RUMI:
Sig alt, hvad din kærlighed dikterer dig at sige uanset hvad / og hvordan. Din søde blasfemi er den sande hengivelse. / Løsn din tunge og tal åbent. / Det er altsammen åndens lys.

I Det levende slot tryller Ødeheksen den unge Sophie om til en gammel kvinde, der imidlertid tager den magiske kamp op og konfronterer troldkvinder og fortryllede maskiner. Hun forelsker sig i Hauru, som dog snart viser sig at være underlagt en anden forbandelse som både monster og menneske. Filmen er instrueret af den japanske tegnefilmsinstruktør Miyazaki, der bl.a. også har skabt mesterværket Prinsesse Mononoke og den fantastiske Chihiro og heksene. Læs mere: Det levende slot ...

De såkaldte æresdrab ligner jalouisdrab derved, at det er emotionelle og/eller »æres«-betonede motiver, som driver gerningsmanden (eller gerningsfamilien). Det er et transkulturelt fænomen, som har intet har med islam at gøre, men kendes både blandt hinduer, kristne, konfucianere, jøder, buddhister, muslimer og sikher. Læs mere ...

Vi anmelder | 66 danskere

USELVSTÆNDIG RIGSADVOKAT

Af Niels I. Meyer

Som det er fremgået af Politiken har 66 danskere den 6. oktober anmeldt otte politikere fra Dansk Folkeparti for overtrædelse af straffelovens paragraf 266 b (den såkaldte racismeparagraf). Anmeldelsen skyldes politikernes generaliserende dæmonisering af muslimer og er dokumenteret gennem en række konkrete eksempler fra de sidste par år. Denne dæmonisering udgør en trussel mod samfundets sammenhængskraft, og den er et klart brud på paragraf 266 b.

Jeg er en af anmelderne og vil gerne understrege, at jeg ikke er særligt forelsket i racismeparagraffen, men selv politikere må trods alt være ansvarlige over for landets love. I den forbindelse bør man ikke overse, at vore politikere også optræder som rollemodeller for mange mennesker. De kan få den opfattelse, at forhånelse og dæmonisering af udvalgte grupper i samfundet er helt i orden, hvis paragraf 266 b ikke tages i anvendelse.

Ifølge de nuværende spilleregler skal Rigsadvokaten i dag orienteres om alle de sager, hvor der bliver rejst sigtelse efter racismeparagraffen - også selv om den lokale politimyndighed vælger ikke at rejse tiltale. Denne regel ændres fra årsskiftet, således at det altid er Rigsadvokaten, der skal afgøre, om der er grundlag for at rejse tiltale. Rigsadvokaten har således en selvstændig og afgørende rolle i denne sag.

På den baggrund er det ikke betryggende for borgernes retssikkerhed, at Rigsadvokaten allerede den 8. oktober til JyllandsPosten udtaler: »Jeg kan ikke rejse flere sager uden at komme i konflikt med lovgivningsmagten.« Han henviser bl.a. til en noget uklar tilkendegivelse fra dele af Folketinget. Vil Rigsadvokaten hævde, at Folketinget (lovgivningsmagten) har givet ham besked om ikke at rejse flere sager, uanset om der sker brud på straffeloven? Ville det ikke være en sammenblanding af den lovgivende og udøvende magt? Eller er det i virkeligheden et klodset forsøg fra Rigsadvokatens side på at tilsløre, at han har fået hemmelige forholdsordrer fra sin justitsminister?

Jeg synes, at Rigsadvokaten skylder os en klar forklaring på baggrunden for sin manglende selvstændighed. Under alle omstændigheder kunne det være en relevant opgave for Politikens journalister at få vredet en forklaring ud af Rigsadvokaten, så bladets læsere kan få en reel orientering om, hvad der foregår bag kulisserne.

Politiken, 18.10.2006

>> VI ANMELDER - INITIATIV TIL AFPRØVNING AF RACISMEPARAGRAFFEN