Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Frihed og retfærdighed | Anmeldelser (uddrag)

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Anmeldelse i Weekendavisen

»I will not be pushed, filed, stamped, indexed, briefed, debriefed or numbered. My life is my own. I resign.«

Ordene stammer fra Nummer Seks, hovedpersonen i den britiske tv-serie The Prisoner fra slut-tresserne. Fanget i en gennemreguleret og nøje overvåget verden nægter han at blive samfundsformateret. Her skal ikke hugges hæle og klippes tæer, så han kan blive presset ned i en fastlagt form, og trodsigt forsøger han at holde fast i sin personlige frihed og identitet.

Nummer Seks er naturligvis et dæknavn for Rune Engelbreth Larsen. For i sin seneste bog Frihed og retfærdighed - Arv og aktualitet gør han op med visse totalitære tendenser, der i mere subtil form har infiltreret demokratiske retssamfund.

Med denne lille twist af en reference til en berømt tv-serie i Frihed og retfærdighed indleder Anders Engberg-Pedersen sin anmeldelse af bogen, som han imidlertid ikke finder, kan bestemme sig for sin form og genre.

I Weekendavisen (9.12.2011) fastslår han, at bogen forsøger at »kombinere et antal highlights fra frihedens idéhistorie med et mere personligt indspark til den aktuelle debat om individets frihed«, men mener, at resultatet bliver »et mærkeligt væsen, som ikke helt kan bestemme sig for, om det vil være fugl eller fisk, og derfor hverken bliver det ene eller det andet«.

Det er svært for bogens forfatter at være uenig i det sidste.

Det er ikke korrekt, at bogen »ikke helt kan bestemme sig«, tværtimod er formen og fremstillingen udtryk for et meget bevidst valg, men det er korrekt, at den hverken er »fugl eller fisk« ...

Bag Engberg-Pedersens kritik ligger en utilfredshed med, at bogen både filosoferer og debatterer: »Hvis man vil debattere, så må man debattere, ikke filosofere. Frihed og retfærdighed er gennemført sympatisk i sit forsvar for den personlige frihed, men det lykkes desværre ikke at få de to genrer til at spille sammen.«

Jeg tænker ikke et sekund i 'genrer', men i indhold og fremstillingsform i almindelighed. Idéhistorie kan være deskriptiv fremstilling og filosofisk analyse, og begge dele er uundgåeligt tilfældet for en lang række af de historiske udredninger, som bogen rummer i fremstillingen af frihedsforståelsen i forskellige epoker, men det er ikke en undervisningsbog.

Frihed og retfærdighed er en bog, der fremstiller, ananlyserer og kommenterer sit emne - den er filosofisk, historisk, politisk og dermed både analytisk og debatterende. På én gang. Så ja, i den forstand er den hverken »fugl eller fisk«, men at dét skulle være et problem, er det temmelig vanskeligt at se.

Genrekonventioner kan være snærende i megen litteratur, men i en bog som Frihed og retfærdighed, der reflekterer over frihedsbegrebet og sætter det ind i et historisk perspektiv, der strækker sig over 200.000 års adfærd, samfundshistorie, filosofi, jura, politik og populærkultur, og som endevender grundlaget for de helt aktuelle frihedsproblemer, er der ingen genre.

Der er kun fremstilling. Debatskabende? Forhåbentlig. Filosofisk? uundgåeligt.

Man skal ikke have set mange westerns for at vide, at frihedstrangen var et grundlæggende element i USAs historie og i dets selvforståelse i det 19. århundrede, og få vil blive overrasket over, at totalitære regimer kan betegnes som »antiindividualistiske« og »frihedsnegerende«. Alligevel vokser der en interessant tanke ud af det hele.

Selv om thanksgiving i USA efterhånden synes primært at fejre friheden til at spise, gemmer der sig et eller andet sted inde i kalkunen et minde om pilgrimmenes opbrud.

Utilfredse med rammerne i det samfund, de levede i, satte de sejl og slog sig ned et nyt og ( næsten!) ubeboet sted, hvor de udformede deres egne love. Den mulighed har vi ikke længere. Men, hævder Engelbreth, hvis man ikke bare kan sige sit samfundsabonnement op, så stiller det en række skærpede krav til statens respekt for individets frihed.

Frihed og retfærdighed - arv og aktualitet kan købes via Forlaget Dana - bestil her. Læs mere om bogen her.

Rune Engelbreth Larsen
9. december, 2011