Gisp! DF vil tage medansvar for flygtningekrisen
Af Rune Engelbreth Larsen 
Det et lille historisk øjeblik: Danmark skal »selvfølgelig tag et medansvar« for de mange, der er drevet på flugt fra deres hjemlande, sagde Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl. Gisp.
Han tog ordet i sin mund: »Medansvar«!
Der er brug for »et nationalt kompromis«, for det er »den største krise, vi overhovedet har været i siden Anden Verdenskrig«, medgav han (Berlingske.dk, 15.9.2016).
Han blev spurgt, om flygtningene skulle isoleres, eller om de måtte begive sig ud i lokalsamfundene: »Selvfølgelig må de godt det. Og det tror jeg faktisk også, at lokalsamfundene vil tage rigtig godt imod.«
Gad vide, hvad Marie Krarup siger til, at hendes egen partiformand nu 'flasher sin næstekærlighed'? Og hendes søster, Trykkefrihedsselskabets formand Katrine Winkel Holm? For slet ikke at spørge til deres far, Søren Krarup?
Indtil videre har udmeldingerne i alle tilfælde medført et ramaskrig hos nogle af partiets gamle fæller.
Historiker og JP-blogger Morten Uhrskov Jensen: »Dansk Folkeparti er blevet et magtens parti, der i sin iver efter at være pæne, har tabt alt på gulvet.« (JP.dk, 15.9.2015).
Tidligere formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard er simpelthen gået besærk: »Dansk Folkeparti er ikke dansk og giver ikke fem flade ører for folket«, tordner han på Facebook. »Nu skal vi pludseligt tage flere migranter. Hvor mange vil flere Thulesen Dahl ikke fortælle, så lad os gætte på et sted mellem 50.000 og en million«.
En meget nøgtern vurdering, at Thulesen Dahl nok vil matche Angela Merkel, ikke sandt?
Samme afbalancerede analyse leder Hedegaard til følgende svada: »Kaoskraften islam har ødelagt menneskers muligheder for at leve et værdigt liv. Freden kommer ikke, så længe det knusende flertal bekender sig til en blodtørstig ideologi, der sætter alle andre kendte folkemordsregimer i skyggen. Det nye er, at muhammedanerne frit kan oversvømme Europa, hvor de selvfølgelig vil behandle de vantro på samme måde, som de har gjort der, hvor de kommer fra. Vi står foran udryddelse«.
Vi står foran udryddelse. Intet mindre.
Hvis nogen skulle have overset det tidligere, så kan ingen overse det længere: Lars Hedegaard udstiller sig selv som muslimforagter af den mest ekstreme og underlødige slags. Så meget desto tydeligere bliver absurditeten, når man ser nærmere på, hvad det egentlig ER for tanker, Thulesen Dahl har luftet.
Gemmer der sig virkelig en humanist bag Thulesen Dahls jakkesæt? Nej. Der ligger naturligvis andet og mere bag Dansk Folkepartis udmeldinger end ovennævnte accept af flere flygtninge.
Morten Messerschmidt blev således lynhurtigt sendt på vingerne for at tæppebombe menneskerettighederne retorisk og på klassisk DF-manér og kræve afmonteringen af hele tre menneskeretskonventioner. Danmark skal kunne »smide de folk ud af landet« (BT, 16.9.2015), man selv ønsker, uden skelen til konventioners forstyrrende beskyttelse af familieliv, rettigheder og integritet. Så kender vi partiet igen.
Og i modsætning til den surrealistiske fremstilling i Hedegaards amokløb er Thulesen Dahls beskedne ja til flere flygtninge da også udtryk for en rå interneringspolitik, som man skal være ualmindelig hårdkogt flygtninge- og indvandrermodstander for at finde blødsøden.
Flygtningene må nemlig kun luftes lidt i lokalsamfundene, men for alt i verden ikke blive en DEL af samfundet, uanset hvor lang tid, de skal være her. Og det kan ifølge Thulesen Dahl godt blive til »mange år«. Alligevel skal der ikke være adgang til arbejde, sprogundervisning eller sports- og fritidsaktiviteter for hverken børn og voksne, som derved risikerer at visne bort i uvished og uvirksomhed, år efter år.
De Radikales formand Morten Østergaard udtrykker DF's generøsitet ganske træffende: »Det er muligt, at det er et stort skridt for Dansk Folkeparti at anerkende, at også Danmark er nødt til at tage flygtninge. Men det er dog et lille skridt for menneskeheden.«
Men to ting kan vi takke Dansk Folkeparti for: For det første anerkendelsen af, at et »medansvar« i den nuværende flygtningekrise i det mindste er ubestrideligt. For det andet at denne udmelding trak Hedegaard ud i en vanvidsudladning af propaganda og muslimforagt af så ekstreme dimensioner, at følgende nu må stå lysende klart:
Hvis én eneste politiker, journalist eller debattør fremover atter skulle nøjes med at anvende den neutrale kategori »islamkritiker« som fyldestgørende karakteristik af Lars Hedegaards position - eller gøre brug af ham i nogen som helst sammenhæng som 'fagekspert' inden for islam - har vedkommende frakendt sig selv al rest af lødighed til fordel for en rolle som Hedegaards velvillige PR-medarbejder.
Det tredje lille skridt (og vi taler babysteps her) må være at få et klart svar på, om Dansk Folkeparti og Trykkefrihedsselskabet vil distancere sig utvetydigt fra Hedegaards groteske udmelding om, at en accept af flere syriske flygtninge i Danmark fører til danskernes »udryddelse«?
En så hårrejsende forplumring af debatten og forkastelig mistænkeliggørelse af samtlige muslimer, de fleste partier, humanitære organisationer (og flertallet af befolkningen i øvrigt) bør afgjort mødes med den bredeste og skarpeste afvisning under den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig. På forhånd tak.
Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 17.9.2015
