GOETHE:
Alt det forkrænkelige
er kun som skygger;
her det utænkelige
levende bygger;
her det oprindelige
forme sig vil;
det evig-kvindelige
drager os til.

I Det levende slot tryller Ødeheksen den unge Sophie om til en gammel kvinde, der imidlertid tager den magiske kamp op og konfronterer troldkvinder og fortryllede maskiner. Hun forelsker sig i Hauru, som dog snart viser sig at være underlagt en anden forbandelse som både monster og menneske. Filmen er instrueret af den japanske tegnefilmsinstruktør Miyazaki, der bl.a. også har skabt mesterværket Prinsesse Mononoke og den fantastiske Chihiro og heksene. Læs mere: Det levende slot ...

De såkaldte æresdrab ligner jalouisdrab derved, at det er emotionelle og/eller »æres«-betonede motiver, som driver gerningsmanden (eller gerningsfamilien). Det er et transkulturelt fænomen, som har intet har med islam at gøre, men kendes både blandt hinduer, kristne, konfucianere, jøder, buddhister, muslimer og sikher. Læs mere ...

Vi anmelder | 66 danskere

LØGN OG RACISMEPARAGRAF

Af Knud Ochsner

»Finner stikker med kniven!«, »Tyskere er krigsgale!«, »Jøder snyder!«.

Sådan trivedes nogle fordomme engang, men de høres ikke mere. Nu hedder det: »Muslimer lyver!«, selv om det som regel er pakket lidt pænere ind.

Som når f.eks. Pia Kjærsgaard siger følgende: »Muslimer i Koranen får at vide, at de gerne må lyve og bedrage, snyde og svindle alt det, de vil - så længe det ikke går ud over andre muslimer.« (Ugebrev, april 2000).

Men meningen er i hvert fald, at muslimer kan man ikke rigtigt stole på. Der kan f.eks. henvises til fænomenet taqiyya. Det betyder forstillelse og stammer fra en periode, da shia-muslimerne var forfulgt af shiitterne, men da de kunne redde livet ved at foregive, at de selv var shiitter. Farligt at generalisere

Men det er farligt at generalisere og at sige, at fordi nogle muslimer engang kunne lyve for at redde deres eget skind, så kan man i dag aldrig rigtigt stole på en muslim.

For hvis man siger: »Alle muslimer lyver og du er muslim«, så er det det samme som at sige: »Du lyver« og det betyder, at man overtræder den såkaldte racismeparagraf (Straffelovens paragraf 266b).

I den hedder det: »Den, der offentligt eller med forsæt i en videre kreds fremsætter udtalelser eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil to år.«

Er en sådan ulovliggørelse rimelig? Er det ikke en begrænsning af ytringsfriheden? Jo, det er det. Men ytringsfriheden gælder heller ikke ubegrænset. De fleste mennesker vil vel acceptere, at man ikke kan sige hvad som helst offentligt om et andet menneske, f.eks. beskylde det for at lyve og bedrage.

Gør man det, kan man blive dømt for injurier. Det er også ganske rimeligt, for ikke alene nedværdiger man et andet menneske, man kan derved også ramme det økonomisk, så en forretningsmand går fallit eller en politiker ikke bliver genvalgt. I værste fald kan falske beskyldninger drive et menneske til selvmord, hvis ikke det kan blive renset.

Derfor er det også rimeligt, at vi har en racismeparagraf, så den, der håner et andet menneske ved at komme med nedværdigende bemærkninger, dvs. injurier, om dets kultur eller religion, kan blive straffet og tvunget til at trække sine fornærmelser tilbage.

Vi har i de senere år oplevet en voksende åndelig forurening, hvor ikke mindst flygtninge og indvandrere er blevet nedværdiget med forhånende udtalelser. Derfor er det på tide, at nogle af dem, der overtræder racismeparagraffen, bliver stillet til ansvar for deres udtalelser, så det bliver gjort klart, at det er ulovligt så vel som uanstændigt at diskriminere andre offentligt.

Jyllands-Posten, 28.10.2006

>> VI ANMELDER - INITIATIV TIL AFPRØVNING AF RACISMEPARAGRAFFEN