Danske skove har det ad helvede til
Af Rune Engelbreth Larsen 
Valget bliver selvfølgelig overfladisk. Slagsordsagtigt. Spin og fiduser. Ad hominem. Grimt. De kommer til at skændes om det sædvanlige. Hænge trængte grupper ud. Love guld og - grønne skove?
Grønne måske, men hvad med naturindholdet? Selv den mest ensformige og livløse plantage er trods alt 'grøn', men motorsavene eliminerer grundlaget for en naturlig skov med masser af arter. Næsten alle danske skove har det endnu ringere end den forsømte danske natur i øvrigt. De fleste aner det ikke. Nogle politikere taler om det. Næsten ingen gør noget.
Et af mange oversete spørgsmål bliver, om naturen igen, igen glemmes i den igangværende valgkamp, eller om medierne vil prioritere de hundredtusindvis af vælgere, for hvem det faktisk kunne være et afgørende element for deres politiske valg? Det vender vi tilbage til, men lad os lige begynde med et lille tilbageblik.
Vi vidste fra dag 1, at det ikke ville blive let for den nye regering at blive enig om alt, men ingen havde nok regnet med det ubegribelige omfang af løftebrud. På ét punkt troede vi dog, at regeringen helt sikkert ville sætte turbo på, for hvis man var i tvivl om, hvor 'rød' den røde regering var, var ingen i tvivl om, at den var grøn ind til marven. Vel?
Virkeligheden viste sig at være en anden. Den 'grønne' regering har stort set blot trukket tiden ud og set passivt til det historisk katastrofale tab af dyre- og plantearter, der foregår i disse år.
Lad os nøje med et enkelt oplagt eksempel: statsskovene. Danske skove har det ad helvede til. Det kan ikke siges pænere. 100 procent ugunstig bevaringsstatus ifølge forskerne. Intet - siger og skriver intet - er gjort fra regeringens side for at ændre dette. Det er værre end i mange af de lande, vi skinhelligt kritiserer for ikke at passe ordentligt på deres regnskove og truede dyrearter. Men den 'grønne' regering har sørget for, at Danmark er forblevet et natur-uland.
Symptomatisk for regeringens naturpolitiske passivitet iblandet bordtaler og spin var det faktisk blå blok, der for nylig tog skov-førertrøjen på og foreslog noget visionært: 250 kvadratkilometer statsskov skulle udlægges til naturlig skov til gavn for de utallige truede arter. Fremragende. Tiltrængt. Der har været en del naturuvenlige forslag fra den kant, så det gælder om at anerkende, når der lanceres noget stort og godt.
Men i stedet for, at den 'grønne' regering trumfede blå blok og for eksempel foreslog at fritage 260 kvadratkilometer statsskov fra motorsavenes naturdestruktion, blev det hele fedtet ind i tåkrummende partitaktik, udenomssnak, syltekrukker og spin fra regeringen i en pauver aftale med Enhedslisten og SF. Skovene tabte igen. Naturen tabte igen.
Resultatet er »meget tyndt«, hvis man spørger forskerne. Rasmus Ejrnæs, der er seniorforsker ved bioscience på Aarhus Universitet, kalder det ligefrem en »ikkeaftale« og påpeger, at »de meget konkrete videnskabelige anbefalinger er systematisk blevet overhørt« (Politiken, 23.5.).
For at gøre slemt værre har Naturstyrelsen direkte bidraget til misinformation på skovområdet i årevis, senest ved at spille forskere ud mod hinanden og påstå, at der ikke er viden nok til at gøre noget effektivt for at få skovenes naturtilstand på fode igen.
Det er så blevet afvist med eftertryk af professor Carsten Rahbek fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima. Han lægger ikke fingrene imellem og fastslår, at der ikke er nogen som helst forskningsbaseret modstrid mellem topforskerne ved adskillige institutioner, men at Naturstyrelsen »ikke helt sjældent« har bidraget til skovdebatten »med indspark til biologiske udtalelser, der er naturvidenskabeligt faktuelt forkerte« (Altinget.dk, 27.5.2015). Av. En 'grøn' regering, der lader stå til, og en 'natur'-styrelse, der ikke sjældent styrer naturen faktuelt forkert. Så skandaløst underprioriteret er naturen blevet under fire års 'grønt' flertal.
Meget af 'den grønne indsats' har enten haft negativ, ingen eller kun marginalt positiv betydning for naturen, og det galopperende tab af dyre- og plantearter er fortsat reglen i Danmark.
Vi bruger f.eks. spandevis af millioner på at plante ny skov, der er fuldkommen ligegyldig for at bevare Danmarks talrige truede arter - men man kunne ikke engang finde de sølle 20 millioner kroner til at finansiere blå bloks forslag om 250 kvadratkilometer statsskov reserveret til natur og artsrigdom?
Men det er ikke mindst dét, der skal til. Bevarelse af artsrig skov i stor stil - ikke flere nye artsfattige skove. Et gammelt egetræ kan huse over 1.000 forskellige arter. Ét træ. Det tager 200 år at nå så vidt, men kun 2 timer at slå det ihjel med en motorsav. Det nytter ikke meget at plante et nyt, for om 200 år er det for sent for alle de arter, vi allerede er i færd med at udrydde. Derfor må vi ændre dogmet 'Plant et træ' til 'Lad gamle træer stå'.
Der er 117 vigtige detaljer og overordnede sigtepunkter at debattere om naturen, men den naturpolitiske dagsorden rager ikke medierne. Johanne Schmidt-Nielsen havde forsøgt at få naturen blandt emnerne i de første partilederrunder på TV 2 og DR, men det gad de åbenbart ikke.
Blå blok har spillet ud med det mest ambitiøse naturforslag i over et årti, men det blev ikke nævnt. Alternativet har fået forskerassistance til at udarbejde landets mest gennemarbejdede naturpolitik, men tv-kanalerne trækker på skuldrene. Business as usual.
Hvad med for en gangs skyld at prøve noget nyt? Et overset tema? Overrask politikerne, og træk forskerne i studiet. Gør naturens historisk enestående forringelse til en del af valgkampen.
Rune Engelbreth Larsen
Politiken.dk, 2.6.2015
