For én gangs skyld enig med Marie Krarup - næsten
Af Rune Engelbreth Larsen 
For nylig så jeg på Facebook, at Dansk Folkepartis Marie Krarup havde skrevet følgende:
»Kære muslimer, husk på, at I har frihed til at tage afstand fra de ting, I ikke kan lide og ikke vil gøre. I er ikke fjernstyrede af Koranen. Læs den, giv plus og minus til indholdet og tag afstand fra det, I ikke vil have. I er frie mennesker. Det står jer frit for at underlægge jer islam eller tage afstand. Men I kan ikke sige, at de grimme steder ikke findes i islam. For det gør de. Og nogle tager dem meget alvorligt. Desværre.«
Det er ikke hver dag, jeg er enig med Marie Krarup, men det er jeg her. Og hun formulerer sin pointe forholdsvis udramatisk og nøgternt, faktisk.
Men jeg synes, at Krarup mangler noget. Hun burde f.eks. også skrive:
»Kære lutheranere, husk på, at I har frihed til at tage afstand fra de ting, I ikke kan lide og ikke vil gøre. I er ikke fjernstyrede af Luther. Læs ham, giv plus og minus til indholdet og tag afstand fra det, I ikke vil have. I er frie mennesker. Det står jer frit for at underlægge jer Luther eller tage afstand. Men I kan ikke sige, at de grimme steder ikke findes hos Luther. For det gør de. Og nogle tager dem meget alvorligt. Desværre.«
Den, der vil påstå, at der ikke også findes »grimme steder« hos Luther, har ikke læst hans skrifter.
Men øvelsen kan selvfølgelig strækkes endnu videre:
»Kære socialister, husk på, at I har frihed til at tage afstand fra de ting, I ikke kan lide og ikke vil gøre. I er ikke fjernstyrede af f.eks. Lenin. Læs ham, giv plus og minus til indholdet og tag afstand fra det, I ikke vil have. I er frie mennesker. Det står jer frit for at underlægge jer leninismen eller tage afstand. Men I kan ikke sige, at de grimme steder ikke findes hos Lenin. For det gør de. Og nogle tager dem meget alvorligt. Desværre.«
Og der kunne naturligvis gives flere eksempler, men du har nok fanget galoppen.
Det er imidlertid kun muslimer, der igen og igen afkræves afstandtagen fra elementer i deres religiøse eller ideologiske arv, andre slipper som regel for denne mistænkeliggørende øvelse.
Hov, vil nogle sige - det er muligt, at Luther og Lenin m.fl. rummer modbydeligheder, men det gør ikke så meget, for lutheranere og leninister er jo ikke 'fundamentalister'. Nej, i det mindste ikke det altovervejende flertal. I dag.
Men det samme gælder selvfølgelig også det altovervejende flertal af muslimer. I praksis går alle på plukhugst i deres foretrukne verdensanskuelse.
Men ligesom islamistiske terrorbevægelser og totalitære stater, som f.eks. Saudi Arabien, der i deres selvforståelse føler sig legitimeret af islamiske kildeskrifter, er f.eks. også kristne og socialistiske grundtekster i rigt mål blevet anvendt som legitimering af terror, massedrab og blodig undertrykkelse af millioner. I nogen grad forskudt i tid i forhold til islamiske skrifter, i nogen grad sker det naturligvis fortsat forskellige steder, og så længe det dogmatiske grundlag er til stede, kan nye epoker og nye politiske udviklinger aktualisere og reaktualisere intolerancen. Sådan som det sker og er sket igen og igen historien igennem.
Derfor burde vi istemme, men præcisere og udvide Marie Krarups opfordring, så den gælder os alle i al almindelighed:
Kære medmenneske, husk på, at du har frihed til at tage afstand fra de ting, du ikke kan lide og ikke vil gøre. Du behøver ikke være fjernstyret af tidsånd, medier eller magthavere. Læs, lyt og tænk selv. Vær kritisk. Tvivl på alt, også på tvivlen. Giv plus og minus til indholdet og tag afstand fra det, du ikke vil have. Du er et selvstændigt individ og har intet ansvar for, hvad andre gør eller siger, hvad enten de påberåber sig din verdensanskuelse eller ej. Det står dig frit for at underlægge dig religioner, ideologier, partier og bevægelser, og det står dig frit for at tage afstand fra ledere, magthavere dogmer, mistænkeliggørelse og overdrivelser.
Og det står dig frit for at la' vær. Men du kan ikke sige, at grimme steder, grådige tilbøjeligheder og grusomme kapitler ikke findes inden for flere af de store verdensanskuelser, som mange omfavner. For det gør de. Og nogle tager dem meget alvorligt. Desværre.
Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 28.11.2015
