Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Vi anmelder | 66 danskere

DERFOR SKREV JEG IKKE UNDER Udprint

Af Jacob Holdt

Vi anmelder Kære Søren!

Jeg blev opfordret til at skrive under på en anmeldelse mod Dansk Folkeparti for racisme. Først skrev jeg under, for er det ikke en borgerpligt at anmelde ulovligheder? Men så blev jeg forfærdet. Hvad nu hvis jeg kom til at skade en god ven? Du ville i al fald blive såret over at se mit navn pålisten. Du er jo en følsom kriger med idoler som Martin Luther King og betroede mig, at du gik helt i koma, da nogen kaldte dig racist. Og jeg ville jo såre din familie ved at stemple dig, ligesom mine børn blev det, da en avis kaldte mig KGB-agent, hvilket i deres små ører lød som landsforræder. Jeg har lige siden kommunikeret med journalisten, for at han ikke skulle få skyldfølelse. Det er jo lige ødelæggende for begge parter at angribe andre mennesker på hele deres identitet.

For eksempel som I gør det ustandseligt med muslimer og indvandrere - det som lidt misforstået kaldes had. Jeg har jo fortalt dig, at jeg ikke har set noget værre had i Ku Klux Klan end det, DF hele tiden udtrykker. Jeg inviterer ustandseligt danskere som Louise Frevert med på besøg hos mine KKK-venner, for at de kan få fordommene afkræftet og forholde sig mere seriøst til deres egen langt farligere racisme. Nej, jeg ved godt, at der ikke er noget had i dig, Søren, men det er jo netop derfor, I bliver så farlige, at jeg må bifalde, at en avis anklager jeres racisme. Hvem ville ikke i dag være stolt over i 30'erne at have haft en oppositionsavis, der turde gå imod hetzen frem for som Jyllands-Posten dagen efter Krystalnatten at formulere DF's parallelle dagsorden i dag: »Man maa indrømme Tyskland, at det har Ret til at skille sig af med sine Jøder.«

Jo, jeg svigter demokratiet ved ikke at skrive under og indser, at jeg dengang blot ville have været en følgagtig kryster. Men hvordan skulle jeg dog kunne gøre mig til dommer over et sødt menneske som dig, når jeg lige har brugt tre år af mit liv på at hjælpe USA's »værste og farligste« klanleder ud af fængsel? Dril mig gerne med, at jeg nok ikke engang kunne melde en pædofil. Altså en, der ligesom jer skader børn for livet.

Jeg har jo lært i USA, at der altid bag voldelige udsagn mod andre ligger en dyb smerte, og der skal naturligvis være plads til at lufte denne smerte. Jeg har i 28 års racisme-workshops lært, hvor meget smerte selv the best and the brightest på Harvard og Yale slæber rundt med, og hvor vigtigt det er at bearbejde den og lade den få konstruktivt afløb gennem kærlig indlevende hjælp - altså ikke gennem straf, fordømmelse og anmelderi.

Jeg har intet som helst imod, at ofrene såsom sorte nationalister, Ku Klux Klan eller Hizb-ut-Tahrir får vreden luftet. Vi voksne behøver jo ikke at gå ud og lytte i afsides skove ved det brændende kors eller at samle løbesedler op med afmagtens gamle kampråb om »død over den og den« i forsøget på at sige I am a man. Jeg har lært i KKK, at dette ikke er had, men afgrundsdybt selvhad og smerte. For dagen efter deres racistiske hyleri ser jeg dem gå på jagt eller feste med deres sorte venner.

Det typiske klanmedlem har langt flere sorte venner, end danskerne har indvandrervenner. Selv i deres mest hadske taler bruger de i dag kun nøgleord om de sorte som »vi må beskytte de hvide mod narko og kriminalitet«, mens DF sætter en ære i at »kalde en spade for en spade«. Det er mere end 50 år siden, amerikanske politikere brugte jeres politik med at outnigger hinanden for at få smertens stemmer. Da skyldfølelsens politiske korrekthed siden slog igennem, forplantede den sig også ned til samfundets 'fattige hvide affald' i KKK, som jeg aldrig privat hører tale hadsk som DF. Den amerikanske racismes voldsomme skyldfølelse, som har været mit levebrød i 28 år, har derfor ikke brug for begrænsninger i ytringsfriheden som vores racismeparagraf. Den skyldfølelse vil også med tiden karakterisere dansk racisme, hvilket vil blive DF's endeligt. Så hvorfor ikke sadle om nu, Søren?

Nej, der skal være plads i et demokrati til at lufte sin smerte. Hvor mange af os har ikke i fuldskab udstødt smertensråb som DF's? Også derfor kan jeg ikke anmelde jer, for jeg husker, hvor tit jeg selv for fem år siden i mit indre tænkte lige så undertrykkende som jer. Det var dengang, jeg ingen muslimske venner havde, og min eneste viden om dem kom fra de 'hadske' danske politikere og medier. I isolation trives alle fordomme. Når jeg i lang tid holder foredrag på kun hvide universiteter, indvendiggør jeg altid elevernes racisme og frygt over for de sorte. Så er jeg nødt til at flygte hovedkulds tilbage til mine venner i ghettoerne for at blive afhjernevasket - at opleve mennesker som mennesker og ikke som udyr, man skal frygte. En utrolig befrielse oplever jeg hver gang, da det jo er dehumaniserende at gå og tænke negativt og bebrejdende om andre. Derfor slæber jeg altid hvide med hos sorte, ja, tager endog sorte med hos Ku Klux Klan og omvendt, som en film i DR2 viser det snart.

Befrielsen er altid gensidig, som jeg oplevede, da Peter Tudvad blandede selv DF's sorteste fætre med et stort antal muslimer til sin fest.

Jeg har aldrig mødt noget menneske, som ikke kan nås gennem kærlig indleven. Ingen er for svag til at blive påvirket af vores nærvær, 'følsomme intelligens', girafsprog, positive tænkning osv. Så det er mig dybt imod at vende ryggen til mennesker ved at anmelde dem for racisme eller pædofili, før jeg har opbrugt alle muligheder for som medmenneske at hjælpe dem ud af deres skader.

Jeg skriver til dig - et menneske, jeg oprigtigt holder af - for ikke at komme til at tænke hadsk om en hel gruppe. Men jeg er ikke så naiv som Henrik Nordbrandt og Pia Kjærsgård at tro, at en offentlig dialog med dig vil rykke det mindste i dig eller læserne. Det gør nemlig kun det personlige samvær med mennesker. Mit lange venskab med Ku Klux Klans leder, som gennem samtale-terapi om hans barndoms voldelige overgreb hjalp ham ud af klanen, led først skibbrud, da vi havde medierne med om bord og ikke længere åbnede os for hinanden, men talte til vores bagland.

Lad mig antyde, hvorfor Red Barnet og Integrationsministeriet burde anmelde jer. Man skal ikke færdes meget i USA for at se, hvordan sorte børn formes af vores indre tænkning. Når vi alle i et samfund går og tænker negativt, bebrejdende og afstand-tagende om en gruppe, som amerikanerne gør om de sorte og danskerne om muslimerne, så tvinges disses børn til at tro på og at indvendiggøre vore negative tanker om dem. Dette ses i skolesystemet, hvor vi alle starter med åbne videbegærlige sind i 1. klasse og er jævnbyrdige op til 4. klasse.

Derefter begynder samfundstænkningen at forplante sig til barnet, hvorefter det sorte barn i USA og indvandrerbarnet i Danmark begynder at miste troen på sig selv, sine egne evner, sin fremtid osv. På det tidspunkt begynder det at miste motivationen og blive uroligt, og undertrykkelsens onde selvforstærkende cirkel træder i kraft. Hvide børn flygter fra skolen, hvilket yderligere får de undertrykte til at føle sig forkastede og gør det umuligt for dem at integreres og at tilegne sig majoritetssamfundets værdier osv. De falder mere og mere bagud, og på det tidspunkt, hvor de skulle på højere læreanstalter, er de kommet så langt bagud, at flere af dem i USA går i fængsel end på college.

For 30 år siden var det omvendt. Når et undertrykkelsesmønster først er lagt, bliver det let selvforstærkende. Derfor klarer andengenerationsindvandrere sig dårligere end første generation, som kom med håb - før Dansk Folkeparti satte tonen i vores indre tænkning. At Danmark er blandt de mest racistiske lande afsløres i Pisa-undersøgelserne, hvor vore indvandrere klarer sig dårligst. I USA klarer indvandrerne sig lige så godt som de hvide, da man derovre tænker kærligt imødekommende om indvandrere og muslimer. Derfor udvikler deres børn ikke kriminalitet og terrorisme eller et hadsk mobningssprog om »ludere« og »du er for hvid/ for dansk»« og alle de andre produkter af vores racisme, som vi især kender fra USA's smertefyldte sorte børn.

Går vi til Sverige, ser vi også beviset. Svenskerne er selvfølgelig ligesom os fyldt af indre smerte med en tendens til at tænke negativt om andre. Men uden et stort toneangivende DF og følgagtige medier og kyniske politikere til at oppiske livssmerten mod 'de andre' bliver deres indre negative tænkning over for indvandrere ikke nær så undertrykkende og formende for disse. Derfor klarer deres indvandrerbørn sig langt bedre i skolen end vores. Så længe vi 'gifter os' med DF, får vi de derfor de hadske børn, vi fortjener, og det burde derfor være op til Red Barnet at tvangsfjerne ikke børnene, men den af forældrene, der har mest skyld i vore fælles voldelige overgreb mod børnene.

Og det burde netop du, Søren, være interesseret i, for er der noget, der motiverer dig, er det jo ikke had, men kærlighed til det danske. Du burde sammen med fædrelandsforeninger og Integrationsministeriet anmelde DF for racisme. Når jeg ser, hvor hurtigt amerikanerne i dag får indvandrere og muslimer til at tilegne sig deres nationale værdier, fatter jeg ikke, at du forråder dit eget land ved med en undertrykkende politik at få så mange af vore indvandrere til at vende sig mod alt det danske, som du og jeg holder kært.

Information, 13.10.2006

>> VI ANMELDER - INITIATIV TIL AFPRØVNING AF RACISMEPARAGRAFFEN