Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Oplysning og tolerance | Anmeldelse (uddrag)

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Anmeldelse af Kjeld Holm i Politiken

Århus' biskop, idéhistorikeren og teologen Kjeld Holm, kalder i sin anmeldelse i Politiken Oplysning og tolerance - arv og aktualitet for en »fremragende bog om multireligiøsitet og tolerance« og bemærker, at den er skrevet med »en enorm viden og indsigt, som det ikke er lykkedes undertegnede at finde huller eller fejltolkninger i«. Nogle øvrige uddrag af Kjeld Holms anmeldelse:

I de senere år har det igen og igen været fremført, at det multireligiøse samfund er en ny foreteelse, der er skabt af indvandring og først og fremmest af islams tilstedeværelse. Så er det godt, at en sådan myte effektivt kan afmonteres.

Det er, hvad der sker med denne bog af ide- og religionshistorikeren Rune Engelbreth Larsen. (...)

Den jødiske og siden hen den kristne tro begynder med en indre modsigelse ved, at Det Gamle Testamente har hele to skabelsesberetninger, der er så modsatte, som tænkes kan. Ingen religion udgør noget sammenhængende hele. Det hænger igen sammen med, at en religion og dens udfoldelse bliver til i en aldrig afsluttet fortolkningsproces. (...)

Historisk set er det i en vestlig sammenhæng nødvendigt at medtænke det vilkår, at vi i Europa fik en renæssance og en deraf følgende humanistisk tradition, der siden blev fulgt af oplysningstiden.

En udvikling på godt og ondt. I en nutidig dansk sammenhæng hører man ofte, at det var oplysningstiden og dens virkningshistorie i f. eks. menneskerettighederne, der befordrede en ny form for despoti og ensretning. De tendenser var der også, men hovedreglen er, at oplysningstiden og den nye tolerance netop blev til i et opgør med de religionskrige, der havde lagt store dele af Europa øde. Derfor er oplysningsprojektet lige så nødvendigt i dag som førhen. (...)

Det er ikke det samme som en accept af en naiv tolerance, der anerkender alt som lige godt. Velgørende er det derfor, at forfatteren inddrager hele spørgsmålet om ytringsfrihed i den sammenhæng og her viser, hvorledes dette umistelige gode også kan konverteres til regelret intolerance, når den propagandamæssigt udnyttes til hetz, eller når et medieskabt offer ikke kan gøre det sagte usagt og dermed slippe for en mistanke.

Man bliver optimist og opbygget af at læse Rune Engelbreth. Det kan altså lade sig gøre at leve sammen og acceptere hinanden.

Det lærer historien os, også. Men det er en nødvendig bog, der trods sin viden og sit anliggende er skrevet neddæmpet og overraskende upolemisk. Den er i sig selv et tolerancens manifest. Overbevisende!

Kjeld Holm
Politiken, 16.6.2009

Oplysning og tolerance - arv og aktualitet kan købes via Forlaget Dana - bestil her. Læs også mit essay: Truede kulturværdier: Oplysning og tolerance og uddrag af Ole Thyssens og Asger Brandts anmeldelser i hhv. Weekendavisen og Kristeligt Dagblad.

Rune Engelbreth Larsen, 16. juni 2009



Warning: include() [function.include]: http:// wrapper is disabled in the server configuration by allow_url_include=0 in /var/www/humanisme.dk/public_html/tolerance/tolerance02.php on line 64

Warning: include(http://www.humanisme.dk/include/bottom.php) [function.include]: failed to open stream: no suitable wrapper could be found in /var/www/humanisme.dk/public_html/tolerance/tolerance02.php on line 64

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'http://www.humanisme.dk/include/bottom.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/humanisme.dk/public_html/tolerance/tolerance02.php on line 64

Warning: include() [function.include]: http:// wrapper is disabled in the server configuration by allow_url_include=0 in /var/www/humanisme.dk/public_html/tolerance/tolerance02.php on line 68

Warning: include(http://www.humanisme.dk/include/googleanalytics.php) [function.include]: failed to open stream: no suitable wrapper could be found in /var/www/humanisme.dk/public_html/tolerance/tolerance02.php on line 68

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'http://www.humanisme.dk/include/googleanalytics.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/humanisme.dk/public_html/tolerance/tolerance02.php on line 68