? Mildest talt.«

Søvndal fastslog »utvetydigt«, hvilken kurs der i stedet burde anlægges: »I Danmark skal vi have en absolut nul-tolerance overfor tortur og barbarisk behandling af mennesker, inden for landets grænser, såvel som uden for. Naturligvis! Fuldt stop!«

Ingen slinger i valsen.

Tiden går, Søvndal bliver udenrigsminister, og partiformandens hidtidige standpunkter synes ét efter ét at blafre som blade i en efterårsstorm.

Men der er stadig rygrad tilbage, hvad angår kampen mod tortur, hvor han forsikrer: »Vi har gjort det til en vigtig ting i regeringens politik at forsvare menneskerettighederne og bekæmpe tortur, og derfor vil det være underligt og modsætningsfyldt at anvende oplysninger, der er fremkommet under tortur.« (Berlingske, 12.3.2012).

Ligesom han understregede i 2007: »Naturligvis! Fuldt stop!« Søvndal anno 2012 står last og brast med Søvndal anno 2007.

I 12 timer.

Så kommer kontraen, hvor udenrigsministeren og justitsminister Morten Bødskov i modsætning til Søvndal anno 2007 legitimerer torturoplysninger under henvisning til »terror«, der nævnes seks gange i den korte pressemeddelelse. Om den nuværende regerings torturpolitik hedder det i sammenligning med den forrige: »Kursen er uændret.«

Med en omgang afværgende terror-snak er den mindste antydning af at stille skarpe krav og lægge massivt pres på torturstater som betingelse for efterretnngssamarbejde begravet.

Den selvsamme kurs, som Søvndal tordnede imod i 2007 som »dobbeltmoralsk« og »signalforvirring«, står altså ved magt i 2012. End ikke en antydning af et beklageligt, men 'nødvendigt kompromis' med Socialdemokraterne - nej, i stedet fremstiller Søvndal sig som klippen selv.

Men det korte af det lange er og bliver: Vil Søvndal føre en anden torturpolitik i 2012, end den han hudflettede Fogh for at føre i 2007? Nej. »Kursen er uændret.«

Søvndal kunne ganske vist aldrig drømme om at skære testiklerne af borgere, rive negle ud eller flå huden af, men han samarbejder gerne med torturbødler, der er eksperter i den slags.

En af de få, der ved, hvad han taler om fra praktisk efterretningsarbejde, er tidligere operativ chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen, der imidlertid adskillige gange har fastslået, at tortur er lige så afskyeligt, som det er elendigt som instrument til terrorbekæmpelse. Dels fordi torturoplysninger er stærkt upålidelige, og dels fordi accepten heraf kun gavner de terrorister, vi ønsker at bekæmpe, fordi det alt for let lader dem udstiller vestlige dobbeltstandarder. Derfor må det være et ufravigeligt krav til et efterretningssamarbejde, at vi ikke accepterer torturoplysninger.

Endelig opklares terror heller ikke ved én enkelt oplysning, der som i en anden B-thriller kan vrides ud af en terrorist under tortur, mens bomben tikker, men ved at stykke utallige brikker sammen i en kompleks og flerstrenget efterforskning.

Søvndals position og håndtering af torturpolitikken i 2012 afslører således ikke blot SF-formanden som en hund i et spil regeringskegler, men som en vendekåbe, der som justitsministerens velvillige papegøje ligefrem henfalder til samme demagogiske skrækretorik om svimlende terror i DR2's Deadline.

Men den enkelte borgeres risiko for at blive offer for et terrorangreb i Vesten er trods alt stadig omtrent lige så forsvindende mikroskopisk som at »blive trukket ud af en tidevandsbølge«, som senator John McCain understregede allerede i 2004. Skal dét virkelig legitimere tortursamarbejde?

Summa summarum: Tortur er modbydeligt og kontraproduktivt som bekæmpelse af en terrortrusel. Til gengæld er det eminent til at lade demagoger blæse trusselscenarier helt ud af proportioner og fastholde borgere i et jerngreb af frygt.

Jeg er derfor helt enig med Søvndal - i 2007: »Begynder vi indirekte at acceptere menneskelig lemlæstelse som en nødvendighed i vores kamp for friheden fra terror, er vi ikke bedre end terroristerne selv. Så har vi netop gjort kampen mod terror til vores egen blinde form for fanatisme. Så lavt skal vi ikke synke.«

Men præcis så lavt er Søvndal sunket - i 2012.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken, 16.3.2012