Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Terrormyten | Anmeldelse

Hvordan det amerikanske imperium udnytter myten om terror (uddrag)

Af Hans Chr. Andersen Udprint

I en grundig bog med mange faktuelle og nyttige oplysninger tager Rune Engelbreth Larsen fat på at belyse nogle væsentlige aspekter af den politiske verdensorden under USA's overvældende dominans. Herudfra analyserer forfatteren nogle konkrete konflikter og diskuterer forskellen mellem konfliktårsager og konfliktiscenesættelse.

I bogens indledende kapital - Globaliseringen af en terrormyte - understreges det, at den globale terrortrussel er beskeden mens det i virkeligheden er den terrormyte der bygges op, som er farlig. Farlig fordi den bruges til iscenesættelse af krig og militære interventioner, øget oprustning og undertrykkelse og indskrænkninger i de demokratiske rettigheder i de vestlige lande.

Terrorangrebet den 11. september var i virkeligheden en foræring til høgene i USA's administration; angrebet passede ganske enkelt perfekt ind i de planer, der allerede lå klar i skrivebordsskufferne, ikke mindst planerne for et angreb mod Irak. Det understreges, at det al-Qaeda har opnået i bekæmpelse af Vesten trods alt er beskedent; organisationen er ingen væsentlig, global magtfaktor. Det virkelige drama er reaktionerne og konsekvenserne heraf på al-Qaeda's aktioner. (...)

I tre af bogens kapitler gennemgås tre forskellige regionale konflikter under overskrifterne: Israel, Palæstina og Stormagtspillet; Serbien, Kosovo og NATO samt USA, Irak og Det Gamle Europa.

I disse kapitler trækkes de historiske forudsætninger for konflikterne op og det analyseres, hvordan disse regionale konflikter gøres til globale anliggender med USA som drivkraft.

Kapitlerne er fyldt med væsentlige informationer - også for dem, der ellers følger godt med i internationale politiske forhold. Og det er fint at få disse begivenheder samlet beskrevet og analyseret. (...)

Ikke mindst i kapitlet om krigen mod Serbien får man blandt andet en gennemgang af den misinformationskampagne, som USA (som væsentlig drivkraft i hele forløbet) og NATO satte i værk og som senere blev brugt som begrundelse for intervention og krig. Herunder er der en særlig beskrivelse af »massakren i Racak«, hvor begivenhederne slet ikke er så entydige som det først påstås. USA bruger direkte »massakren« som begrundelse for at starte NATO's krig mod Jugoslavien.

Og dermed altså endnu et eksempel på iscenesættelser til krig.

Forfatteren gennemgår Rambouillet-aftalen om Kosovo's fremtid, en aftale hvor USA »forhandler« ud fra styrkens position og med trusler om mere krig og intervention, hvis deres vilje ikke sættes igennem. Der bliver tale om en helt traditionel imperialistisk »koloniserings-aftale«, hvor det bestemmes, at Kosovo skal åbnes for »frie markedsprincipper«. (...)

Der er en udmærket gennemgang af Bush-regeringens nye offensive strategi og der peges på, at denne strategi (herunder ønsket om en krig mod og besættelse af Irak) er udviklet år tidligere af nogle af de mest reaktionære og rabiate kræfter, som Bush siden udnævner til ministre, viceministre og rådgivere.

Det er en udvikling, vi stadig har i tydelig erindring. Men det er godt at få en samlet fremstilling, hvor også Danmarks deltagelse i krigen og betydningen af de økonomiske interesser i olien afdækkes. (...)

Forfatteren beskriver, hvordan den amerikanske regering etablerer »et helt nyt, juridisk vakuum i krigen mod terror i form af begrebet »illegale kombattanter.«

Der er her tale om de indespærrede fanger fra krigen i Afghanistan (og formentlig også fra andre steder) på Guantanamo-basen, som USA nægter at behandle i henhold til international ret.

Jeg er naturligvis enig i forfatterens fordømmelse af overgrebene på fangernes ved international lov fastsatte rettigheder.

Men begrebet »illegale kombattanter« er ikke nyt. Det er formuleret og taget i anvendelse i krig tidligere i historien - af Hitler!

I sin roman »Moskva« refererer Theodor Plievier en dagsbefaling fra Hitler, der læses op for tyske soldater aftenen før angrebet på Sovjetunionen den 22. juni 1941: »Føreren har besluttet, at sovjetkommissærerne skal betragtes som nonkombattanter. De skal derfor skydes på stedet ved tilfangetagelsen - det vil naturligvis sige, at skydningen skal ske i kampområdet.«

»Nonkombattanter« og »illegale kombattanter« er et og det samme: de stilles helt uden for gældende international ret og kan henrettes uden undersøgelse eller dom. Vi ved, at både USA (for eksempel ved mordet på en formodet terrorist i Yemen, udført af en fjernstyret dron) og Israel i dag udfører henrettelser af formodede terrorister, uden undersøgelse, uden forsvarere, uden domsafsigelse, bortset fra den endegyldige, der træffes i det militære eller efterretningstjenestens hovedkvarter. En praksis, der er godkendt af de pågældende landes øverste politiske ledere. På dette område følger de altså blot i Hitlers fodspor. (...)

I dette kapitel fornægter det sig ikke, at forfatteren er uddannet idehistoriker, når han diskuterer de to nævnte forfatteres synspunkter. Men det er spændende læsning.

Og det er dybt, dybt tankevækkende, når han afslutter sin bog med en beskrivelse af hvordan de vestlige værdier i voksende omfang formuleres i »fundamentalistiske« kategorier. (...)

Forfatteren, Rune Engelbreth Larsen, er uddannet idéhistoriker; han har tidligere været redaktør af det humanistiske og filosofiske tidsskrift Faklen og er i dag formand for Minoritetspartiet.

»Jeg er bestemt ikke socialist«, udtalte han i et interview i nettidsskriftet Ræson den 9. september 2003.

Og det kan være en af forklaringerne på, at han ikke analyserer den aktuelle amerikanske politik ind i en økonomisk sammenhæng, i sammenhæng med imperialismen, hvor det i dag er de største og mest aggressive amerikanske transnationale selskaber, der i virkeligheden i stor udstrækning er bestemmende for USA's udenrigspolitik, herunder konfliktiscenesættelserne, og så videre.

Der beskrives visse sammenhænge og der lægges i et vist omfang vægt på det økonomiske grundlag; men imperialismen som økonomisk system præciseres ikke. Det gøres i for stor udstrækning til et spørgsmål om en ny aggressivitet i USA's udenrigspolitik. Og det er ikke tilstrækkeligt.

Men i den strøm af bøger der indtil nu er udkommet om international politik i kølvandet på terroraktionen den 11. september 2001 er Rune Engelbreth Larsen's så absolut en af de bedste og den kan varmt anbefales. Forfatteren har gjort et kæmpearbejde med hensyn til at dokumentere sine synspunkter; der er således omfattende kildehenvisninger.

Hans Chr. Andersen
Dagbladet Arbejderen, 24.1.2004