Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Politisk tavshed om sejr for ytringsfriheden?

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Beskyttelse af ytringsfriheden er højt prioriteret af politikere, når den anvendes til kollektive forhånelser.

Men når almindelige lønmodtagere i en højst opsigtsvækkende og principiel sag bliver overvåget og fyret for deres ytringer, er der ingen kø blandt Christiansborgs politikere for at komme med skarpe markeringer.

Det har været situationen for tre kranførere, der siden 2012 har måttet kæmpe en lang kamp mod alle odds og myndigheders obstruktion - og uden ytringsfrihedsforeningers bevågenhed eller politikeres opbakning. Måske fandt ingen sagen relevant, fordi den 'bare' var en ytringsfrihedsproblematik på baggrund af en hård arbejdskamp, som kranførerne kommunikerede bramfrit om i privat regi?

Forhistorien er den, at Aarhus' daværende havnedirektør Bjarne Mathiesen uden en retskendelse (trods kravet herom i Grundlovens § 72) skaffede sig adgang til en lang række tekstbeskeder mellem flere kranførere via deres arbejdstelefoner. Efterfølgende blev tre ledelseskritiske kranførere fyret med den officielle begrundelse, at der var fundet eksempler på »mobning« af kolleger blandt sms'erne.

På denne måde forsøgte havnedirektøren dels at fjerne fokus fra den hårde kritik af arbejdsforholdene, der var kernen i den egentlige konflikt mellem kranførerne og ledelsen, og dels at bortlede opmærksomheden fra en ublu ytringsfrihedskrænkelse.

Havnens kranførere har for det første i fællesskab afvist beskyldningerne om intern mobning. For det andet er der indlysende forskel på den bramfri tone, man gør brug af i helt private samtaler og tekstbeskeder, og de handlinger eller ord, der gøres brug af i det offentlige rum. Og for det tredje er og bliver det jo inderligt ligegyldigt, om der var vittigheder, vrede ord, porno, ledelseskritik, billeder af kattekillinger eller fødselsdagsinvitationer i de private sms'er.

Den eneste relevante pointe er naturligvis, at de var private, og det er ulovligt at snage i dem uden en retskendelse. Punktum.

Alt tydede med andre ord på, at havnedirektøren havde tiltusket sig en grundlovsstridig 'ret' og krænket ytringsfriheden for medarbejdere, der løbende havde udtrykt sig kritisk over for de opslidende arbejdsforhold i en periode med konstant pres for overarbejde og tvungne weekendvagter, hvor næsten halvdelen af havnens 30 kranførere gik ned med stress, og hvor ledelsen lagde op til at beskære deres årsløn med hele 112.000 kr. i gennemsnit.

Det lignede unægtelig en politisk fyring af tre lønmodtagere, der forinden havde udtrykt deres kritik og frustrationer over arbejdsforholdene og ledelsen til både presse og politikere, for ganske vist var mobiltelefonerne udleveret af arbejdsgiveren, men det var med fuld ret til privat brug og helt uden klausuler om, at havnedirektøren måtte snage i privatlivet.

Derfor allierede kranførerne på Aarhus Havn sig med advokat Bjarne Overmark og lagde sag an for brud på brevhemmeligheden (straffelovens § 263).

Imidlertid var også efterspillet genstand for uventet obstruktion fra centrale nøglepersoner i Aarhus. Havnedirektørens bestyrelsesformand er således Aarhus' socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard, der valgte at vende ryggen til kranførerne og stod last og brast med havnedirektøren, hvilket har undret en del fagligt aktive i byen. Det samme gjorde i praksis Aarhus' politidirektør, der afviste at rejse sagen for domstolen, selv om Aarhus Politi end ikke havde afhørt de fyrede kranførere om deres version af sagen, men alene lod sig nøje med at tale med havnens ledelse.

Et årelangt tovtrækkeri fulgte, hvorunder Bjarne Overmark klagede til Statsadvokaten, der først pålagde Aarhus Politi at genoptage efterforskningen og siden endog også måtte pålægge dem at efterleve gældende regler og udlevere tilbageholdte sagsakter til Overmark og kranførerne. Politi, politikere og havneledelse lukkede sig om sig selv og vanskeliggjorde sagen unødigt, men til sidst valgte statsadvokaten selv at rejse sagen.

For få dage siden har byretten i Aarhus så afsagt en dom, der kender daværende havnedirektør og hans driftsleder skyldige i brud på straffeloven for at have skaffet sig adgang til private meddelelser. De slipper ganske vist for straf med henvisning til den kattelem, at de havde været underlagt elendig rådgivning fra juristerne i Aarhus Kommune, men de er og bliver dømt for alvorlige kriminelle forhold, hvilket naturligvis er en stor oprejsning til de fyrede kranførere, Frants B. Rasmussen, Kai Villadsen og Keld Sørensen.

Takket være tre års kamp op ad bakke af advokat Bjarne Overmark er det nu blevet fastslået i en meget klar og principiel dom, »at man ikke må kigge i private sms-beskeder« - med vicestatsadvokat Jakob Berger Nielsens ord (Ekstra Bladet, 18.9.2015).

Der er således tale om et alvorligt nederlag til daværende politikdirektør fra Aarhus Politi, som forsøgte at begrave sagen. Der er tale om et alvorligt nederlag til den daværende havnedirektør, der dybest set tog loven i egen hånd for at ramme medarbejdere, der havde modsat sig stærke forringelser af arbejdsvilkårene. Og der er tale om et alvorligt nederlag til Aarhus Kommune, hvis juridiske afdeling havde uforståeligt let ved at legitimere ytringsfrihedskrænkelser.

Derfor kan sagen heller ikke ende her. De tre kranførere bør stå til en markant erstatning for fyringer og krænkelser og tilbydes omgående genansættelse. Ellers er retfærdigheden jo kun et stykke papir - ganske vist et vigtigt stykke papir i form af en afgørende principiel kendelse.

Men sagen kan heller ikke slutte uden selvransagelse og konsekvenser for det fatale svigt, der har fundet sted blandt kommunens egne jurister, som valgte side mod almindelige borgeres ytringsfrihed og brevhemmelighed.

Den samme ytringsfrihed og brevhemmelighed, som ikke blot er til for at tilvejebringe forhånelser af minoriteter, men også (og ikke mindst) er til for at beskytte os alle sammen mod myndighedsovergreb. Og for at sikre, at vi frit kan drøfte og ytre kritik af institutioner, magthavere og myndigheder - både privat og offentligt.

Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 24.9.2015