Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Er ledige de nye muslimer?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

»De fleste ville blive fornærmede, hvis man tilbød at ansætte dem til at kaste sten over en mur og derefter kaste stenene tilbage igen, bare for at de kunne gøre sig fortjent til deres løn. Men mange har i dag en lige så uværdig beskæftigelse.« (H.D. Thoreau, 1863).

I 2007 viste en undersøgelse, at 20 procent af de ledige ikke ønskede et arbejde, og Jyllands-Postens lederskribent greb til en retorik, der i reglen er reserveret dehumaniserende propaganda (uden at overveje de talrige faktorer, der kunne gemme sig bag dette nøgne tal): »Det politisk kontroversielle spørgsmål er herefter, hvordan samfundet skal reagere på disse åbenlyse parasitter, som snylter på det solidariske system.« (27.2.2007).

Åbenlyse parasitter? Intet mindre.

Nu gentager historien sig. For nylig bedyrede Dansk Arbejdsgiverforening, at en tredjedel af kvinderne på kontanthjælp i matchgruppe 1 ikke ønskede arbejde. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen kaldte det »vildt provokerende«, og ifølge en overskrift i B.T. erklærede statsminister Helle Thorning-Schmidt, at det var en »hån« mod de arbejdende. Ingen af dem anede ganske vist noget som helst om bevæggrundene herfor.

Enhver eftertanke og omtanke var ligegyldig for de to topministre – en populistisk automatreaktion var at foretrække frem for den besindelse og elementære fornuft, det kræver at analysere problemstillingen lidt, for her råder åbenbart kun en appel til moralsk forargelse, foragt og fordømmelse.

Snart viste det sig tilmed, at 'undersøgelsen' var baseret på svar fra så lidt som 250 interviewpersoner, og Danmarks Statistik fastslog, at det var »at bruge tallene på en måde, de ikke kan bære« (B.T., 6.12.2011).

Frederiksen og Thorning skulle have vasket munden med sæbe, skulle de.

Men de ledige er blevet tidens syndebukke. Det er der ganske vist ikke noget nyt: i et par årtier har formynderisk og umyndiggørende kontrol kombineret med milliarddyre og fordummende tvangsprojekter pisket ledige rundt i manegen.

Er ledigheden så faldet? Nej. Hvad har resultatet været af at piske ledige rundt i manegen? At de er blevet pisket rundt i manegen. Længere er den ikke.

Og tendensen er kun blevet værre, som diverse politikere og meningsdannere i stigende grad har haft held til at lade ledige undgælde for den krise, som andres grådighed har skabt. Det er også den kurs, arbejderpartiets ministre har udstukket.

Men om man dæmoniserer visse ledige som »åbenlyse parasitter« på lederplads eller som socialdemokratiske populister udspyr sin foragt på anden vis, gør i praktisk politik ingen forskel – beskeden til de ledige er og bliver mere straffeekspedition og mere chikane.

Morten Messerschmidt har skyndsomt forstået at gribe stafetten og harcellerer nu over »lighedsfascismen« – til trods for at den røde regerings kurs ligger i forlængelse af et tiår med VKO, hvor stigningen i Danmarks ulighed har været Vesteuropas næsthøjeste.

Og Messerschmidts foragt bunder i en 'logik', der symptomatisk nok er i tråd med Thorning-Schmidts og Frederiksens, når han skriver: »Hvad har dog skabt et samfund, hvor ikke bare halvdelen af landets indbyggere ser sig berettiget til at leve af den anden halvdel, men hvor også den arbejdende halvdel blindt finder sig i at være skaffedyr for et samfund i moralsk forfald?« (Jp.dk, 8.1.2012).

Spørgsmålet røber, hvad der sker, når syndebukkejagt blokerer for basale kendsgerninger. Faktum er, at omtrent halvdelen af befolkningen stort set altid har været uden beskæftigelse – det er der intet nyt i. Sådan har det været i over hundred år, hvor andelen af beskæftigede har svinget omkring 50 procent og kun er steget beskedent. Messerschmidt kunne med samme tungnemhed være chokeret over nyheden om, at Titanic er forlist.

Faktisk er den gennemsnitlige erhvervsfrekvens for højtudviklede lande i OECD lige under 50 procent – i USA ligger den på 51 procent og i Danmark på knap 53 (jf. professor dr.scient.pol. Kjeld Schmidt, Information 25.8.2011). Det er kalkuleret populisme at karakterisere så elementært et fællestræk mellem så vidt forskellige samfund som et pludseligt dommedagsscenario af »moralsk forfald«.

»Fri mig for denne omklamrende velfærd,« sprutter Messerschmidt videre i samme stil. Og fri er han da også, denne fyrsteligt skatteyderbetalte politiker, der bekvemt har fundet ny anvendelse for den velkendte dæmoniserende retorik, vi kender til hudløshed fra hans parti gennem de forløbne 16-17 år.

Dehumaniseringen er i gang igen, og landets ledige stemples fnysende som »gøgeunger«. En elskværdig metafor, der selvfølgelig skal understrege, at ledige er snyltere, der skubber de arbejdende masser ud af deres trygge reder, ikke sandt?

Han skulle have munden vasket med sæbe, skulle han.

Men så kender vi da Messerschmidt og hans parti igen. Atter en Prügelknabe at forarges over. Atter en paria at foragte. De ledige er de nye 'muslimer'.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 13.1.2012