ZYGMUNT BAUMAN: »Alt i alt er den moderne civilisations generelle ikke-voldelige karakter en illusion. Mere præcist er den en integreret del af sit eget selvforsvar og selvforherligelse - kort sagt af en legitimerende myte.«

Arven er først og fremmest en velfungerende tragedie om en mand, der er bundet af arv og slægt. Det ikke blot reducerer hans frie vilje, men (antyder filmen nærmest) eliminerer den - »Ich will nicht, ich muß,« som det hedder i Fritz Langs M (1931). En arv og en skæbne så tung, at intet kan bøje den, når den, som det er tilfældet her, tårner sig op som en mur mellem to elskende, og man spekulerer på, om hovedpersonen er tvunget til at følge sine faders spor helt til galgen. Læs mere: Arven ...

Inden for rammerne af de europæiske renæssancer skabes en række af Vestens berømteste kunstværker, og bogtrykkerkunsten vinder frem i en hidtil uset kommunikationsrevolution. Mennesket begynder at fokusere på natur og naturforskning på nye og mere empiriske måder, og det er i denne tidsalder, at verden og tilværelsen besynges på livsbekræftende vis, sideløbende med at pestepidemier med nådesløs effektivitet bortriver store dele af befolkningen. Læs mere ...

Vi anmelder | 66 danskere

OVER STREGEN

Fra Retssal.dk

Advokat Lars Bjørknæs analyserer retspraksis omkring den danske racismeparagraf på Retssal.dk, hvor han kommenterer en række domme fra de senere år. Endvidere kommer han ind på forholdet mellem ytringsfrihed og kriminaliserede ytringer:

»Retspraksis har indenfor de senere slået fast, at der ydes en udpræget grad af beskyttelse til politiske modstandere, således at de ikke risikerer injuriedomme hvor der fremkommes med almindelige men skarpe udfald. De danske domstole har i høj grad valgt at læne sig op ad Menneskerettighedskonventionen når den taler om beskyttelse af ytringsfriheden samt de afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen som følger denne praksis. Det er dog værd at bemærke, at beskyttelsen ikke omfatter forhold omkring racisme, som af såvel Menneskerettighedsdomstolen som de danske domstole traditionelt vurderer strengt.»

Han kommenterer politianmeldelsen mod Dansk Folkepartis top, specifikt følgende udsagn af Pia Kjærsgaard: »De ville nemlig ikke i deres vildeste fantasi have kunnet forestille sig [i 1900], at store bydele i København og andre danske storbyer, i 2005 ville være befolket af mennesker på et lavere civilisationstrin. Med medbragte primitive og grusomme skikke, såsom æresdrab, tvangsægteskaber, halalslagtning - og blodhævn. Det er nemlig lige præcis det, der er sket. At titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005 - i stedet for i 2005 - er søgt til et land, der for århundreder siden lagde middelalderen bag sig.« (Ugebrev, 13.6.2005).

Bjørknæs konkluderer afslutningsvist: »Uanset at partilederens udtalelser er rettet såvel internt i partiet som mod politiske modstandere, er de formentlig over grænsen for hvad den nuværende retstilstand muliggør. Eftersom de andre der er indgivet politianmeldelse mod er fremkommet med lignende udtalelser og offentliggørelser, må det derfor forventes at der såvel rejses en sag som afsiges domme for overtrædelse af racismeparagraffen.«

Citater fra www.retssal.dk, 9.10.2006

>> VI ANMELDER - INITIATIV TIL AFPRØVNING AF RACISMEPARAGRAFFEN