Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Terrormyten | Replik

Selvsving

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Lars Hedegaard og Bent Blüdnikow er vel uden sammenligning de mest entydige civilisationssoldater, der kan opdrives blandt boganmeldere herhjemme, hvorfor det ikke kan komme som en overraskelse, at de nedsabler min bog, Terrormyten og det amerikanske imperium, der afviser den sort/hvide-verdensopfattelse, som de inkarnerer. Smigrende er det derimod, at man åbenbart finder min bog så væsentlig og fremragende, at det er nødvendigt at få bugt med den ved at begrave den i ideologisk selvsving fra netop disse herrer, der er blottet for fairness. Man turde åbenbart ikke risikere, at den faldt i hænderne på en anmelder, hvor resultatet ikke var givet med 110 procents sikkerhed på forhånd.

Min påvisning af, at den globale terrortrussel er stærkt overvurderet, er uden »overbevisende argumenter«, mener Hedegaard. Anstændigvis kunne han have citeret bare én af de talrige eksperter, jeg refererer til, f.eks. en rapport fra det Norske Forsvarsministerium, der analyserer og afdramatiserer muligheden for terrorisme med brug af kemiske, bakteriologiske og radiologiske våben. Rapporten kritiserer stærkt »den vulgariserede og populistiske del af terrorismelitteraturen«, som overdriver terrortruslen. Både sandsynligheden for angreb og gennemslagskraften af potentielle angreb er overdrevet. Derfor er det en væsentlig hovedpointe, at denne overdrivelse dels går terroristernes ærinde, fordi den medvirker til at skrue frygten unødigt i vejret, dels skygger for løsningen af langt væsentligere problemer, der forsvinder fra den globale, politiske dagsorden.

Endvidere hævder Hedegaard, at jeg ensidigt skulle fremhæve nogle »milde og fredelige Koran-vers om sød forståelse«, som han påstår er ophævet af andre vers. Sandheden er selvfølgelig, at der er mange modstridende udlægninger af den sag – og lige så vigtigt: I modsætning til Hedegaard betoner jeg netop faren ved ensidige referencer til Koran-vers og skriver af samme grund kritisk om Huntington: »Det er ikke vanskeligt at finde citater fra Koranen, der kan understøtte en offensiv imod religionens modstandere (det samme gælder naturligvis Biblen), men selektivt at lade dette stå alene og uden videre refleksion tage den mest fjendtligtsindede læsning for givet, gør fremstillingen både tendentiøs og ensidig i en grad, man ellers skal til anti-islamisk polemik for at finde.« (s. 314). Som eksempler fremhæver jeg Koran-vers, der taler ensidigheden imod, men påpeger, at der naturligvis også er »muslimer, der ensidigt udlægger islam omtrent som Huntington«.

Til sidst skal jeg blot nævne, at Hedegaards afledningsmanøvre om, at bogen er »antiamerikansk«, er rent nonsens. Bare fordi man er kritisk over for USAs udenrigspolitiske dagsorden, er man ikke antiamerikansk! Men det er en stempling, der selvfølgelig skal forhindre, at læsere med en nuanceret opfattelse af verdensordenens kompleksitet opdager, at bogen slet ikke lever ned til Hedegaards egen politiske dagsorden.

Rune Engelbreth Larsen
Weekendavisen Bøger, 19.9.2003