Må flygtninge beholde tøjet og kasketten?
Af Rune Engelbreth Larsen 
Dansk Folkepartis Martin Henriksen »bliver virkelig bekymret«, når han hører justitsministeren tale om syriske flygtninge med kufferter fulde af diamanter.
Det forstår jeg godt. Jeg bliver ærlig talt også bekymret, når en dansk justitsminister i ramme alvor prøver at bilde befolkningen ind, at der kan gemme sig luksus-milliardærer blandt traumatiserede mennesker, der har trodset død og ødelæggelser for at nå lige præcis til Danmark.
Søren Pind: »Vi taler om en situation, hvor en mand kommer gående med en kuffert fuld af diamanter og samtidig søger ly i Danmark.« (DR2: 'Vi ses hos Clement', 29.11.2015).
Hvor mange ser vi mon af dem, spurgte en altid hurtig Clement Kjersgaard, men det kunne justitsministeren selvfølgelig ikke svare på, for det er jo endnu uvist.
Hvad end man mener om den virkelighed, Søren Pind lever i, må regeringen dog snart blive enig med sig selv om, hvordan den vil mistænkeliggøre syriske flygtninge: Skal det hedde sig, at de er så fattige, at de kun vil herop for at nasse på start- eller kontanthjælp? Eller at der i deres skarer skjuler sig hovedrige Joakim von And-typer, som nærmest egenhændigt kunne finansiere hele vores asylsystem?
Mens dette synes overraskende uklart, går det imidlertid hurtigt op for én, at Martin Henriksen trods alt ikke er den mindste smule bekymret over Søren Pinds groteske diamantkuffert-propaganda.
Næh, Henriksen er skam meget mere bekymret over, at justitsministeren åbenbart ikke har tænkt sig at stjæle flygtinges SMÅ værdigenstande: »Nu fabler Søren Pind om, at politiet kun skal konfiskere diamanter fra flygtninge. Men i forhandlingerne har vi da også talt om pengebeløb og mindre smykker.« (Berlingske, 29.11.2015).
Så lavt kan man altså synke i dansk politik, at det ikke er nok at internere traumatiserede mennesker på flugt i symbolske teltlejre, til trods for at tusinder af huse står tomme, og selv om vinterkulden begynder at rulle ind over landet.
Det er åbenbart ikke nok at mistænkeliggøre flygtningenes motiver og endog skabe en usaglig frygt for, at der er bombeglade terrorister iblandt dem - de skal tilmed personligt bestjæles af danske myndigheder.
Og hvad skal der så ske med det, der konfiskeres? Kontanterne skal vel hældes direkte i statskassen, men hvad med værdigenstandene? Udover affektionsværdien for dem, vi stjæler dem fra, har de jo ingen værdi ... Medmindre vi sælger dem. Men hvordan skal dét så foregå?
Skal de bortauktioneres? Ville eksempelvis Søren Espersen bogstavelig talt kunne gøre et røverkøb og nappe en fin syrisk broche til sin kone for en slik? Og kunne Martin Henriksen være heldig at slå kløerne i et brugt syrisk armbåndsur til udsalgspris?
Hvem ved. Dog er det ikke sådan, at de syriske flygtninge skal klædes fuldkommen nøgne, forsikrer Henriksen: »Det er klart, at det ikke skal gælde tøj eller en kasket.« (Politiken, 30.11.2015).
Pyha. Dansk Folkeparti kunne skam ikke finde på at stjæle en flygtnings kasket - de er jo ikke barbarer, vel?
Alligevel kommer jeg uvilkårligt til at tænke på et nyligt debatindlæg af sognepræst Henrik Gade Jensen, som ganske vist er skrevet i anden anledning: »I politik skal vi altid gå ud fra, at mennesket er en slubbert og bedrager, sagde David Hume, ikke fordi mennesket er det, men som en forholdsregel.« (Politiken, 24.2015).
Jeg kan efterhånden ikke være mere enig. Og nej, ikke fordi mennesket er en født slubbert og bedrager, men derimod fordi politik enten tiltrækker en hel del med sådanne tilbøjeligheder - eller i det mindste temmelig ofte udvikler og stimulerer de træk, en slubbert er gjort af.
Heldigvis er der undtagelser, og det er afgjort værd at erindre sig. Jo, der findes naturligvis brugtvognsforhandlere, som er til at stole på, og der findes saglige og venlige politikere, som ikke kunne drømme om at stjæle fra mennesker på flugt.
Jeg skal dog ikke afvise, at den slags politikere ifølge Dansk Folkeparti blot er nogle endnu større slubberter og bedragere, fordi de derved 'flasher deres egen politiks godhed'.
Det har Martin Henriksen & Co. ikke meget til overs for - til gengæld har de aldrig haft skyggen af kvababbelser ved at storflashe deres egen politiks iskolde hjerteløshed.
Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 2.12.2015
