Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Vakuum | Anmeldelse (uddrag)

Til fremme af mangfoldigheden

Af Michael Halskov Christensen Udprint

”Det er som om vi ønsker pile, rullende fortove, advarsler og informationer hele vejen gennem livet, fra fødsel til død.” Sådan karakteriserer en ung kvinde, der nu er essayist, danskerne i en ny kritisk, politisk bog. (...) 

Hvis det havde været i 70erne havde den snes unge skribenter, der står bag den her politiske bog nok bare heddet Mads og Mona, Terkel og Henriette, Imam og Fatih, Johanne og Christian, Naja og Iram, Michael og Rune, men nu fremstår de med fulde navn og med en lille, ret udførlig og en lille smule – hvad-er-vigtigt-her?-agtig præsentation. Her kan man læse, at én har ”personlig udvikling som mål”, én er ”flygtning fra provinsen”, og at en tredje for tiden ”gør sig (…) mest som festarrangør”. De er forskellige og har dermed også forskellige måder at gribe opgaven an på. Nogle er politisk aktive – de fleste på venstrefløjen – andre studerer humaniora, nogle er i mediebranchen og én er direktør i en identitets- og strategivirksomhed, så alsidigheden er nogenlunde stor. Fælles for dem er, at de vil gøre op med den tavshed, der råder omkring unge og politik. Det handler om at tale i det tomrum og blive hørt og være med til at påvirke samfundet, men der er også en holdningsmæssig lighed: De går ind for det multikulturelle samfund, en større åbenhed overfor fremmede, kulturmøder fremfor kulturkonflikter, og de er imod politikernes leflen for populismen. Spørgsmålet er bare, om kulturfor-brugeren i den anden ende overhovedet – efter den korte, men hidsige valgkamp - kan holde ud af at høre på flere politiske floskler. Altså hvor mange nye luxussygehuse med varme i gulvet bliver der så lovet her? Tænker man, men heldigvis ingen. Derimod ser man, hvad man har savnet i valgkampen: kreative idéer, tro og visioner. 

Her er grundige, intellektuelle indlæg, og der er vrede, direkte, punk-agtige indlæg. Her er indlæg om Sufisme, tørklædedebat, yndlingsgader, muslimer, rigsfællesskabet og indre værdier. Det mest omfattende er Rune Engelbrecht Larsens indlæg om vestens narcicisme og selvros og vores civilisations fortrængninger, ikke mindst de mange fattige, der også lever i velfærdsstaten Danmark. Det sjoveste indlæg er skrevet af en tidligere DR-studievært, Johanne Algren West. Hun blev træt af at lave hitlisteprogrammet Det elektriske barometer, fordi de breve, der kom ind fra de unge lyttere var for deprimerende. Forkælede unge, der overvejede selvmord, en ídé, der var vokset frem af kedsomhed og ukrudt i hjernen. Hun skriver humoristisk og inderligt om velfærdsdanmark og de tryghedssøgende danskere og siger: ”Det er som om vi ønsker pile, rullende fortove, advarsler og informationer hele vejen gennem livet, fra fødsel til død.” Hun citerer et brev, hvor en gravid skriver til netdoktoren og spørger, om hendes foster kan have fået blyforgiftning, fordi hun har overværet et nytårsfyrværkeri på Rådhuspladsen! Det bliver i sammenhængen meget morsomt! Og det er godt, at man kan klukle lidt i al den her alvorlige, stride og benhårde samfundskritik. Hun fortæller fra hverdagslivet: ”Tit går jeg over Knippelsbro i København og kigger ned på HT’s båd-projekt. En bus som er en båd og som er gul og hedder en vandbus. Den ser sød ud. Den sejler frem og tilbage mellem Langelinie og Christians Brygge, og den er næsten altid tom. Jeg synes, den er et fint billede på vores velfærdssamfund. Et samfund fuld af penge til at bruge på et stort tomt transportmiddels daglige drift. Et samfund så servicerende at der kan argumenteres for nødvendigheden af en bus på vandet, som koster det dobbelte af den almindelige bus.” På den måde får hun i glimt vist et hjørne af tidens Danmark. Et Danmark, som mangler ”funkyness” ifølge direktøren Christian Madsbjerg, der i lighed med mange af de andre mener, at provokationen er død, og ensretningen hersker. Han har fundet det hele på Værnedamsvej, en lille, smal multikulturel indkøbsgade på Vesterbro i København, hvor kulturmødet ikke er en kulturkonflikt, og hvor man har ladet bilerne være, fordi trafikpropper er vidunderlige. 

Jeg har ikke noget dårligt at sige om den her bog, desværre. Den er provokerende, irriterende, primitiv, højtravende, træls, spændende, besværlig, urimelig og dyb. Med ét ord: mangfoldig. Den er en sort negl i en strømlinet tid. (...) 

Vakuum – til fremme af mangfoldigheden - er redigeret af Terkel Kunding og Mona Sheik og udkommer i dag på forlaget Tiderne Skifter. 

P1-Morgen, 30.11.2003