Vi anmelder | 66 danskere

---

VÆR VARSOM MED ORDENE

Af Egon Clausen

---

Nogle danske politikere er blevet meldt til politiet for offentligt at have forhånet grupper af personer på grund af deres tro. Jeg er en af anmelderne. Herunder følger min begrundelse.

Den begynder oppe under taget på den gamle bykirke i Wittenberg, hvor der er et relief, der viser et svin, og bag svinet sidder en mand, der løfter dets hale og kigger ind i dets indre ad den vej. Manden skal forestille at være en jøde, og relieffet er en såkaldt »jødeso«. Det er sat op engang i middelalderen for at håne jøderne, og det har siddet der lige siden. I brolægningen neden for dette relief er der en anden sten. Den er firkantet og sort. Den blev lagt der i 1988, og den siger undskyld for det århundredegamle jødehad, der kulminerede med nazisternes drab på seks millioner jøder.

Mellem figuren på kirken og mindepladen i brolægningen er der således en afstand på ca. otte meter, hundreder af år og millioner af døde. Det er godt og bevægende, at tyskerne netop på dette sted prøver at sige undskyld for jødeudryddelserne.

Wittenberg er nemlig en betydningsfuld by. Her boede og virkede reformatoren Martin Luther. Her prædikede han i kirken, og man kan sige meget godt om Luther, men han støttede ivrigt den tanke, som jødesoen på kirkemuren giver udtryk for. Han var nemlig besat af et indædt had mod jøderne, og i 1543 udgav han et skrift med titlen "Om jøderne og deres løgne."

Her skrev han, at jøderne var fulde af løgn, forbandelser og bagvaskelse. De myrdede, stjal, røvede, bedrev åger og hylede op om, at de var hjemløse og forfulgte, men nu ville han ikke længere finde sig i at blive ringeagtet og hundset med i sit eget land. Man burde derfor sætte ild til deres synagoger, brænde deres bøger, ødelægge deres huse og sende dem hjem til det sted de kom fra, »for at de skal forstå, at de ikke er herrer i vort land, og lad os så beholde vort herskab, land, liv og gods ... vor tro og vor kirke uberørt og ubesmittet af deres djævelske herskersyge og ondskab.«

Luthers skrift er også blevet udgivet her i landet. Det skete første gang i 1930'erne, da Olga Eggers udgav det - med et hagekors på omslaget. (Bogen blev genudgivet i 1972 af de danske nynazister og i 1999 af forlaget Tidehverv).

Hvad Olga Eggers angår, var hun medlem af noget man i vore dage ville kalde et "jødekritisk netværk", og hun oversatte Luthers bog til dansk, for at den kunne bruges af kristne nazister i deres kamp mod jøderne her i landet. Bogen var da også aktuel, da den udkom, for på det tidspunkt var man i gang med at gennemføre dens anvisninger i vort sydlige naboland.

Luther skal ikke gives skylden for alt jødehad i Europa, men hans rolle var betydningsfuld. Han spillede samme rolle som mange intellektuelle, journalister, præster og forfattere senere har spillet, nemlig som dem, der gjorde krige mulige.

En krig begynder nemlig ikke med affyring af raketter og invasion af fremmed land. En krig begynder med ord, og ordene begynder deres virke længe før de egentlige krigshandlinger bryder ud. De intellektuelle har jo ordet i deres magt, og nogle af dem bruger deres ord til at skildre den fjende, man vil bekæmpe. Det kan ske ved at opdigte ham eller ved at grave en gammel fjende frem og præsentere ham som en trussel i nutiden.

Det er en proces, der som regel begynder i det stille, men som gradvist bygges op og tager form. Når tilstrækkeligt mange er overbevist om fjendens modbydelighed, kan krigen begynde, og så falder bomberne, de armerede kampvogne ruller over grænserne, byerne brænder og folk bliver dræbt.

Det er sådan, bør man forstå, en del af Luthers virke. Hans ord var med til at gøre jødehadet stuerent i teologiske kredse. Nazisterne kunne også bruge ham, og det var efter sigende til ære for Luther, at Krystalnatten fandt sted den 10. november, natten før hans fødselsdag. Derfor er det også godt, at det netop er i Wittenberg, tyskerne siger undskyld til jøderne.

Vi andre kan lære heraf, at ord kan såre og håne og føre til død og ødelæggelse, og at vi skal være varsomme i omgangen med dem. Derfor er der også grund til at se med stor alvor på de aggressive og hadefulde ord, man i vore dage har brugt mod indvandrere og flygtninge her i landet. Dette er ikke det samme som at ville indskrænke ytringsfriheden eller at støtte islam, men ytringsfrihed og ansvar hører sammen. Friheden til at tale magthavere og andre autoriteter imod er ikke det samme som en ret til at dæmonisere minoriteter.

Vor tids terrorister har også deres intellektuelle. De har også sendt deres ord ud i verden, ofte meget grove og truende ord. De taler nedsættende og hadefuldt om Vesten. De hader ytringsfriheden og dræber uskyldige i tusindtal. Dette kan og skal ikke undskyldes, men bør heller ikke bruges som en undskyldning for at svare igen med samme mønt.

Vi andre må tværtimod vise, at vi ikke er som dem, og det gør vi ved blandt andet ved at være varsomme med ordene og huske på, at det, der begynder med ord, kan ende med mord. Det er desværre ikke alle, der formår at holde en anstændig tone i debatten, og det er baggrunden for, at man har lavet en lov, der fortæller, hvad de danske ordensregler går ud på, og de siger, at man kan blive stillet juridisk til ansvar for at komme med udtalelser, »ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.«

Denne bestemmelse trænger imidlertid til at blive præciseret, for godt nok hedder det sig, at lov er lov og lov skal holdes, men noget tyder på, at det ikke gælder mere, og det må da undersøges nærmere, så da jeg fik en forespørgsel om at være med til at anmelde en række navngivne danske politikere for at have overtrådt denne paragraf, var det billedet af jødesoen i Wittenberg, der meldte sig.

Jeg tænkte videre på Luthers hadeskrift mod jøderne og på alle de andre hånende og nedsættende ord, der siden er blevet fremsat mod zigøjnere, sorte, polakker, bosniere, kroater, serbere, muslimer, kristne og hinduer, og på de frygtelige konsekvenser disse ord har haft. Og så skrev jeg under.

Jyllands-Posten, 15.10.2006

>> VI ANMELDER - INITIATIV TIL AFPRØVNING AF RACISMEPARAGRAFFEN