Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Terrormyten | Kronik

Christian Coalition - Amerikas førende græsrodsorganisation

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

George W. Bush sagde i 1986 farvel til alkoholen og blev under vejledning af tv-prædikanten Billy Graham »New Born Christian«. Siden da har daglig bibellæsning været en fast inspirationskilde for USAs nuværende præsident.

Derfor er det måske ikke så underligt, at en særegen, men både omfangsrig og indflydelsesrig faktor i det amerikanske, kristne landskab er paraplyorganisationen Christian Coalition.

Christian Coalition var allerede under præsidentvalget i 2000 en af de vigtigste støtter til George W. Bush. Det var her, at Bush endegyldigt vandt det kristne højre for sig i USA, da han under en tv-duel med Demokraternes præsidentkandidat og daværende vicepræsident Al Gore udnævnte Jesus til at være sin foretrukne »filosof«.

Christian Coalition er stiftet af tv-prædikanten Pat Robertson i 1989, der selv forgæves forsøgte at blive republikansk præsidentkandidat i 1988, hvor han tabte til George Bush Senior, men dog for alvor formåede at gøre den kristne højrefløj til en afgørende magtfaktor i det Republikanske Parti. Han gjorde dermed effektivt op med den tidligere tendens til at adskille politik og religion, ligesom han skiftede kurs i forhold til den passive venten på Kristi genkomst. Det kristne højre skal i stedet tilkæmpe sig politisk indflydelse og ad den vej aktivt berede vejen for Jesu tilbagevenden.

Da Robertson trak sig som præsident for Christian Coalition i 2001, kunne han se tilbage på at have manøvreret sin organisation helt ind i Det Hvide Hus i kraft af støtten til George W. Bush. Washington Post konstaterer således i en analyse i december 2001, at den amerikanske præsident er blevet den samlende lederskikkelse for USAs religiøse højrefløj: »For første gang siden de religiøse konservative blev en moderne, politisk bevægelse, er den amerikanske præsident blevet bevægelsens de facto leder – en status, som selv ikke Ronald Reagan opnåede, skønt beundret af de samme kredse. Kristne publikationer, radio- og tv-kanaler overdænger Bush med lovord, mens prædikanter fra prædikestolen ser hans lederskab som et udtryk for guddommelig indgriben.«

Christian Coalition repræsenterer traditionelle, konservative værdier, agiterer for lavere skatter og modsætter sig abort, pornografisk »forurening«, homoseksualitet og evolutionsteorien. Pat Robertson har også advaret mod den trussel, som FN udgør mod USAs suverænitet, og har rettet heftige angreb mod islam.

Ud fra en teologisk opfattelse af Israels særegne status i det apokalyptiske drama, som Christian Coalition mener, at verden befinder sig under afslutningen af, er organisationen desuden modstander af en palæstinensisk statsdannelse.

Ifølge organisationens apokalyptiske drejebog skal jøderne nemlig besætte Jerusalem og indtage det »historiske Israel«, før Kristi genkomst kan realiseres. Når dette er indtruffet er der til gengæld ikke plads til jøderne i begivenhedsforløbet – de må enten vil blive omvendt eller udslettet.

Ikke desto mindre er der indtil videre et udtalt parløb mellem Christian Coalition og ortodokse, jødiske lobbyister i amerikansk politik – for begge lejre spiller forventningen om jødernes overtagelse af det bibelske Israel den altafgørende rolle i det kosmiske spil. For de kristne fundamentalister er det en vigtig brik i forberedelsen af den kristne messias' genkomst, og for jødiske ortodokse er det en vigtig brik i forberedelsen af den jødiske messias' ankomst.

Først derefter skiller vejene fuldstændig, men så længe vi ikke er nået til dét kapitel i hverken de ortodokse jøders eller fundamentalistiske kristnes drejebog, er forholdet de to imellem yderst harmonisk, og for begge hedder nøglepersonen George W. Bush.

Det kan måske alligevel være vanskeligt at forstå, hvorledes mange jøder generelt kan finde en hensigtsmæssig alliancepartner i USAs kristne højre, der bygger på en teologisk drejebog, hvis slutning temmelig dramatisk udelukker jøderne – men for Jerome Epstein, der er vicepræsident for den amerikanske organisation United Synagogue, er det ikke vanskeligt at finde pragmatiske grunde hertil: »Jeg tager imod støtten, fordi Israel har brug for den. Deres teologi er i en anden verden, men vi kan klare det.« (The Guardian, 28.10.2002).

Da grundlæggeren af Christian Coalition, Pat Robertson i november 2002 udtalte, at »Adolf Hitler var slem, men hvad muslimerne vil gøre ved jøderne, er værre«, måtte præsident Bush dog lægge afstand til udtalelserne (uden eksplicit at nævne navne): »Nogle af de kommentarer, der er blevet ytret om islam, reflekterer ikke min regerings indstilling, så lidt som indstillingen hos flertallet af amerikanere.«

Heldigt var det heller ikke, da Pat Robertson støttede sin kollega, grundlæggeren af Moral Majority, tv-prædikanten Jerry Falwell i det synspunkt, at terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 var Guds straf, fordi USA havde affundet sig med »feminister, bøsser og lesbiske, libertarianere og visse forbundsdommere«.

Men Bush har ikke afskrevet Christian Coalition, og organisationens støtte til den amerikanske præsident fortsætter. Den 3. marts 2003 udsendte organisationens nuværende præsident, Roberta Combs en pressemeddelelse, der ikke bare betingelsesløst bakkede op om Bush's krigsplaner i Irak, men også slog til lyd for globaliseringen af vestlige værdier i det hele taget: »Vi anmoder indtrængende det amerikanske folk om at stå bag præsident Bush i hans kamp mod terrorister og for at bringe demokrati og vestlige værdier til alle Jordens regioner.«

Det er imidlertid ikke velset blandt yderligtgående kræfter fra det kristne højre, at George W. Bush med den foreslåede køreplan for fred mellem israelere og palæstinensere – Roadmap for peace – inkluderer en selvstændig, palæstinensisk statsdannelse som endemål. Uanset at en sådan statsdannelse ifølge udmeldinger fra Ariel Sharon i givet fald højst vil omfatte halvdelen af de besatte områder og dermed kun omkring en tiendedel det land, som palæstinenserne oprindelig beboede, før den jødiske indvandring begyndte, er selv den mindste palæstinensiske stat i »det bibelske Israel« tilsyneladende uforenelig med den apokalyptiske køreplan for Kristi genkomst.

Selv om jødiske lobbyorganisationer i samarbejde med det kristne højre lægger pres på den amerikanske regering, taler to ting dog for, at de ikke får Bush til at ændre kurs på dette område. For det første er udsigterne til en palæstinensisk stat under alle omstændigheder yderst ringe på grund af de meget vanskelige krav hertil, der er indbygget i planen, for slet ikke at nævne den store modstand på begge siders yderfløje. For det andet er og bliver Bush den præsident, som er mest lydhør over for det kristne højre – de har simpelthen ikke noget alternativ, og derfor har han rigeligt »råd« til lidt kritik fra den kant, uden at det rokker ved det gode forhold.

Christian Coalition, der kalder sig selv »Amerikas Førende Græsrods Organisation, Forsvarende Vores Guddommelige Arv«, har ifølge egne oplysninger 1-2 millioner medlemmer. Samlet udgør det kristne højre kvantitativt den største magtfaktor overhovedet i Det Republikanske Parti – meningsmålinger har vist, at 28 procent af de republikanske vælgere kommer herfra.

Christian Coalition er en væsentlig faktor i amerikansk politik og dermed en undervurderet streg i regningen hos dem, der gerne gør opdelingen af de internationale konfliktscenarier til en strid mellem det sekulariserede Vesten på den ene side, og fundamentalistiske muslimer på den anden side. Som det fremgår af min bog, Terrormyten og det amerikanske imperium, er der mange grunde til, at denne forenklede fremstilling er uholdbar.

En af dem er, at selv i det amerikanske imperium – modernitetens hjerte – er den bizarre blanding af apokalyptisk torden og puritansk tv-kristendom, som Christian Coalition repræsenterer, en faktor, hvis indflydelse rækker helt til tops i Det Hvide Hus.

Rune Engelbreth Larsen
Kristeligt Dagblad, 9.9.2003 (med uddrag fra bogen Terrormyten)