Anders Fogh Rasmussen (V) har udtalt, at han ønsker racismeparagraffen bevaret. Men da 12 forfattere i sin tid i en fælles udtalelse angreb blandt andre Dansk Folkeparti for racistiske udfald i den standende debat om flygtninge, fik vi af statsministeren at vide, at vi angreb ytringsfriheden.
Det gjorde vi jo netop ikke. Vor bekymring gik på, at den mere og mere omsiggribende verbale vold rettet mod minoriteter kunne udvikle sig til noget endnu værre: fysisk vold, ekstermination - med Hitlers Tyskland som nært eksempel.
Det nye og farlige er, at de racistiske udtalelser kommer fra toppolitikere i et parti, som den danske regering har erklæret at dele værdi-fællesskab med. Og det sker i en tid, hvor terrorlovgivning giver ekstra spændinger i samfundet. De forsimplende og modbydelige udsagn er ikke længere forbeholdt pøbelen, men er nu accepteret, ja, legitimeret af en række magthavende politikere.
Nu har statsadvokaten afvist samtlige 12 politianmeldte udsagn fra DF'ere. Som en af de 66 anmeldere ryster det mig, at statsadvokaten hermed reelt sætter racismeparagraffen ud af funktion. Afgørelsen er anket til rigsadvokaten, og man må håbe, at den danske stat hermed prøver at bremse det sproglige og moralske skred mod en mørkere tid for os alle. Nationalistiske stemmer jonglerer i tide og utide med ordet sammenhængskraft. Men har man tænkt over, at der faktisk allerede kan registreres en kraftig sammenhæng mellem den af politikerne artikulerede vold og den uartikulerede?
Vor statsminister løj os ind i Irak-krigen og vil nu lyve os ud af den igen via sin forsvarsminister, Søren Gade (V), der vel er det eneste menneske i verden, som påstår, at der ikke er borgerkrig i Irak.
Bedraget og den sproglige brutalisering har vel aldrig været mere omfattende siden besættelsestiden. Danmark er i et halvt århundrede ikke blevet styret så centralistisk og kontrollerende som nu. Og landet har efter den iskolde blokpolitik aldrig været mere splittet. Sidste resultat af VKO-samarbejdet er aftalen om at bestikke de afviste asylansøgere til at rejse hjem til nød og borgerkrig.
Mon de 12 forfatteres protest kun handlede om "tonen"? Mon politianmeldelserne af 12 medlemmer af Dansk Folkparti på samme måde kan begrænses til noget snævert sprogligt? Under Fogh er vor hovedstad blevet en voldens by. Gaderne flammer. Mon unge mennesker har en fornemmelse af, at magten er til at kommunikere med? Hvem sagde sammenhængskraft?
Henning Mortensen
Kristeligt Dagblad, 18.5.2007
|
|