HOLBERG: »Europæer kalde visse Nationer barbariske, efterdi de gaae nøgne, og æde raadt Kiød: De igien kand kalde de meest polerede Europæer naragtige, naar de see dem hvert Aar at forandre Klædernes Skikkelse, og naar de høre, at de dagligen betiene sig af Liqueurs, som forvirre Hiernen og komme dem til at brække sig. Vi maa derfor vel examinere vore egne Vedtægter, førend vi belee andre.«

Sean Penns film, Into the Wild, er rig på imponerende indtryk fra den nordamerikanske natur, som dog forbliver æstetiske kulisser under filmens stærke fokus på den unge eventyrer og 'opdagelsesrejsende', der spilles med idealistisk karisma af Emile Hirsch. Læs mere: Into the Wild ...

Til alle tider har kulturdannelser været hierarkisk opbygget, og i enhver kultur er mennesker for så vidt blevet skelnet efter stand og status - men det betyder ikke, at der til alle tider har været slaver, endsige det, vi plejer at kalde regulære slavesamfund. Ej heller har det transkulturelle begreb »slaveri« nødvendigvis meget til fælles med alle de forskellige former for arbejde og vilkår, vi henregner herunder. Læs mere ...

Vi anmelder | 66 danskere

RACISMEPARAGRAFFEN ER REELT SAT UD AF KRAFT

Af Curt Sørensen

Statsadvokaten har med sin tilbagevisning af anmeldelsen mod en række DF-politikere for overtrædelse af racismeparagraffen reelt sat denne ud af kraft. Dermed har han sendt det signal, at politikere af den type har en privilegeret adgang til i et modbydeligt sprog at håne, nedgøre og forfølge anderledes værende og anderledes tænkende. Men dette er fortsat en farlig leg med ilden.

De øgede spændinger mellem forskellige befolkningsgrupper, de aggressive udladninger mod "de andre", den berygtede "tone i debatten" har på ny rejst det klassiske og fundamentale spørgsmål om sammenhængskraften i den sociale orden.

Vi er endnu ikke kommet helt derud, hvor hadets ild er flammet op i en tilintetgørende brand. Men hvor galt kunne det gå, hvis den nuværende leg med ilden fortsætter?

I forskningen i disse fænomener er der to modstående sæt af teorier, opfattelser og forskningsresultater. Ifølge den ene gruppe forskere og teorier og deres resultater er der tale om et urgammelt fænomen. Menneskenes historie har været præget af stadige krige, massemord, forfølgelser og grusomheder fra de assyriske kongers barbariske behandling af krigsfanger og undertrykte befolkninger, over korstogene, religionskrigene og frem til slavehandelen, kolonialismen, nationalkampene og det 20. århundredes verdenskrige og folkemord.

Excesserne er forekommet med mange forskellige ideologiske begrundelser og retfærdiggørelser, under vidt forskellige navne og symboler og i vidt forskellige politiske systemer og sammenhænge. Det har været primitive behov og lidenskaber, så som åbenlys glæde ved at pine, ydmyge andre og dræbe, især når dette kunne ske over for værgeløse ofre, der har pisket processerne fremad til et barbarisk crescendo. Religioner og ideologier har her blot leveret den ledsagende retfærdiggørelse. Samtidig har gerningsmændene og deres sociale basis i aggressionen mod andre grupper søgt en primitiv identitetsskabelse.

En anden gruppe forskere har omvendt peget på udviklingen af det moderne samfund og den moderne stat som forudsætning for og middel til massemord, udrensninger og grusomheder. Holocaust , siger den polsk-engelske sociolog Zygmunt Baumann, var et stort bureaukratiseret drab, en af modernitetens dystre konsekvenser, og ifølge den engelsk-amerikanske histo-riker Michael Mann har forfølgelser og etniske udrensninger været en integreret bestanddel af vores moderne civilisation, den moderne stats- og nationsbygning. De har endda også været forbundet med udviklingen af vores demokrati. Selvom vi anerkender demokrati som den bedste styreform, må vi erkende, siger Mann, at demokrati altid har rummet risikoen for, at majoriteten kunne komme til at tyrannisere minoriteten. Vi kan ikke udelukke, at intolerance og anti-humanisme kan trives selv i samfund, som med hensyn til institutioner og procedurer kan karakteriseres som demokratiske.

Den moderne forsknings to her angivne grupper af forskere er i øvrigt enige om én ting: Udøverne af forfølgelser, udrensninger og massemord kan være ganske almindelige mennesker. Folk, der i årevis har levet fredeligt sammen side om side, kan pludseligt vende sig mod hinanden i et inferno af had og destruktion.

Set i relation til vores situation i dag fører de to sæt af teorier og forskningsresultater desværre til samme dystre konklusion.

Ifølge den første opfattelse så er der en risiko for fremkomst af sådanne excesser også i moderne, udviklede samfund, fordi vi har at gøre med urgamle fænomener, som er dybt forankrede i vedvarende menneskelige behov, og fordi civilisationens fernis er så forfærdende tynd.

Ifølge den anden opfattelse er risikoen til stede, fordi disse fænomener er dybt forankrede i selve vores moderne civilisation. Selv i demokratiske samfund kan der under givne omstændigheder ske en udskridning. Demokratiet kan forvandles til majoritetsvælde, hvor majoriteten i nationalismens og folkefællesskabets navn undertrykker etniske og politiske minoriteter.

Vi har en regering, der har gjort sig afhængig af et højre-populistisk parti, der uhæmmet hetzer løs mod "de andre", vi har radikaliserede grupper af islamister, og vi har (hvilket ofte overses) en hastigt voksende gruppe af voldsparate højreekstremister og neo-nazister. Hvor længe kan det blive ved, uden at der sker et skred? Man leger med ilden i disse år. Men statsadvokaten sover roligt. Han har jo bare forsvaret "ytringsfriheden".

Curt Sørensen
Kristeligt Dagblad, 23.5.2007