Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Terrormyten | Anmeldelse

Løgne og fortielser (uddrag)

Af Lars Hedegaard Udprint

Det er ikke nemt at finde ud af, hvad denne bog handler om. Ifølge forfatteren behøver man ikke nødvendigvis læse bogens fire - lange - kapitler i rækkefølge. Det gælder især forudsætningsløse læsere. Og han har ganske ret. Man kan begynde hvor som helst, fordi kapitlerne ikke har nogen klar sammenhæng, bortset fra den tematiske, at de alle - de første tre i hvert fald - handler om samtidens storpolitik på en udvalgt historisk baggrund. (...)

Specielt er forfatterens historiefilosofiske almindeligheder (læserne skal blive skånet for flere eksempler) ilde anbragt som konklusion på en allerede indviklet udredning. Meningen med at sammenfatte må vel være at fremhæve og perspektivere sine væsentligste resultater - i stedet for atter en gang at fremhæve kompleksiteten. Så indviklede som sagerne er, må vi nok se frem til flere værker om verdenssituationen fra Engelbreths hånd. (...)

Osama bin Laden er utvivlsomt ond, men slet ikke så farlig, som de hysteriske angelsaksiske magter vil gøre ham til. Terrortruslen er også stærkt overvurderet, skriver han uden at anføre overbevisende argumenter for sin påstand. Med sin opskruede retorik og militære trusler iscenesætter USA og England i virkeligheden al-Qaeda chefen - og herfra er der ikke langt til at gøre amerikanerne ansvarlige for terroren selv. (...)

Hvad kan så have været formålet med dette skrift? Forfatteren henviser flere steder til nogle nærmest politologiske problemstillinger. Blandt andet vil han undersøge forskellen mellem konfliktårsager og konfliktiscenesættelse, men det bliver ikke til stort mere end en konstaterering af, at der altså er forskel.

Det egentlige ærinde (udover det antiamerikanske), tror jeg kommer frem i behandlingen af Israel og islam. Overfladisk set kan gennemgangen af den snart hundrede år gamle israelsk-palæstinensiske konflikt forekomme balanceret og fair, men fremstillingen skæmmes af visse udeladelser.

Engelbreth bruger med rette megen plads på at diskutere de palæstinensiske flygtninge fra tiden efter Israels oprettelse. Det er også fuldt berettiget, når han fortæller, med hvilken brutalitet israelerne gik frem, når det gjaldt om at »rense« områder for arabere. Men hvad med det lignende antal jøder, der på samme tid blev drevet ud af deres gamle hjemsted i mange arabiske lande? Engelbreth nævner dem ikke, men noterer til gengæld at de oprindelige palæstinensiske flygtninge nu er vokset til over fem millioner (i hvor mange generationer kan man egentlig være flygtning?). Og disse fem millioner mener han, at Israel har pligt til at tage tilbage. (...)

Islam er aldeles ufarlig, mener forfatteren, der tydeligvis ikke aner en snus om emnet. Islam er i grunden fredelig, bortset fra visse vanvittige udlægninger. Til støtte for sin påstand anfører han nogle milde og fredelige Koran-vers om sød forståelse. Problemet - som Engelbreth ikke kender - er, at netop de vers, han citerer, normalt antages at være ophævet (abrogeret) af nogle andre og »stærkere« vers, der maner til krig, erobring, plyndring og ensretning.

Hvis man gerne vil læse nogle raske, antiamerikanske beretninger om imperialistisk ondskab over store dele af verden, så er dette bogen.

Lars Hedegaard
Weekendavisen, 12.9.2003

Læs også forfatterens kommentar: Selvsving