Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Socialdemokratisk katastrofe har et navn: Thorning

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Mange vil gerne tage æren for sejre, der i politiske partier helst skal iscenesættes kollektivt, hvad enten de så skyldes en enkelt profil eller ej. Omvendt med nederlag, hvor der som regel kun er én, der må bære vanæren, mens andre dukker sig, og den ene er jo gerne lederen.

For Socialdemokraternes vedkommende er det dog i alle tilfælde vanskeligt at komme udenom, at der også reelt er én ansvarlig for den krise, eller rettere katastrofe, som partiet et ramlet ind i: Statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Siden hun overtog formandsposten er et meget stort antal folketingsmedlemmer forsvundet, ikke kun pga. valgnederlag, men simpelt hen fordi de ikke tilhørte hendes fløj i partiet. Men mest synligt er det naturligvis, at partiet med Thorning-Schmidt i spidsen nærmest er kollapset vælgermæssigt i forhold til fordums tiders styrke.

Socialdemokraterne er gået tilbage (folketingsvalget i 2007) og gået tilbage (EU-parlamentsvalget i 2009) og gået tilbage (kommunalvalget i 2011) og gået tilbage (folketingsvalget i 2011) ...

Kommunalvalget i 2011 gav det værste valgresultat for Socialdemokraterne siden 1943, og folketingsvalget gav det værste valgresultat siden 1905.

Det eneste, der kan redde Thorning-Schmidt er, at Venstre på et tidspunkt snubler over skattesagen, når den for alvor bliver oprullet - eller at Venstre render ind i andre personkonflikter. Ved egen kraft har Socialdemokraterne intet vundet de seneste år, men har kun forbigående kunnet lukrere på den foregående regerings metaltræthed - ingen virkelige selvstændige visioner, ingen gejst, men masser af løftebrud, der har relativiseret den 'forandring', der blev stillet i udsigt under valgkampen.

De forbedringer, der er gennemført værdipolitisk, er primært Enhedslistens og De Radikales fortjeneste, og justeringer såsom at hæve den kriminelle lavalder og afskaffe fattigdomsydelser er fine, men lapper på eksisterende samfundsflænger og præsenterer ikke nye visioner. Og i visionsbanken rækker en milliard til kollektiv trafik heller ikke langt.

Mette Frederiksen, der engang var en slags alternativ til Thorning-Schmidt og en potentiel kronprinssesse i partiet, har for længst udviklet sig til den nye Karen Jespersen i social- og beskæftigelsespolitisk henseende og skræmt endnu flere ledige over i blå blok. Dér er der ganske vist ikke bedre udsigt for de ledige, men den bristede tillid til Socialdemokraterne - det 20. århundredes socialt ansvarlige parti - betyder, at helt andre parametre så bare bliver udslagsgivende for, hvor krydset skal sættes. Og i dét spil er Thorning-Schmidt ikke meget af en inspirator, når troværdighedskontoen lider af så spektakulære overtræk.

Mette Frederiksen pakker sin kynisme over for de yderligere nedværdigende og umyndiggørende tiltag mod ledige ind som 'solidaritet'. Tvang, idiotkurser og kontrol, hvor der ingen jobs ER, er solidarisk. At drive klapjagt på de ledige er 'solidarisk', mens det er 'ansvarligt' at kaste milliarder efter et håbløst forgældet landbrug og de banker, der har afgørende ansvar for krisens omfang.

Den grønne politik er den mulighed, hvor regeringen har mest til fælles, og derfor bør den fylde langt, langt mere, ja, opprioriteres og tegne billedet og dagsordenen med spektakulære visioner og gennemførte forandringer.

Den slags tager naturligvis også tid, og foreløbig må vi også afvente arbejdet fra den kompetente natur- og landbrugskommission, der lige er nedsat.

Fødevareminister Mette Gjerskov og miljøminister Ida Auken er blandt de få ministre, der har en chance for at løfte regeringen som samlet størrelse.

Men hvis den skal reddes overordnet politisk, skal den reddes af Enhedslisten og De Radikale, hvis overlapninger især er den grønne politik og værdipolitikken, men som bekendt ligger langt fra hinanden på en række øvrige områder. Det var de partier (og de partier alene), der sikrede regeringsskiftet, og hvis regeringen på længere sigt skal fortsætte på egne fortjenester, afhænger det af, hvor stærkt disse to partier kan løfte en af de mest profilløse og visionsløse danske statsministre, landet nogen sinde har haft.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 2.3.2012