Borgerkrigshysteri et farligt trick i muslimforagten
Af Rune Engelbreth Larsen 
Mens Muhammedkarikaturerne fejres vidt og bredt, er det værd at minde om, hvilken retorisk dæmonisering der fortsat er en del af 'debatten' for markante røster på den nationalistiske højrefløj.
Her er det ikke tilstrækkeligt at tage en nøgtern diskussion om følgerne af den multikulturelle samfundsudvikling - dommedagsbasunerne skal på banen: Vi får borgerkrig!
Senest er det JP-blogger Mikael Jalving, der fremmaner denne blodige fremtidsudsigt: »Ja, i sidste ende, lad os sige om 50-60 år.« (Politiken, 25.9.2015). En ultimativ metode til at dæmonisere dem, der italesættes som problemet: muslimer.
Og et udspil, der selvfølgelig kommer til at læne sig op ad 10-års jubilæet for Jyllands-Postens Muhammedkarikaturer og de kløfter, som ikke mindst daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens miserable 'diplomati' forøgede i den efterfølgende krise i 2005-2006.
Allerede i 1986 protesterede Søren Krarup mod udlændingeloven ved at trække borgerkrigskortet i en annonce i Jyllands-Posten: »Er København en dansk by om 50 år? Kan danskerne fortsætte med at være et folk, når sprog, historie og religion ikke længere er fælles? Er det en skæbne som Libanons, der venter os - hærget af krige mellem uforenelige minoritetsgrupper?«
I 2001 skrev han, at »muhamedanske menigheder« kan »ende i borgerkrig«, dennegang med følgende tilføjelse: »Vi har været feje og usle, fordi vi har dyrket menneskerettighederne.« (Kristeligt Dagblad, 5.7.2001).
Er det at »dyrke« menneskerettighederne at insistere på retten til ikke at blive udsat for vilkårlig forskelsbehandling og undertrykkelse af magthavere? Er det fejt og usselt? Med dét perspektiv har Krarup placeret sig selv i radikal kontrast til det åbne retssamfund, som de fleste i Vesten trods alt har tilstræbt efter Anden Verdenskrig.
Næsten 30 år efter Krarups profeti er København blevet mere spraglet, og der tales adskillige sprog, men ingen med øjne i hovedet eller fornuften i behold vil påstå, at dansk ikke er fællessproget, eller at det ikke er en »dansk by«.
Kultur og danskhed forandrer sig, og København var heller ikke den samme i 1956 som i 1986 - eller i 1786 og 1286 for den sags skyld. Men skrækbilledet af muslimer skal italesættes som det, der gør hele forskellen.
I 2001 gentager Morten Messerschmidt, at vi oplever en et muslimsk »erobringstogt« i Danmark, »hvor vantro og homoseksuelle skal hetzes og helst dræbes«! Arven fra Krarup fornægter sig ikke - Danmark er på vej til at blive »det nye Libanon: En krigszone mellem muslimer og alle andre!« (Ekstra Bladet, 22.8.2001).
Lars Hedegaard bedyrer i 2004, at islams tilstedeværelse i Danmark slet og ret vil afvikle hele demokratiet. Han profeterer, at »den umiddelbart forestående fremtid vil blive præget af kampe om den territorielle kontrol«, hvor der nærmest er oprettet islamistiske stater: »Dele af den gammeldanske befolkning, der ikke har mulighed for eller penge til at nå over på dansk-kontrolleret område, vil ikke have anden mulighed end at konvertere til islam - fordi alternativet vil være endnu værre.« (Tidehverv 2004).
Mogens Camre er på linje med profeterne og foreslår i kølvandet på karikaturkrisen i 2006 den 'løsning', at »vores første prioritet må være at repatriere muslimerne.« (Grundlovstale, 5.6.2006). Sådan: Første prioritet er at smide muslimerne ud. Hele molevitten.
Nicolai Sennels, tidligere kandidat for Dansk Folkeparti, der i dag er kendt som talsmand for nationalisterne i Pediga, kiggede i krystalkuglen i 2009: »Inden fem år vil vi have reel guerillia-krig i vores storbyer med skudvekslinger mellem muslimske grupper og vestlige autoriteter. Vi vil se fronte og barrikader, døde politimænd, hævnangreb med selvmordsbomber, hæren griber ind, voldelig selvtægtsgrupper på begge sider og vi vil få vores egne Gaza-striber hvor stadigt mere permanente undtagelsestilstande er en realitet. (JP.dk, 22.11.2009).
Oplæg til Hollywood-science fiction? Nej, profeti om Danmark anno 2014, der var lige så afsindig og fatalt forkert som Hedegaards profeti for Danmark i nullerne. Krarups borgerkrig i 2036 er heller ikke mindre surrealistisk i 2015 end i 1986 - og nu udsætter Jalving så premieren til i omegnen af 2075 ...
Sådan kan man selvfølgelig også fejre sin 'ytringsfrihed' op til et stort iscenesat jubilæum.
Det er imidlertid ikke alene bekymrende, at dette tilbagevendende borgerkrigstrick i allerværste fald risikerer at betinge sin egen 'selvopfyldelse', hvis det ved sin gentagelse skulle brede sig yderligere som dæmoniserende skrækscenario. Det er først og fremmest problematisk, at det skriver sig ind i den generelt skingre mistænkeliggørelse af danske muslimer, der altså også skal fremstilles som en blodtørstig hærstyrke.
Derved bidrager det til stigende irrationel frygt for muslimer i almindelighed, fremmer radikalisering og afsporer en nøgtern debat om den multikulturelle samfundsudvikling yderligere. En nøgtern debat, som arven fra karikaturkrisen afgjort ikke har fremmet de foregående 10 år med fortsat hårdkogt dæmonisering af muslimer - tør man håbe på de næste 10 år?
Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 30.9.2015
