Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Terrormyten | Anmeldelse

Den virkelige virkelighed (uddrag)

Af Lars Rugaard Udprint

»Menneskene har svært ved at klare virkeligheden.« (T.S. Eliot, »Four Quartets, Burnt Norton, 1«).

Virkeligheden slog til i formiddagstimerne den 11. september 2001, og siden er mange kræfter blevet brugt på at få styr på al den virkelighed.

Et væsentligt resultat af det har været myterne – myterne om terroristerne, deres baggrund og deres mål for slet ikke at tale om deres medskyldige. Dertil myterne om os, vores grundlag og vore forpligtelser.

Der var en gang, vi anså myterne som et resultat af en svag kommunikationsstruktur og ringe undervisning. I dag må vi erkende, at myterne trives mindst lige så godt i en verden, hvor adgangen til informationer og viden er større end nogensinde.

Terrormyten og det amerikanske imperium er Rune Engelbreth Larsens forsøg på at give os mulighed for at overskue det, der er sket med verden siden trafikbomberne ramte World Trade Center og Pentagon. Han gennemgår konflikterne i Mellemøsten, på Balkan og omkring den krig mod terror, der foregår nu.

En af hans væsentligste redskaber er den konsekvente skelnen mellem krigsårsager og krigstilrettelæggelse. Utrolig nyttig er hans påvisning af, at hvor årsagerne er komplekse og har mange rødder, så arbejder krigstilrettelæggelsen med meget forenklede påstande om civilisationssammenstød, religiøse magtambitioner og ren og skær ondskab.

Bogen er utrolig aktuel på grund af den stadigt voksende strøm af sandsynliggørelser af, at krigen mod Irak blev startet på grundlag af en cocktail bestående af 1 del spionage til 9 dele spin, blandet af spindoktorerne i præsidentboligen på Pennsylvania Avenue 1600 og premiereministerresidensen i Downing Street 10. Det ville selvfølgelig ligge i udkanten af bogens formål, men en tilsvarende gennemgang af den danske krigstilrettelæggelse havde nu været et velkomment vitamintilskud til den mudrede gang begrebsforvirring, der herhjemme går under betegnelsen Irak-debatten.

Bogen slutter med at sætte et stort, sort pegefingeraftryk på Irak-debattens mest selvmodsigende ingredienser – nemlig anvendelsen af vore vestlige værdier som krigsgrundlag. Vi kæmper for individualisme, pluralisme og humanisme – men vi anvender dem fundamentalistisk – det er ikke noget, vi giver mulighed for, men nogle »selvindlysende sandheder«, vi pålægger vore omgivelser at følge – for nu at bruge et begreb fra den amerikanske uafhængighedserklæring.

Lars Rugaard
Salt nr. 5/2003, oktober 2003