Humanisme.dk

    FORSIDE | INFO | KONTAKT | REGISTER | SØGNING | ANBEFALINGER: FILM & BØGER & LINKS
    INSPIRATION: LEVENDE BILLEDER | CITATER | DOKUMENTATION: NATIONALISTISK PROPAGANDA

Facebook: Like Humanisme.dk
Facebook: Friend Rune Engelbreth Larsen
Alle månedens opdateringer
Om Rune Engelbreth Larsen
Biografi
Rune Engelbreth Larsen på Twitter
Rune Engelbreth Larsen på Youtube
Rune Engelbreth Larsens forfatterskab
Foredrag af Rune Engelbreth Larsen
Links
Rune Engelbreth Larsens genopdagelse af Danmarks landskaber i fotos
Digte af Rune Engelbreth Larsen
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
Danmarks Løver - frihedsbevægelsen
Panhumanism.com - Rune Engelbreth Larsen på engelsk
Rune Engelbreth Larsens blog på Politiken.dk
...
Kontakt Humanisme.dk
Humanisme.dk
eXTReMe Tracker

Mevlana Jalaluddin Muhammed Rumi

Af Rune Engelbreth Larsen Udprint

Den persiske digter, Mevlana Jalaluddin Muhammed Rumi (også: Jalal ad Din-Rumi, Dejalaleddin Rum - og i sit fødeland Afghanistan: Djelaleddin Balkhi), der levede 1207-1273, er én af de største skikkelser inden for sufismen - den spirituelle gren af islam, der af og til betegnes som islamisk mystik.

Som stort set alle historisk betydningsfulde skikkelser og forfattere er hans værker bundløse og derfor hverken entydige eller konsistente ud fra nogen umiddelbar læsning på tværs af hele forfatterskabet, men en overvældende kærlighed og udtalt tolerance er gennemgående træk.

Et uddrag fra en fortælling af Rumi, hvor Moses irettesættes af Gud for at dadle en fårehyrde, der ikke har tilbedt Gud på passende vis:

En pludselig åbenbaring kom til Moses. Guds stemme:

Du har adskilt mig
fra en af mine tjenere. Kom du som en profet for at forene
eller for at splitte?
Jeg har givet hver skabning et særligt temperament
og en særlig måde at udtrykke sproget på.

Det, der forekommer dig forkert, er rigtigt for ham.
Det, der er gift for en, er honning for en anden.
Ladhed og flid i tilbedelse,
det betyder intet for mig.

Jeg er adskilt fra alt det.
Nogle måder af tilbedelse skal ikke rangordnes som bedre
eller værre end andre.

Hinduer gør hinduting.
De dravidiske muslimer i Indien gør, hvad de gør.
Det er alt sammen lovprisning, og det er alt sammen rigtigt.

Det er ikke mig, der bliver glorificeret i tilbedelsens handlinger.
Det er tilbederne! Jeg ører ikke ordene,
de siger. Jeg ser indad på tilstanden i hjertet.

Beskedenheden og ydmygheden er det virkelige,
ikke sproget! Glem udtryksmåden.
Jeg ønsker begejstring, begejstring.
Bliv ven med din begejstring.
Tænd en kærlighedens ild i din sjæl.
Riv din fornufts tanker og fortolkninger op med rode!
Moses,
de, der lægger vægt på, hvad der passer sig,
er én slags.
Elskere, som brænder af begejstring,
er en anden.

Oversat og gendigtet af Folmer Blume Leide

Flere mindre citater findes i citatsektionen: Mevlana Jalaluddin Muhammed Rumi.

Rune Engelbreth Larsen, 3.11.2010