Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Renæssancen og humanismens rødder | Reaktioner

Jan Lindhardts anmeldelse

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Jan Lindhardt anmelder Renæssancen og humanismens rødder i dagens Weekendavisen. Med få reservationer er det en ganske pæn anmeldelse, der konkluderer, at »man får meget at vide«, og at man er »godt belært og godt underholdt«. Et uddrag:

Rune Engelbreth Larsen, tidligere formand for Minoritetspartiet og endnu tidligere medarbejder på tidsskriftet Faklen, er idéhistoriker i sin fritid - eller også er det i virkeligheden omvendt, således at det han med mest ret kan kalde sig er idéhistoriker - har skrevet en kaleidoskopisk, men læseværdig bog om renæssancehumanismen.

Særlig den italienske fra Petrarca og frem til Guicciardini, altså fra 1300-1500, med udblik til før og efter og omkringliggende europæiske lande. Hans mål er at finde humanismens rødder, og det er ikke helt nemt, for hvem ved hvad humanisme er - der er i hvert fald mange forskellige bud, ligesom det også kan være vanskeligt at finde den »egentlige« renæssance, idet der kan argumenteres for, at der både er en 9. og en 12. århundredes renæssance i middelalderen. (...)

Et spændende afsnit handler om naturfilosofien. Naturen bliver efterhånden en del af Gud og ikke Hans modsætning. Det gør, at naturen også viser os Guds væsen, som vi ellers kun kunne hente i den bibelske åbenbaring. Thomas Aquinas (død 1274) kan derfor have både natur og bibel som kilder til Guds væsen og hensigt. (56). Vi hører også om de »vises sten« og om alkymien, kemiens bedstefar sammen med magien. (...)

Den sorte død er lige nævnt hos Larsen i denne sammenhæng, men ellers er det karakteristisk, at underliggende materielle forhold ikke interesserer Larsen i videre omfang. Pesten betyder også en stor mangel på arbejdskraft og er måske med til at sætte den tekniske opfindsomhed i gang. Op mod halvdelen af italienerne døde i løbet af ganske få år. (...)

Larsen har en udmærket kortfattet skildring af modtrækket mod individets fremmarch i form af de mange statsutopier, tiden fostrer. Thomas Mores utopia, Bacon, Campanella er alle socialistiske, med fælles ejendomsret, begrænsninger af pynt, foreskreven religionsdyrkelse og en puritansk offentlig kønsmoral. Allerede her ses, at socialismen er forbundet med afkald, for ellers kan forvandlingen af borgere til solidariske kammerater ikke lykkes.

Mange andre temaer tages op, familien (Alberti), proportion i maleriet, allegoriens nødvendige plads til at forsone fortid og nutid ved at man tolker fortidens vidnesbyrd typologisk eller allegorisk. Bogen søger også at forbinde elementer, som virkningshistorien i lange tider har skilt ad, nemlig kunst, videnskab og religion.

Bogen vil som sagt meget - den er i virkeligheden et stort tag-selv-bord. Humanismens røde forbindende tråd er nok lidt tynd, men man får meget at vide og ikke mindst mange gode henvisninger til tekstudgaver på moderne sprog, ikke mindst dansk, således at den læge læser kan gå videre på egen hånd. Man er godt belært og godt underholdt med Rune Engelbreth Larsens rundtur.

Jan Lindhardt
Weekendavisen, 15.9.2006

Rune Engelbreth Larsen
15. september, 2006