Vi anmelder | 66 danskere

---

MAGTHAVERE OG DERES OFRE

Af Flemming Chr. Nielsen

---

For et par uger siden bad jeg Birthe Rønn Hornbech (V) give en lidt nærmere forklaring på sin utilpashed ved, at en række danskere har meldt otte fremtrædende medlemmer af Dansk Folkeparti til politiet. Anledningen var en stribe udtalelser, der helt ind i marven synes racistiske.

Men her i avisen kalder Birthe Rønn Hornbech det »en uskik at melde dem, man er uenig med, til politiet.« Venligt og høfligt bad jeg hende forholde sig til, at det slet ikke er uenigheden, der skræmmer de 66 anmeldere. Det er den bagvedliggende magt og vilje hos Dansk Folkeparti til at gennemføre sin særlige variant af det politiske demokrati.

Jeg argumenterede for, at når magten udfolder sig i mulig modstrid med loven (for eksempel dens racismeparagraf), må det være en opgave for domstolene at afgøre sagen. Jeg anførte også en række andre eksempler på ekstrem magtudøvelse, der ikke kan afklares via en debat, og hvor ingen vil kalde det for en uskik at ulejlige domstolene. Og jeg skal gerne servere flere eksempler: Lad os i dagens anledning illustrere med en arbejdsgiver, der underbetaler sine ansatte. Skal de diskutere med ham, indtil de går på pension, eller skal de kræve loven overholdt?

Selvfølgelig det sidste. Når magten bliver så total, at den fornedrer andre mennesker – muslimer eller ej – bliver det en sag for retsvæsenet. Der gælder ikke særlige forrettigheder for politikere.

Men se, om Birthe Rønn Hornbech reagerer på problemstillingen. Hvis jeg tager fejl, vil jeg gerne vide det. Men i stedet for at oplyse mig om min vankundighed gentager Birthe Rønn Hornbech i diverse medier, at anmeldelsen af de otte fra Dansk Folkeparti er et »stunt«.

Først har vi ifølge Birthe Rønn Hornbech forberedt offentligheden på, at der kommer en politianmeldelse. Det er ikke sandt. Jyllands-Posten og TV 2 fik fat i sagen, fordi nogle af de adspurgte ikke kunne tie stille. Dernæst hedder det, at vi satte en annonce i avisen. Det er heller ikke sandt. Anmeldelsen stod trykt som kommentar i et dagblad, fordi det pågældende dagblads redaktion skønnede, at den kunne have en vis offentlig interesse.

Desuden opfattes anmeldelsen som et naivt forsøg på at presse retsvæsenet ved at være flere om den, men siden hvornår er det blevet en uskik at dele sin opfattelse med andre?

Endelig spiller Birthe Rønn Hornbech sit afgørende trumfkort med en bemærkning om, at anmeldernes talsmand befinder sig på den yderste venstrefløj. Og hvad så, hvis han gør? Bliver jeg derfor som medunderskriver mindre liberal?

Nej, det ulykkelige er, at i denne sag forholder Birthe Rønn Hornbech sig ikke til en argumentation, men skriver på reflekser, der henvender sig til partifæller. Så endnu en gang: Må jeg godt få at vide, hvorfor det er en uskik at lade domstolene vurdere, om magthavere ustraffet kan optræde over for de magtesløse, som de vil – hvad enten de magtesløse er underbetalte medarbejdere, folk med en anden religion eller for at illustrere med et par eksempler, som nok kunne bringe selv Dansk Folkeparti på barrikaderne: Demente beboere på et plejehjem, psykisk syge, retarderede eller andre, der i givet fald kan udsættes for chikane, fordi de afviger fra en norm.

Fortsæt selv, kære Birthe Rønn Hornbech: Skal vi også dér diskutere, om en optræden er tilpas civiliseret (vores europæiske fortid har skræmmende paralleller). Eller skal vi med henvisning til en paragraf i straffeloven melde de ansvarlige til politiet, når de efter vores opfattelse bruger deres magt til at udstøde, håne, beklikke og brændemærke?

Kristeligt Dagblad, 16.11.2006

>> VI ANMELDER - INITIATIV TIL AFPRØVNING AF RACISMEPARAGRAFFEN