EURIPIDES (Polyneikes): »At man ikke kan tale frit, er det værste.«

Pernille Fischer Christensens debut-spillefilm er en vellykket fortælling om et par moderne misfits - Charlotte, en ligefrem kvinde, der uden videre anfægtelser har forladt sit fireårige parforhold, just som de skulle flytte i hus, og Veronica/Ulrik, en skrøbelig transvestit, der venter på en kønsskifteoperation. Hovedrollerne spilles charmerende let og ukunstigt af Trine Dyrholm og David Dencik, og En soap vandt både en Sølvbjørn og prisen for bedste debutfilm ved Filmfestivalen i Berlin i 2006. Læs mere: En soap ...

Ligesom årtusindskiftet var genstand for et sandt bombardement af foruroligende forudsigelser om alt fra et globalt computersammenbrud til dommedagslignende scenarier, er 2012 ved at blive det nye knudepunkt for populærkulturelle bøger og websites, der i lighed med Roland Emmerichs Hollywoodfilm '2012' tager forskud på løjerne. Læs mere ...

Vi anmelder | 66 danskere

KAN VI STOLE PÅ MUSLIMER?

Af Knud Ochsner

I sit læserbrev 2/11 kritiserer Arild Ejsing mig for at hævde, at taqiyya er en senere shia-muslimsk praksis. Det giver mig lejlighed til at beklage, at jeg i mit indlæg 28/10 var kommet til at skrive shiitter, hvor der selvfølgelig skulle have stået sunnitter eller sunni-muslimer.

AE hævder derimod, at taqiyya (der betyder at beskytte sig selv, dvs.: Redde sit liv ved at lyve) bygger på Koranen, hvor der f.eks. i kap. 16, vers 106 siges, at Gud er vred på den, der svigter troen, med mindre det er sket under tvang.

Men selve begrebet taqiyya opstod først langt senere, da det blev tilladt shia-muslimer at redde livet ved at udgive sig for at være sunni-muslimer.

Det er en anden sag, at i dag kan også sunni-muslimer benytte sig af taqiyya, idet de mener at have både koran og muslimsk tradition på deres side.

Men formålet med mit indlæg var ikke at benægte, at fanatikere kan lyve, men at advare mod at generalisere. Som kristne skal vi møde muslimer med tillid, sådan som vi skal møde alle mennesker af anden eller ingen tro.

Da jeg i mine unge dage læste kirkehistorie, lærte jeg, at for jesuitterne helligede hensigten midlet, så de kunne lyve ved at foretage mental reservation, dvs. at sige for sig selv: »Men det mener jeg altså ikke.« Siden har jeg fået gode katolske venner, og jeg ville ikke drømme om, at en jesuitterpræst i Århus ville benytte sig af mental reservation, når vi diskuterede teologi.

Så jeg vil besvare spørgsmålet: Kan vi stole på muslimer? Ja, selvfølgelig, i de allerfleste situationer. Men, som Jesus udtrykker det, så skal vi være »snilde som slanger og enfoldige som duer« (Matt 10,16), hverken mistroiske eller naive.

Jyllands-Posten, 7.11.2006

>> VI ANMELDER - INITIATIV TIL AFPRØVNING AF RACISMEPARAGRAFFEN